Coast protection of North Sealand coastline in Denmark.
Den 5.-6. december 2013 ramte en storm”Bodil” af orkanstyrke hele Danmark.
I Kattegat ud for Nordsjællands Kyst dannede stormen en 2-3 meter høj stormflod, som sammen med højvande ramte hele Nordkysten med 4-5 meter høje bølger. Det betød store ødelæggelser på kystskrænter, diger, bølgebrydere, forstrand og vej- og havneanlæg samt oversvømmelser langs hele Roskilde Fjord, hvor vandstanden steg 1-3 meter.
Tekst og foto Erik K Abrahamsen
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og teksten i billedets højre side forsvinder og billedet kan ses i fuld skærmstørrelse.
Kort over Nordsjælland:
Den 1. september 2014 besøger jeg strandene ved Hald og Nødebohuse mellem Hundested og Liseleje for at se, hvor langt fremme genopretningsarbejderne er.
Der er nu gået 9 måneder siden store dele af kystskrænten med den offentlige trappe her ved Hald skred i vandet, da den 2-3 meter høje stormflod med meterhøje bølger skyllede ind over bølgebrydere, strandbredden og overskyllede de store granitsten, der udgjorde skræntfodsbeskyttelsen.
Hald Strand:
Store dele af kystskrænten ud for Hald er skredet i havet, da stormfloden ramte kysten den 6. december 2013:
Kystsikringen langs den ca. 7000 km. danske kyststrækning består bl. a. af:
1. Etablering af diger,
2. Bølgebrydere af store granitsten på langs og tværs af kystlinien,
3. Skræntfodsbeskyttelse med store granitsten,
4. Sandfodring af forstranden.
Det overordenede ansvar for kystsikringen af de danske kyster har Kystinspektoratet under Miljøministeriet. De danske kommuner og regioner har det lokale ansvar.
I Nordsjælland er det Helsingør Kommune, Gribskov Kommune og Halsnæs Kmmune.
Region Hovedstaden har sammen med Miljøministeriet det overordnede anvar.
Financiering af kystsikringsanlæggene er et fælles ansvar mellem staten, regioner, kommuner og de lokale lodsejere.
Halsnæs Kommune har genetableret den offentlige trappe fra toppen af den 25 meter høje kystskrænt ved Hald og ned til forstranden:
Klik på foto’s og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Mens jeg står og fotograferer fra den offentlige trappe kommer en mand gående mod mig. Jeg har aldrig set eller mødt ham før og ved ikke hvem han er. Han hilser venligt på mig og vi kommer i snak.
Han fortæller mig, at han har været interesseret i kystsikring siden 1967 og har ud fra ekperimenter og erfaring udviklet sin egen prototype af bølgebrydere af store granitsten.
Han har konstrueret mere en 35 bølgebrydere af stor granitsten langs de danske kyster.
Her fra toppen af trappen ved Hald Strand udpeger han 5 granitstens bølgebrydere, som han har tegnet og anlagt ud for kystskrænterne her ved Hald Strand og Nødebohuse.
Hans navn er Henning Hald.
Jeg spørger ham, hvad forskellen er på alle de 15-20 eksisterende granitstens bølgebrydere, som indenfor de sidste 15 år er anlagt ud for den 2 km lange kyststrækning ved Hyllingebjerg Strand og Liseleje Srand og hans 5 stk. konstruerede granitstens bølgebrydere her ved Hald Strand og Nødebohuse.
Her er Henning Halds svar:
– Mine konstruerede og anlagte granitstens bølgebrydere gør det muligt, at bølgerne fra havet, når de rammer granitstenene på bølgebryderens havside fører sand ind gennem bølgebryderen, så sandet aflejres på bølgebryderens strandside.
– På bølgebryderens havside er der et 5-10 m bredt bælte af mindre granitsten, der gør at de store bølger brækker af før de rammer bølgebryderens store granit sten midt og på bølgebryderens strandside.
– Bølger der kommer lige efter lægger sig IKKE “ovenpå” de forankomne bølger, fordi de netop er brækket af og vandet er fortsat gennem bølgebryderen, fordi den IKKE er konstrueret som en tæt mur af store granitsten.
– Sammen med den dominerende vestenvind og de vestlige havstrømme langs Nordkysten af Sjælland aflejres der store mængder sand bag bølgebryderns østside, hvilket gør at stranden bag bølgebryderen fyldes op med sand, der bliver liggende.
– Bølgebryderen af granitsten skal ligge i den helt rigtige afstand fra kystskrænterne – ca. 50 meter. Ligger bølgebryderen for langt ude i havet skyller sandet væk på bølgebryderens strandside og havet afskærer bølgebryderen fra strandbredden.
Det var hans ord. Og jeg beslutter at gå ned på stranden og at se nærmere på hans 5 anlagte bølgebrydere:
Granitstensbølgebryder ud for Hald Strand konstrueret og anlagt af Henning Hald:
Den samme granitstens bølgebryder som ovenstående foto anlagt og konstrueret af Henning Hald:
(Den mindre granitbølgebryder midt i billedet med vand på bølgebryderens strandside er IKKE anlagt af Henning Hald).
Forrest på ovenstående foto ses Henning Halds konstruktion af en optimal granitstensbølgebryder:
1. Bølgebryderen er bredere med mindre størrelse af granitsten placeret på havsiden af bølgebryderen.
2. Bølgebryderen er ikke så høj som de gængse anlagte bølgebrydere.
3. De største granitsten placeres på strandsiden af bølgebryderen med så megen mellemrum mellem de store granitsten af vandmasserne løber igennem bølgebryderen og ikke bliver stoppet på havsiden af bølgebryderen.
4. Herved aflejres der store mængde sand bag og på begge sider af granitbølgebryderen.
Ovennævnte granitstensbølgebryder anlagt af Henning Hald ud for Hald strand med udsigt mod vest mod Nødebohuse:
Ca. 100 m øst for ovennævnte granitstens bølgebryder har Henning Hald anlagt yderlige 2 stk. granitstens bølgebrydere:
Det ene udformet som et “L”, mens den bagved på fotoet nedenfor er er en bølgebryder parallel med kystskrænten:
Udsigt fra Hald Strand i retning øst mod Hyllingebjerg, Liseleje, Tisvilde Hegn og med Tisvildeleje helt ude i horisonten.
Bemærk de store granitstensbølgebrydere ud for Hyllingebjerg Strand.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
De ødelagte kystskrænter og den manglende og ødelagte kystskræntfods beskyttelse ved Hald Strand:
På toppen af kystskrænten ved Hald Strand tager jeg følgende foto i retning mod vest mod Nødebohuse:
I billedets baggrund 200 m vest for de 3 granitstens bølgebrydere (helt omgivet af vand) midt i billedet ses de 2 nævnte granitstens bølgebrydere anlagt af Henning Hald i det østlige område af Nødebohuse.
Konklusion vedr. kystsikringen ved Hald Strand:
FØR stormen “Bodil” med den 2-3 meter høje stormflod ramte Hald Strand den 5.-6. december 2013 var der IKKE anlagt ansvarlig kystsikring langs den ca. 1000 m lange kyststrækning:
1. En kvalificeret anlagt skræntfodsbeskyttelse med store granitsten manglede langs HELE Hald Strands kystlinie,
2. Alt for få anlagte granitsstens bølgebrydere parallelt med kystskrænterne,
3. En manglende strandfodring.
Denne manglende kystsikring betød, at HALD STRAND blev den mest ødelagte kyststrækning på hele Sjællands Nordkyst forårsaget af stormen “Bodil” med medfølgende 2-3 meter høje flodbølge den 5.-6.
december 2013.
Mit forslag til alle relevante politiske og private (lodsejere) ansvarlige beslutningstagere:
HELE den ca. 1000 m lange kyststrækning ved Hald Strand bør gennem analyseres med henblik på at iværksætte den mest optimale kystsikring til beskyttelse af kystskrænter, stranden, beboelser og de naturmæssige og rekreative værdier.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Kystsikring ved Nødebohuse:
Genetablering af kystsikringen ved Nødebohuse i Nordsjælland efter ødelæggelserne fra den 2-3 m høje stormflod med op til 5 meter høje bølger, der under stormen “Bodils” ramte Sjællands Kattegat kyst den 5.-6. december 2013:
Skræntfods kystsikring ud for den østlige kyst ud for Nødebohuse:
2 stk bølgebrydere af granitsten konstrueret og anlagt af Henning Hald ud for kysten i østlig del af Nødebohuse:
Her ses samme 2 bølgebrydere af granitsten konstrueret og anlagt af Henning Hald ud for kysten ved østlig del af Nødebohuse:
Bemærk forskellen fra den gængse anlagte granitstens bølgebrydere og Henning Halds konstruerede og anlagte bølgebrydere:
Hennind Halds konstruktion er:
1. bredere med mindre granitsten på havsiden af bølgebryderen, så indkomne bølger kan brække af og filtrere sand ind mellem alle granitstenene og ud på bagsiden af bølgebryderen, hvor der skabes sandstrand.
2. højden af bølgebryderen er lavere og granitstene ligger ikke kompakt, så der ikke skabes en “mur” af store vandmængder på havsiden af bølgebryderen.
Vejen mellem Melby og Hundested løber her på toppen af den lave kystskrænt:
Skræntfods kystsikring med store granitsten:
De følgende 5 fotos er optaget med min smartphone NOKIA Lumia 925 den 27. august 2014.
Kystsikringen ved den lille parkeringsplads med udsigtsbænk i Nødebohuse:
Kystskrænter ud for den lille parkeringsplads i Nødebohuse:
Genetablering af 500 meter langt dige mellem kystvejen mellem Melby og Hundested og kysten ud til Kattegat i Nødebohuse:
Diget er gjort højere og bredere i hele digets længde:
Dige ud for Nødebohuse gjort bredere og højere for at beskytte vejen mellem Melby og Hundested og de lavtliggende sommerhus- og landbrugsområder:
Artiklen fortsættes!
Udsigt mod nord ud over Kattegat fra kysten ved Nødebohuse:
Copyright tekst og fotos Erik K Abrahamsen 2014
All rights reserved
Melby, Nordsjælland den 2. september 2014
De bedste hilsner
Erik