Stress i tre stadier: alarm-, modstands- og udmattelsesreaktionen

Three stages in stress: alarm reaction, the stage of resistance and the stage of exhaustion

Fra kortvarig sund stress til sundhedsnedbrydende langvarig kronisk stress, som i værste fald kan blive livstruende

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Alarm reaktionen – 1. stadie under stress:

 

Angribes du af dyr eller mennesker har du et indbygget forsvarssystem, som straks sætter igang, når dit sanseapparat registrerer livstruende angreb.

Du oplever det som et sus i hele kroppen, hvor dine muskler spændes, de små hår rejser sig på kroppen, din hjerne fokuserer og giver dig et hurtigt overblik over, om du kan bekæmpe faren eller du skal flygte for at overleve.

Hvad du end vælger, er det den samme reaktion, som er sat igang overalt i din krop.

Det er alarmfasen i stress reaktionen. Og den er ens hos pattedyr og mennesker.

Stress-alarmreaktionen opstår, når sanseindtryk for din storhjerne oplever livstruende fare.

Centre fra storhjernen sender nerveimpulser til et område i hjernen, der hedder Hypothalamus.

Herfra udgår den overordnede styring af stress-alarmreaktionen. Herfra udgår der på millisekunder nerveimpulser til en kirtel, som sidder i og under hjernen og som hedder hypofysen.

Hypofysen har direkte nerveforbindelse til binyrerene via det der hedder det autonome nervesystem. Autonomt fordi det er uden for viljens kontrol.

Hypofysen sender nerveimpulser til binyrerenes marv, som straks vil sende store mængder ad adrenalin og nor-adrenalin ud i din blodbane.

Det er  kraftigt virkende hormoner, som sender beskeder overalt i kroppen, som skal gøre dig istand til enten at forsvare dig i kamp eller at tage flugten for din overlevelse.

Adrenalinen og nerveimpulser fra den sympatiske del af det autonome nervesystem gør, at dit blod løber fra din fordøjelseskanal og din hud ud til dine muskler og til din hjerne. I kamp eller flugt er det disse organer, som skal have ekstraordinær blodtilførsel. Dette ekstra blod vil give mere ilt til hjernen for snarrådighed, overblik og klarhed og til musklerne for hurtighed,  koordination og udholdenhed.

De glatte muskelceller i lungernes bronkier afslappes, så du kan trække mere luft ind i hvert åndedræt.

Dine pupiller udvides og dine sanser skærpes.

Og dit hjerte slår langt flere slag i minuttet end normalt og hver gang med et større slagvolumen (= mængden af blod per slag). Du mærker, at hjertet banker voldsomt i din brystkasse.

Fra hypofysen styres også den overordnede nervemæssige alarmreaktion, som går via det autonome nervesystem. Det sker som sagt uden om viljens kontrol og sættes igang på millisekunder. Det vil spænde alle de muskler i dit bevægeapparat, som er nødvendige for kamp eller flugt. Det oplever du som varme og et sus i alle dine store muskler i ryg, mave , arme og ben. Du kan også opleve en kuldefornemmelse, når de glatte muskler i huden trækker sig sammen og blodet løber bort fra huden ud til bevægemusklerne. Når blodet løber bort fra din mave-tarmkanal kan det opleves som et stort sus i maven og at du bliver tør i munden p.gr.a. manglende spytsekretion.

Den bageste lap på hypofysen, neurohypofysen sender ikke blot ovennævnte nervesignaler direkte til binyrerenes marv, men sender desuden nerveceller til hypofysens forlap, som så straks sender et hormon, ACTH (AdrenoCorticoTrofeHormon) ud i blodbanen og som på ultra kort tid når frem til binyrerne bark, som straks sender hormonerne gluco- og mineralcorticostereoider (binyrebark hormoner bl.a. kortisol) ud i blodbanen. Disse binyrebark hormoner  går straks igang med at påvirke millioner af celler og væv i din krop bl.a. for at producere mere sukker enten gennem at frigøre sukkeret fra glycogen- eller fedtdepoter eller direkte syntesere sukkeret ud fra dets forstadier. Kortisol regulerer sukkerindholdet i blodet. Binyrebark hormonerne regulerer desuden blodtryk, kropstemperatur, vand- og saltbalancen mellem celler og vævsvæsker og har en afgørende rolle i mange stofskifteprocesser.

Alt i alt vil denne stress alarmreaktion give din hjerne og store muskelgrupper i dit bevægeapparet ekstra blod, ilt og næringstilførsel, så du vil være istand til med disse ekstra ressourcer enten at optage kamp for forsvar eller at iværksætte en flugt for din overlevelse.

Syvhøje, Melby, Nordsjælland. Bronzealder gravhøje i dette fredede areal med får i naturvedligeholdelses projekt. Foto: 2008.

Som nævnt er det den samme stress alarm reaktion, som opstår i dyr og i mennesker. Det kan måles videnskabeligt både på dyr og mennesker. Og alle disse udløsende faktorer i stress alarm reaktionen er let målbare og opleves hos os mennesker yderst mærkbart.

Når du har besluttet dig til af reagere aktivt på den trussel, du er udsat for udløser du enten i forsvarskamp eller flugt al den energi, som er blevet forløst overalt i din krop. Du bruger dine muskler og din hjerne for at tænke og koordinere dine handlinger og dine bevægelser også på det intuitive plan. Alt i din krop er i højeste beredskab, fordi du er livstruet. Alt i dig sættes igang for at du bedst muligt kan overleve.

Når den livstruende fare er overstået eller du er uden for dens rækkevidde er stress alarmreaktionen ikke nødvendig mere og din krop og hjerne skal nu igang med at falde til ro og k0mme i bio-balance.

I samme øjeblik stress alarmreaktionen satte igang i din hjerne og krop med de meget kraftige stresshormoner som adrenalin og noradrenalin udskilles der hormoner, der skal afbalancere hele stress-reaktionsmønstret, så det ikke løber løbsk. Det er kroppens bio-feedback system. Fra overvågningscentret Hypothalamus sendes neurotransmittere, signalstoffer og hormoner som via blodbanen og det autonome nervesystem bio-afbalancerer alle iværksatte biokemiske tiltag. Det er helt nødvendigt for at koordinere  og afbalancere disse kraftige reaktionsmønstre overalt i kroppen.

Det betyder, at når faren er overstået og væk går bio-balance processerne op i styrke og intensitet for at neddæmpe alle disse alarmreaktioner primært udløst og koordineret fra den sympatiske del af det autonome nervesystem. Man kan kalde det for et negativt bio-feedback system. Det er et system, som skal bremse en biokemisk proces, så den ikke løber over gevind men i stedet optimeres, så den virker afbalanceret i rette mængder og styrke.

Den del af det autonome nervesystem, der hedder parasympaticus , vil nu da faren er drevet over begynde at bremse og neddæmpe den voldsomme aktivitet som sympaticus har sat i gang overalt i kroppen. Parasympaticus´s nervetråde regulerer bl.a. blodtilførsel til mave-tarmkanal og sørger overordnet for alle de daglige og rolige processer, der styrer kroppen, når den er i hvile og uden for reel eller oplevet fare. Så i den aktuelle situation vil det parasympatiske autonome nervesystem BREMSE de processer, som det sympatiske autonome nervesystem har sat i gang for at imødekomme den akutte fare.

Parasympaticus og sympaticus, som er de 2 nervesubstanser i det autonome nervesystem, koordinerer alle tilstande i din krop og samarbejder ved at sympaticus accelererer en proces, mens parasympaticus neddæmper en proces. Og disse processer foregår overalt i kroppen og involverer milliarder af celler væv og organer. Systemet er uden for viljens kontrol, men kan optrænes via viljen til af fungere optimal. Det er en bio-balance, som er fundamental for dit velbefindende, din sundhed og som beskrevet her for din overlevelse.

Når hele stress alarmsystemet fungerer perfekt vil systemet efter en alarmreaktion hurtigt komme i en hvile – balance og du vil opleve ro og en normalisering af alle dine kropsfunktioner i løbet af relativ kort tid.

Dine muskler vil afspændes, din hjerterytme bliver normal, du trækker vejret roligt og dit blodsukker vil falde til normalværdier. Samtidig mærker du, at din spytsekretion kommer igen og det samme vil ske for alle mave-tarmkanalens sekretionsvæsker. Du vil mærke varme i din hud og din hjerne og dine tanker falder til ro. Alt dette kan du både føle og mærke og kan måles videnskabeligt.

Din bio-balance er re-etableret.  Og du vil opleve en ro og fred i din krop som før den udløste fare-reaktion.

Denne stress reaktion er sund og vil ikke skade dig. Den er kortvarig og er din krops naturlige reaktionsmønster for ydre fare.

Dette er første artikel om stress.

På et senere tidspunkt vil jeg skrive om de to sidste stadier i hvad jeg vil kalde den livstruende langvarige stress reaktion: Modstandsfasen og udmattelsesfasen.

Kilde: Hans Selye, M.D., The Stress of Life, 1976, McGraw-Hill Book Compagny

Hans Selye (1907-82) er stressforskningens grundlægger  siden starten på hans forskning i 1931. Han er også ophav til definitionen af begrebet Stress og beskrivelsen af de forandringer, der sker i kroppens biokemi og celle-, væv- og organstrukturer under kortvarig og længerevarig sundhedsnedbrydende stress. Det er hans definition jeg har brugt som overskrift til denne artikel. Citat fra ovennævnte bog af Hans Selye (s.1):” -The totality of these changes – the stress syndrome – is called the general adaptation syndrome (G.A.S.). It develops in three stages: (1) the alarm reaction; (2) the stage of resistance; (3) the stage of exhaustion”.

København, den 10. juni 2010

Copyright tekst og billeder  Erik K Abrahamsen 2010

Med hilsen

Erik