A brief overview of Buddhism and its relation to Christianity.
Buddhismen er en sekt, som er udgået fra Hinduismen og grundlagt af Siddharta Gautama.
Tekst og fotos Erik K Abrahamsen
Buddhismen er grundlagt af en historisk person Siddharta Gautama, født i Indien som prins og søn af en rajah (konge) ca. år 560 f.Kr. Han var opvokset i rigdom, men brød ud for at leve som munk i asketisk selvfordybelse efter brahmanismens lære ( Klassisk Hinduisme med VEDAERNE som de grundlæggende hellige skrifter).
Siddharta Gautama vandrer fra sted til sted i Indien for at søge oplysning – VISDOM.
Efter adskillige år på MEDITATIONENS VEJ fandt han en dag, mens han sad under et figen træ i dyb meditation frem til ERKENDELSE af livets og universets dybeste sammenhæng. Han var i en meditationstilstand af Guds-bevidsthed – NIRVANA. Han sad under figen træet i 7 dage og kaldte figen træet: BODHI – VISDOMSTRÆET.
Siddharta Gautama blev herved BUDDHA, d.v.s. DEN OPLYSTE.
Buddha underviste 5 munke i sit følge – BENARES PRÆDIKEN: Mennesket skal undgå de 2 ekstremer RIGDOM og ASKESE og istedet søge mod en MIDDELVEJ, der vil give INDSIGT og VIDEN som fører til RO, OPLYSNING, GUDS – BEVIDSTHED: NIRVANA.
Siden vandrede han rundt og prædikede over hele Indien for at bringe forløsningens gåde til andre. En dicipelskare samledes om ham og han grundede en munkeorden.
Buddha lærte, at der ikke som i hinduismen findes en verdensguddom, men at livets mål er befrielse GENFØDELSENS HJUL. Herved nås tilstanden NIRVANA – ikke at være til.
Dette opnås ikke ved ASKESE, men ved at skaffe sig af med SJÆLENS BEGÆR.
Grunden til menneskets SMERTE er begær (hunger) efter LYST,FORNØJELSE, LIDENSKAB og EKSISTENS.
Selve menneskets EKSISTENs er fuld af SMERTE (Dukkha):
Fødsel, sygdom, alderdom, sorg, modløshed, fortvivlelse og død.
Menneskets MÅL er at stoppe SMERTEN og VEJEN hertil angiver BUDDHA er at erkende de 4 ædle sandheder og at følge den 8-foldige vej (Buddha basale lære). Det er en MIDDELVEJ for at undgå et liv i verdslig og vulgær nydelse eller et liv i unødvendig askese og selvplageri, som kun fører til legemets fordærv og åndsstolthed.
Vejen ud af SMERTE er at erkende DE 4 ÆDLE SANDHEDER:
1. Lidelsens eksistens: Fødsel, sygdom, alderdom, sorg, modløshed, fortvivlelse og død,
2. Lidelsens årsag: Begær efter sansernes lyst, som søger tilfredsstillelse her og der. Begær efter lykke og rigdom i dette og fremtidige liv,
3. Lidelsens ophør: opgive og give afkald på begær, som vil udslukke viljen efter lidenskab og
4. at al SMERTENS EKSISTENs ophører ved at følge DEN 8 – FOLDIGE VEJ:
DEN 8-FOLDIGE VEJ:
1. Ret anskuelse eller kundskab: Acceptere de 4 ædle sandheder, som er at alt er lidelse, at grunden til lidelse er livstørst og begær, at lidelsen ophører når begæret ophører og endelig at vejen til begærets ophør er den 8 – foldige vej,
2. Ret beslutning: Afstå fra sansernes begær. Nær ingen ond vilje mod nogen skabning og skad intet levende hverken mennesker eller dyr,
3. Ret tale: Lyv ikke, bagvask ingen (sladder), ingen unyttig tale og misbrug ingen,
4. Ret adfærd: Ødelæg ingen skabning, tag kun hvad der bydes dig og gør intet usædeligt (sex),
5. Ret arbejde: Tjen dit brød på en måde, som ikke skader nogen,
6. Ret styrke: Forhindre ondskab og lignede karaktertræk i at dominere din personlighed. Stræb efter gode karaktertræk og opmuntre andre i at vokse, udvikle sig og blive fuldkomne,
7. Ret beskuen: Vær observerende, beskuende, årvågen, ihærdig og fri af lyst og sorg,
8. Ret meditation.
Buddhismen har en umådelig udbredelse, lige så stor som den samlede kristendom.
Buddhismen har ændret sig fra land til land og er blevet fortolket forskelligt ud fra en meget omfattende religiøs litteratur, volumen 11 gange Bibelen.
I sit oprindelsesland Indien mister Buddhismen terræn i 600-tallet e. Kr., men breder sig over hele Asien i en nordlig retning
:
MAHAYANA-buddhismen til Nepal, Tibet, Kina, Korea og Japan
og en sydlig retning:
HINAYANA-buddhismen til Sri Lanka, Burma, Thailand, Cambodia, Laos, Vietnam, Java, Sumatra og Bali.
Jeg vil afslutningsvis sammenligne læresætninger og religiøs praksis i Buddhismen og i Kristendommen.
A.:
Lidelsens årsag (Buddhismen):
begær efter lyst, fornøjelse, lidenskab og eksistens
Lidelsens årsag (Kristendom):
Menneskets oprør mod Gud,
menneskets manglende fællesskab med Gud og
bevidst synd i det enkelte menneske.
Kristendom:
Mennesket er skabt i Guds billede med et naturligt begær efter mening for dets eksistens. For menneskets overlevelse har det en vilje for at stifte familie, bygge bolig og arbejde for føden. Når mennesket lever i oprør mod Gud uden et nært fællesskab med dets Skaber, Gud den almægtige oplever det lidelse, smerte, isolation, meningsløshed, sorg og modløshed. Det er en tilstand i synd, hvor mennesket rammer ved siden at målet for sin eksistens (Synd = hamartia = som en pil der rammer ved siden af målet). Gud har gennem sin Søn Jesus Kristus tilvejebragt en vej for hvert et menneske for at genetablere fællesskab med Gud selv. Det skete for 2000 år siden, da Jesus Kristus frivilligt lod sig ofre ved korsdøden på Golgata Kors. Her tog Jesus på sig al synd for al evighed. Synd skaber død og ved at tage imod Jesu sonoffer på Golgata Kors modtager det enkelte menneske tilgivelse for al synd, bliver retfærdiggjort, modtager Guds fred og får ved omvendelse og tro på Jesus som Verdens Frelser del i opstandelsen og det evige liv.
Gennem den “ny fødsel” modtager den troende efter omvendelse fra synd og tro på Jesus Kristi død og opstandelse Guds Ånd – Helligånden, i – over og med den frelste. Der sker en hjertets “omskærelse”, hvor Helligånden forvandler det enkelte menneske indefra – i sjælen så mennesket helt naturligt og uden anstrengelse bliver i stand til at leve det kristne liv efter Jesus undervisning som bl.a. beskrevet i Bjergprædiken i Matthæusevangeliet kapitel 5-7.
Ved daglig omvendelse og tilgivelse genopretter Gud gennem Helligånden alt hvad er ødelagt i mennesket og heler mennekets ånd, sjæl og legeme. Det er en proces der pågår i det enkelte menneske resten af dets liv her på jorden.
Yderligere vil et menneske, der daglig går gennem denne proces med bøn og relevant bibellæsning i nært fællesskab med Gud blive fyldt af Helligåndens frugt: frihed, fred, glæde, kærlighed, trofasthed, mildhed, langmodighed og afholdenhed.
Og da Helligånden som 3´Person i Guddommen – sammen med Gud-Fader og Gud-Søn indeholder al visdom og kundskab vil det frelste menneske blive fyldt af indsigt og viden om Himlen og Guds skaberværk.
Det enkelte menneske kan og skal ikke gøre sig fortjent til frelse. Det er en fri gave til enhver, der ved omvendelse og tro tager imod Guds Søn Jesus Kristus som Frelser og Herre.
” – Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet i døber dem i Faderen og Sønnens og Helligåndens navn og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” (Citat: Matthæusevangeliet kapitel 28 vers 18-20).
Jeg vil lade dig som læser selv drage konklusion og forbindelse af disse betragtninger til ovennævnte Buddha´s lære: ” de 4 ædle sandheder” og “den 8-foldige vej”.
På min hjemmeside her har jeg skrevet artiklen: (Klik på rubrik “Spiritualitet” i bjælken øverst)
“Livet med Gud – kristen spiritualitet” og som også indeholder
“Mit kristne vidnesbyrd”, artikel offentliggjort i religion.dk i 2004 under pseudonym. “kristian”.
Fra september 1965 til september 1966 rejste jeg sammen med en kammerat “Jorden rund på stop”. Vi besøgte ca. 35 lande bl.a. Indien, Sri Lanka og Thailand.
På dette billede er jeg fotograferet ved “Den liggende Buddha” i Polonnaruva i Sri Lanka:
Oversigtstegning over vor rejserute gennem 1 år fra 25. september 1965 til 5. september 1966:
Links til mine artikler om spiritualitet på min hjemmeside danculture.dk:
Copyright 2012 Erik K Abrahamsen
All rights reserved
København, den 15. maj 2012
Med kærlig hilsen
Erik
Opdateret den 11. december 2020
Til Erik, hvilket vidunderligt billede med den liggende Buddha. Rigtig flot side.
Med venlig hilsen Lene Wagner Petersen