Åndelig vejledning i sjælesorg og samvittighed

Spiritual guidance in cure of souls and conscience.

Hvordan forstås sjælesorg og samvittigheden i kristen sammenhæng?

Tekst og fotos Erik K Abrahamsen

Følgende tekst har jeg skrevet i december 1987 og offentliggøres her for første gang:


For at forstå begreberne sjælesorg og samvittighed er det nødvendigt at kende Bibelens lære om:

Hvad er et MENNESKE?



 

Mølleåen mellem Lyngby Sø og Furesøen, Nordsjælland, Danmark. Klik på billederne og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen 2008


1. Mennesket er skabt i Guds billede (1. Mosebog, kapitel 1 vers 26-27, kapitel 2 vers 7 og kapitel 5 vers 1).

Gud er Ånd og Gud har indblæst sin livsånde (1. Moseborg 2,7) – sine moralske egenskaber i vor ånd.

Vi tilhører menneskeslægten, Adams slægtebog (1. Mosebog 5,1). Vi er skabt som mand og kvinde og skal leve og fungere som mand og kvinde (1. Mosebog 5,2) og vi er velsignet af Gud (1. Mosebog 5,2). Men vi er også syndere – af Adams slægt (1. Mosebog 3, 16-24), drevet bort fra Paradiset – bort fra samfund med Gud. Men tager vi imod Guds frelsesplan i Jesus Kristus, da kan vi mennesker og det gælder alle og enhver (Johannesevangeliet, kapitel 3 vers 16) blive forligt med Gud og al vor synd og skyld (vort gamle Adam) bliver tilgivet (Paulus brev til Kollossenserne, kaitel 1 vers 12-20).

2. Mennesket består af ånd, sjæl og legeme (Paulus brev til Thessalonikerne, kapitel 5 vers 23).

I det ufrelste menneske er dets ånd “død”, men Gud kan kalde det og nå dets ånd og dets sjæl som er forstand, følelser og vilje. I det frelste menneske, hvor frelse betyder hele og genoprette, har Guds Ånd taget bolig i dette menneskes ånd og Gud taler direkte til det frelste menneske  “indefra”. Dette er Helligåndens værk, hvor Ånden samarbejder med det frelste menneskes ånd for at Guds vilje kan ske i det enkelte menneskes liv.

Det er Helligåndens mål at “overtage” menneskets ånd, sjæl og legeme. Dette er helliggørelsen (Paulus brev til Romerne, kapitel 8 og kapitel 12 vers 1) i det frelste menneske – en daglig proces hele livet igennem. Helligånden er “gentleman” – samarbejder både med vor ånd og sjæl og ønsker at “erobre” vor sjæl for at bruge vor forstand, vilje og følelser i Guds tjeneste. Helligåndens mål er, at vi skal være Jesus lig og vi skal derfor daglig overgive vor ånd, sjæl og legeme og “rense” os dagligt i “Jesu blod” og lade os fylde af Guds Ord (Logos  = Ordet: Johannesevangeliet kapitel 1 vers 1-3): “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud”.

I alt dette bevarer du din fuldkomne FRIHED. GUD vil altid anerkende  DIN FRI VILJE  og dit daglige personlige valg omkring fælleskabet med Gud resten af dit liv her på jorden (“- Hvis altså Sønnen (Jesus) får gjort jer frie, skal I være virkelig frie”, Johannesevangeliet, kapitel 8 vers 36). Gud vil i denne proces kalde DIT SANDE JEG frem, så du kender din identitet og du bliver autentisk overfor dig selv og dine medmennesker. Alt er bundet sammen i GUDS KÆRLIGHED omkring Jesus ord, som Han citerer fra Det Gamle Testamente:

” – Du skal elske Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind”. Det er det største og første bud. Men der er et andet der står lige med det: “Du skal elske din næste som dig selv”. På de to bud hviler hele loven og profeterne. (Citat slut), Matthæus evangeliet kap. 22 vers 37-40 og Markusevangeliet, kap. 12 vers 29-31.

 

Udsigt mod Bagsværd Sø set fra skoven mellem Bagsværd Sø og Furesøen. Hvor går vejen og hvor fører den dig hen? Du vælger selv hvilken vej du vil følge gennem dit liv? Du er udstyret med en fri vilje - derfor søg sandheden! Foto: Erik K Abrahamsen 2008.


Vor STILLING i KRISTUS:

Her er det vigtigt at påpege det frelste og genfødte menneskes  STILLING (POSITION) i Kristus: Vi er fuldkomne i Kristus, vi er indplantet på hans legeme, vi er på vintræet (Johannesevangeliet kapitel 15 vers 1-8 og Paulus brev til Efeserne kapitel 1, vers 13-14). Vi er beseglet med Helligånden, hans ejendomsfolk, har arvelod med Kristus og er Guds børn og modtager af Hans kraft (Romerbrevet, kapitel 8 vers 14-17) Alt dette skete, da vi tog imod Jesus Kristus som vor personlige Frelser og Herre.

Vor TILSTAND i KRISTUS:

Men vor daglige øjeblikkelige TILSTAND kan være mere eller mindre præget af ufred på grund af synd som ikke er bekendt, vantro eller bekymringer (event. prøvelser).


Begrebet SJÆLESORG har netop forbindelse med denne vor STILLING (position) og vor TILSTAND i Kristus.

Et menneske kan have sorg i sjælen. Ethvert menneskes ånd søger Kristus og Helligånden leder til omvendelse og frelse i Kristus. Ethvert menneske er i sjælesorg så længe det ikke har taget imod Jesus Kristus (dets STILLING), og et frelst menneske må kende dets STILLING i Kristus. (Helligåndens værk: Jeg ved at jeg er frelst).


Målet med sjælesorg er, at Åndens frugter skal vise sig i mennesket (Galaterbrevet, kapitel 5 vers 22-23): – ” Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse “,  og at det frelste menneske udvikler sit sande potentiale. Sådan bør vor TILSTAND i Kristus være. Dette er Helligåndens værk i os (Salme 45 vers 8 og Salme 4 vers 8; Paulus brev til Filiperne  kapitel 4, vers 4-7 og Johannesevangeliet kapitel 16 versene 20, 22, 24 og 33). Synd giver ufred (Salme 32 vers 1-2).

PRØVELSER kan bringe vor TILSTAND i Kristus i ufred, men prøvelser (af græsk thlipsis = knuge, tynge) tillader Gud, hvor Satan frister et menneske,  bl.a. for at lære dette menneske at stole på Gud. Hver dag skal vi bekende vor synd, tage Kristi Kors op, rense os i “Hans blod” for at bevare LIVETS SEJRKRANS, som er det evige liv (Åbenbaringsbogen kapitel 2 vers 10).

 

Skovsø mellem Bagsværd Sø og Furesøen i Nordsjælland. Her ligger roden af et væltet træ. Foto: Erik K Abrahamsen 2008

Hvad er SAMVITTIGHEDEN?

Samvittighed kommer fra det græske ord: SYNEIDESIS, som betyder SAMVIDEN – en viden om, at vi hører sammen med noget: Denne viden har alle mennesker, da vi alle er skabt i Guds billede og Han har indblæst sin  Livsånde i ethvert menneske. Derfor har alle mennesker samvittighedens røst i sig. Det er Guds lov i alle hjerter (Salme 37 vers 31). – DE  10 BUD i os.

Samvittighedens røst er dog forskellig fra kultur til kultur – fra menneske til menneske. Den grundlægges i barndommen – det er barnets evne til at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. Defor er det fundamentalt vigtigt, at børn lærer Gud og hans kærlighed at kende gennem en kærlig og disciplineret opdragelse.

FØR vi handler er samvittighedens røst aktiv. Den fortæller os hvad der er rigtigt og forkert og kan fremme eller bremse en handling. UNDER handlingen er samvittighedens røst borte eller lav for igen at blive kraftig EFTER vi har handlet – enten med påskyndelse eller fordømmelse.

Når Gud kaldet et menneske – initiativet kommer altid først fra GUD – da må et menneske opleve syndenød: at det er et fortabt menneske og at det lever ADSKILT fra Gud og er under Adams forbandelse. Helligåndens kraft vil da tale til dette menneskes samvittighed og lede det til Guds frelse i Kristus Jesus. At det skal omvende sig og tage imod Jesus Kristus som sin personlige Frelser og Herre.

Ved Jesus Kristus har Gud forligt sig med ethvert menneske.  Jesus er Guds FRI GAVE til enhver. Jesus er Guds retfærdighed og alle mennesker er een gang for alle RETFÆRDIGGJORT ved Jesus sonoffer på Golgata Kors –  af nåde, uforskyldt og ved tro (Paulus brev til Romerne, kapitel 3 vers 20-31). Lytter et menneske til Helligåndens røst i dets samvittighed og tager imod Jesus Krisus sonoffer og omvender sig, da vil dette menneske få samfund med Gud – have SAMVIDEN og Gud kan forvandle dette menneske gennem Helligåndens livgivende kraft. ” Sandhed taler jeg i Kristus … min samvittighed vidner med mig i Helligånden “, Paulus brev til Romerne , kapitel 9 vers 1.

Vor helliggørelse består i, at Helligånden daglig  justerer vor samvittighed på finere og finere planer. Da har vi en REN samvittighed ( Paulus 1. brev til Timoteus, kapitel 1 vers,5 og kapitel 3 vers 9) og lider ikke skibbrud i troen (1. Timoteus, kapitel 1 vers 19) eller plages af samvittighednag ( Føste Samuelsbog, kapitel 25 vers 31).

 

Mølleåen mellem Lyngby Sø og Furesøen. Klik på billedet og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen 2008

Hvordan skal vi øve SJÆLESORG i SAMVITTIGHEDSSPØRGSMÅL?

Vi må først finde ud af det enkelte menneskes STILLING i Kristus. Har mennesket taget imod Kristus og har det omvendt sig. Har det forstået, at det er FULDKOMMEN i Kristus – at det ER frelst og at det nu både har et jordisk og himmelsk borgerskab? At dets skyld er sonet og at dette menneske ikke længere er under Guds forbandelse (gennnem Adams slægt). Har personen modtaget Guds frelsesgave og kan det af hjertet takke Gud og Jesus derfor?

Dernæst hvis personen stadig er præget af samvittighedsnag, skyld, selvbebrejdelser, da må vi undersøge dets TILSTAND i Kristus. Synder personen bevidst må personen hjælpes til omvendelse, til at bekende, angre og bede om tilgivelse i Jesu Kristi Navn. Er det plaget af vantro, må det hjælpes til at søge Guds ORD i Bibelen og det må lære at bede: at have et nært samfund med Gud. Har personen dagligdags bekymringer må personen lære at STOLE på GUD og åbne op for Helligåndens kraft i sit liv. Personen må styrkes i sin VILJE til hver dag at åbne op for Helligåndens helliggørende kraft i sit liv. Personen må OMVENDE sig HVER DAG. Personen må forstå denne PROCES, som pågår HELE LIVET. Denne hjælp skal gives i kærlighed og mildhed.

Skyldes den dårlige samvittighed, at personen er i PRØVELSE, da skal vi styrke dette menneske i at STOLE på Gud og fortælle, at Gud tillader prøvelser og at det ikke er Gud der frister. Denne person skal styrkes i troen: “Løft i al jeres færd troens skjold, hvorved I kan slukke alle den ONDES gloende pile”, Paulus brev til Efeserne, kapitel 6 vers 16.


Ovenstående tekst har jeg som nævnt skrevet i København i december 1987.


Jeg håber, at teksten kan berige dit liv –  hvadenten du er kristen eller ikke.

Du er velkommen til at printe teksten ud til eget brug.


Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Copyright Erik K Abrahamsen 2011

All rights reserved


København, den 18. august 2011

Med kærlig hilsen

Erik

 


 


1 kommentar

  1. vilken samvigtighed er der her til i landet, nå vi taler om det trådløse???, fleresteder på kloden/jorden er man samvigtheds bevidst som f.e.k i Canada hvor man har trukket wi-fi/ det trådløse ud af skoler og instutioner, frankrig er mege restriktive, tysland vil om muligvis kort tid beskatte brugen af wi-fi mobil o.s.v i danmark havde vi alle et forsigtigheds princsip, det sløjfede man hurtigt idag er der intet og vi udsættes for mikrobølger
    24 timer i døgnet, værst går det ud over børnende som er landets fundament/generation, største delen er på retalin, sovepiller.

    en aftaler som fra statens side er indgået helt tilbage til 1935, viser hvordan hvor samfund er idag, vi er nød til at vende rundt forsætter vi er hele landet unden samvitighed overfor sig selv og de kommende genrationer.

    her er et par link som hvor man kan oplyse sig selv og gøre op med sin ejen samvigtighed ps. mikrobølgerne

    ødelægger også hvor natur se blot på naturen og find bierne???

    Links: http://www.bioinitiative.org http://www.icnirp.de http://www.modigmor.dk http://www.bravemother.com

    med kærlig hilsen

    Wilhelm.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *