How to understand the First Sleswig War 1848-51, its political background, the battles and the peacedeal in London 8. may 1852
Tekst og fotos Erik K Abrahamsen
Første Slesvigske krig 1848-50.
Soldater i hvil på slagmarken:
Maleri på udstilling “Dansk Guldalder – verdenskunst mellem to katastrofer” på Statens Museum for Kunst (SMK), København, 2019.
Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Alle fotos er fra udstillingen “Dansk Guldalder – verdenskunst mellem to katastrofer”, Statens Museum for kunst (SMK), 2019.
Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Første Slesvigske Krig, 3-årskrigen 1848, 1849, 1850.
Krigens forudsætninger.
Krigen udspringer af de store og omfattende poliske strømninger overalt i Europa i slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet.
1700-talles filosofiske og politiske tænkning viser vej mod en demokratisk statsopbygning med en 3-deling af magten til afløsning af autokratiet med en enevældig hersker.
I Nordamerika og Europa var der folkebevægelser, der ønskede magten delt op i lovgivende, dømmende og udøvende institutioner sammensat af samfundets borgere gennem fri demokratiske valg.
De 3 landsdele Slesvig, Holsten og Lauenborg havde siden 1400-tallet det meste af tiden været selvstændige fyrstendømmer med delvis selvstændighed, men styret og administreret fra København som en del af Den Danske Helstat og under den danske konge.
Slesvigs befolkning var blandet dansk og tysk, mens Holsten og Lauenborg var overvejende tysk.
Kort over Helstaten Danmark med Øerne,Jylland, Slesvig, Holsten og Lauenborg:
Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Efter Wienerkongressen i 1815, der definerer Europas fremtidige grænser efter Napoleonskrigene 1798-1814, hvor Napoleon og hans allierede Danmark-Norge led nederlag til England, Rusland, Sverige, Preussen og Østrig danner 35 tyske fyrstedømmer og 4 fristæder Det tyske Forbund ved forbundsakten af 8. juni 1815. Forbundet styredes af en forbundsdag og mødtes i Frankfurt am Main. Holsten og Lauenborg indgik i forbundet, hvor den danske konge som hertug var repræsenteret i Forbundsdagen.
I Holstens hovedby Kiel opstår en ide og politisk bevægelse slesvig-holstenismen, der ønsker en nær samhørighed mellem Holsten og Slesvig gennem en liberal forfatning med selvstændighed fra Danmark og tilknytning til Tyskland.
Fra 1830 spredtes i store dele af Tysklands hertugdømmer de politiske tanker for egne selvstændige liberale forfatninger i et samlet Tyskland. Disse frihedsbevægelser modarbejdes og slås ned af de enevældige hertuger i de fleste af de tyske lande.
For at fastholde det danske riges enhed i Helstaten indfører Kong Frederik den 6 i 1831 rådgivende stænderforsamlinger i Jylland, Øerne, Holsten og Slesvig. Stænderforsamlingerne mødtes første gang i 1835-36 og gennemførte i samarbejde med regeringen reformer bl.a. kommunalt selvstyre i København og købstæderne. I 1839 blev Christian den 8 konge i Den danske Helstat.
Op gennem 1840´erne sker der overalt i Helstaten en bred mobilisering af alle politiske bevægelser med De Nationalliberale og Bondevennerne som de største. Men Enevælden som blev indført i 1661 er stadig den danske monarkis forfatning. Og Kong Christian den 8 ønsker ikke indskrænkninger i Enevælden – dog indfører kongen liberale reformer i 1840´erne.
København i 1800-tallet:
Torvedag ved Højbro Plads og kanalen ud for Christiansborg Slot og Børsen i maleriets baggrund.
Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Folkeliv ved Dom- og Arresthuset i København:
Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Den slesvig-holstenske og den danske bevægelse i Nordslesvig, der krævede dansk ligeberettiget med tysk i hele Slesvig er på konfrontations kurs gennem 1830´erne. Fra 1840 støttes den danske bevægelse i Slesvig af de nationalliberale, som er opstået i Danmark efter at Kong Christian den 8 blev konge. De nationalliberale politiske leder Orla Lehmann formulerer i 1842 en radikal politik, der havde som mål at Nord- og Sydslesvig skulle indlemmes i Danmark med ny dansk sydgrænse ved floden Ejderen lidt nord for Holsten og syd for Dannevirke. I 1846 agiterer Orla Lehmann for en fællesforfatning for Danmark og Slesvig.
I Det Åbne Brev fra 1846 fastholder Christian den 8 Helstatens opretholdelse med udgangspunkt i, at Kongelovens arvefølge gælder i Danmark og Slesvig og afviser de nationalliberales krav om Danmark til Ejderen. Kong Christian den 8 er dog frem til sin død den 20. januar 1848 klar over at Enevældens dage er talte og at hans regering forbereder udarbejdelsen af en konstitutionel forfatning. Kongen efterfølges af sin søn Kong Frederik den 7.
I februar 1848 udbrød der revolution i Paris, hvor stor folkemængder går på barrikaderne for at få indført demokratiske forfatninger til afløsning af den enevældige hersker i Frankrig. I marts 1848 breder revolutionen sig til til Wien og Berlin med krav om demokratiske reformer. Allerede midt i marts 1848 spreder de revolutionære tanker sig til Slesvig-Holsten, hvor de Slesvig-holstenske ledere samles på møde i Rendsborg og forlangte en Slesvig – Holstens fri forfatning og Slesvigs optagelse i Det Tyske Forbund. De danner en provisorisk regering, som anerkendes i Holsten og Sydslesvig, mens Nordslesvig forbliver loyal til den danske konge Frederik den 7.
Den 22. marts 1848 dannes en ny dansk regering med A.W. Moltke som leder og med deltagelse af de nationalliberale og regeringen afviser straks de slesvig-holstenske krav og fastholder hele Slesvigs – både Syd- og Nordslesvigs tilknytning til Danmark.
Reaktionen herpå kommer prompte. Allerede dagen efter dannedes i Kiel en tysk provisorisk regering for Slesvig – Holsten og den 24. marts 1848 indtager slesvig- holstenske tropper den danske fæstning Rendsborg, der ligger i Slesvig nogle km nord Holsten. Borgerkrigen mellem Danmark og Slesvig-Holsten er begyndt.
“Dansk Guldalder – verdenskunst mellem to katastrofer”, Statens Museum for kunst (SMK), 2019:
Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Forløbet af den Første Slesvigske krig 24. marts 1848 – januar 1851:
Danmark var ikke forberedt på det som startede som en borgerkrig og nu har udartet til regulær krig mod Holsten, som er mellem af Det Tyske Forbund. Den slesvigsk- holstenske hær er på 6000 mand og kan regne med militært støtte fra De Tyske Forbund i krigen mod Danmark. Den danske regering under de nationalliberales ledelse iværksætter hurtigt krigsforberedelser med mobilisering af infanteriet, kavaleriet, artilleriet og flåden. Målet er at nå til Slesvig med hæren for sammen med den lille slesvig-holstenske hær under dansk kommando at nedkæmpe den holstenske oprørshær før tyske tropper kommer den til hjælp. Den danske hær sejrer den 9. april 1848 i slaget ved Bov, der ligger mellem Nord- og Sydslesvig ud til Flensborg Fjord. Allerede 2 uger efter den 23. april i slaget ved Slesvig lider Danmark nederlag til en forenet slesvig-holstensk-preussisk hær og må trække sine tropper tilbage til Als og Fyn under general de Meza´s ledelse. I maj og juni 1848 udkæmpes 2 slag mellem to jævnbyrdige modstandere, hvor Danmark sejrer i slaget ved Nybøl den 28. maj og i slaget ved Dybbøl den 5. juni.
Stormagterne Rusland og England med Sverige som mægler griber ind og lægger pres på Preussen, der går med til en våbenhvileaftale den 26. august 1848. Denne aftale gjaldt ikke for Slesvig-Holsten, hvis ledelse i september 1848 indfører en demokratisk forfatning. Den slesvig-holstenske regering havde med undtagelse af Dybbøl og Als kontrol med hele Slesvig.
Kong Frederik den 7 som enevældig regent for Helstaten kom til magten den 20. januar 1848 og står hele vinteren, foråret og sommeren som midtpunkt i et politisk og militært opgør: overgangen fra en enevældig til en demokratisk konstitutionel styreform og krig mod Slesvig, Holsten og Preussen. Efter et valg den 5. oktober 1848 samles Den Grundlovgivende Rigsforsamling i København for at udarbejde en fri demokratisk forfatning.
Den Grundlovgivende Rigsforsamling underskriver Junigrundloven – Danmarks første grundlov den 5. juni 1849 på Christiansborg Slot:
Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Efter langvarige forhandlinger kunne Kong Frederik 7 den 5. juni 1849 underskrive Junigrundloven – Danmarks første grundlov. Den lovgivende forsamling består af 2 kamre Folketing og Landsting, borgelige frihedsrettigheder som trykkefrihed, forsamlingsfrihed og almindelig valgret for mænd over 30 år til Folketinget.
Efter våbenhvilen den 26. august 1848 indførte den danske regering almindelig værnepligt, hvilket udvider den danske hær til 41.000 mand. I april 1849 bliver krigen genoptaget og Danmark står nu over for 19.000 i den slesvig-holstenske hær sammen med 47.000 tyske forbundssoldater. Den danske flåde er Tyskland overlegen og er i stand til at blokere de tyske havne. Dog lider den danske flåde nederlag ved Eckernfurde den 5. april 1849 i en bugt der står i forbindelse med Kieler Bugt. De slesvig-holstenske og tyske tropper fortsætter på march mod nord gennem Syd- og Nordslesvig til Kolding lidt nord for Kongeåen, hvor den danske hær lider nederlag den 23. april 1849.
Hele Jylland ligger nu åben for fjendes tropper. Dele af den danske hær forskanser sig i Fredericia, hvor de slesvig-holstenske tropper belejrer byen. Den største danske styrke trækker sig tilbage og marcherer nordpå til Århus efterfulgt af tyske forbundstropper. Den 31. maj 1849 udkæmpes et mindre rytterslag mellem veludrustede danske dragoner og preussiske husarer. Den danske sejr stopper den tyske hærs fremrykning i Jylland. General Olaf Rye trækker sin brigade til Mols på Djursland og forskanser sig på Helgenæs. På Als og Fyn står en brigade mobiliseret under general de Mezas ledelse.
Nu kommer den danske flåde til at spille en afgørende rolle i de kommende krigshandlinger. Flåden har under krigen her i foråret og sommeren 1849 transporteret de danske tropper ind til den jyske østkyst, hvor de angriber de slesvigsk-holstenske og tyske forbundstropper fra flanken. Fredericia er belejret af 14.000 Slesvig-holstenske soldater, mens oberst N. C. Lunding forsvare Fredericia med en styrke på 19.000 mand. Frem til Slaget ved Fredericia får oberst Lunding tilladelse af overgeneal Bülow til at foretage et udfald fra Fredericia samtidig med at den danske flåde overfører General Ryes brigade fra Helgenæs og de Mezas brigade fra Als og Fyn til Fredericia. Den nu samlede danske hær vinder over den slesvig-holsten-preussiske hær i Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849.
Efter denne danske sejr blander Rusland sig i krigshandlingerne og presser Preussen til at rømme Jylland. Det er også russisk pres, der udvirker at Preussen indgår våbenhvile med Danmark.
En fredsaftale mellem Preussen, Det tyske Forbund og Danmark underskrives i Berlin 10. juli 1850.
Den slesvig-holstenske oprørshær har dog ikke opgivet sit mål om et forenet selvstændigt Slesvig-Holsten med ønske om optagelse som samlet delstat i Det tyske Forbund og fortsætter krigen alene uden støtte af den Preussiske og tyske hær.
I slaget på Isted Hede den 25. juli 1850 møder den danske hær på ca. 36.000 soldater den Slesvig-holstenske hær på 26.000 soldater i Danmarkhistoriens største slag. Efter 12 timers kamp med 3798 døde og sårede danskere og 2.828 døde og sårede slesvig-holstenerne sejrede den dansk hær i krigens største og blodigste slag over den slesvig-holstenske hær.
Den Slesvig-holstenske ledelse er ikke til sinds at opgive deres politiske mål og trækker oprørshæren tilbage til Holsten for at genopbygge den bag fæstningen Rendborg. Den danske hær opruster sine hærstyrker ved Dannevirke og rundt om Slesvig By bl. a. mod øst i byerne Mysunde og Frederiksstad. Den slesvig-holstenske oprørshær angriber den 12. september 1850 Mysunde øst for Slesvig by. Mysunde forsvares af den danske 1. brigade med dækning af et stærkt artilleri under oberst Krabbe ledelse. Angrebet fra den slesvig-holstenske oprørshær bliver afvist og slået tilbage. Det er en dansk sejr med 2-300 døde, sårede og savnede danskere.
Den 29. september 1850 indleder den slesvig-holstenske hær en belejring af Frederiksstad, som er befæstet af den danske hær med 1600 soldater. I de følgende 5 dage beskyder den Slesvig holstenske hær de danske tropper under bombardement, hvor også Frederiksstad by skydes i brand og store dele af byen ødelægges. Den 4. oktober 1850 angriber den slesvig-holstenske hær de danske forsvarsværker med en styrke på 5000 mand. Danskerne vinder og slesvig-holstenerne må trække sig tilbage efter at have mistet 720 døde soldater. Under kampene i Frederiksstad mistede den danske hær 335 soldater som døde i slaget.
Det er det sidste afgørende slag i 1. Slesviske krig mellem Danmark og Slesvig- Holsten. Ved årsskiftet 1850-51 afsætter Preussen efter russisk og Østrisk pres det slesvig-holstenske statholderskab og opløser hæren.
Krigen afsluttes 8. maj 1852 med London-protokollen underskrevet af stormagterne Storbritanien, Rusland, Frankrig, Østrig og Preussen. Protokollen fastholder status quo, hvor det danske overherredømme over Slesvig og Holsten fortsat garanteres, men hvor de to hertugdømmer ikke måtte sluttes sammen med hinanden eller med Danmark. Samtidig med protokollen kan de civile myndigheder i den danske helstat genoptage kontrollen over hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Litteratur:
Den Store Danske Encyklopædi, Forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S 1994-2001
Copyright tekst og fotos Erik K Abrahamsen 2023
All rights reserved
Melby, Nordsjælland den 14. februar 2023
De bedste hilsner
Erik