Life with God – christian spirituality
Text and photos by Erik Kristian Abrahamsen
Følgende tekst er mit indlæg fra debatsiden religion.dk dateret 14. juni 2004:
Livet med Gud er en livsstil, hvor du hver dag vælger at leve tæt på Gud. Som kristne tror vi, at det er gennem Jesus Kristus, at vi kommer til Gud, den almægtige, himlens og jordens skaber. Det er gennem Jesus Kristus, at Gud udtrykker sin vilje til at genoprette hele menneskeheden.
At leve uden Gud vil betyde, at du rammer ved siden af målet for din eksistens. Det er hvad Biblen kalder synd, en tilstand af tomhed, sorg, lidelse, smerte, ensomhed og meningsløshed. Sådan er vi ikke skabt til at leve. Gud har i sit ønske om at have fælleskab med hvert enkelt menneske besluttet, at fællesskabet er gennem Jesus Kristus. I Paulus brev til Kollossenserne kap.1 vers 13-14: “Han (Gud) friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns (Jesus) rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse”.
Tager vi imod syndernes forladelse og tror, at Jesus er Messias (Kristus) og at Gud har oprejst ham fra døden og at han fra Gud har fået al magt til at dømme levende og døde, da tager vi imod frelsen.
Frelse er en tilstand, hvor du ånder frit fuld af glæde, fred og kærlighed. Det er Guds bestemmelse for dig i dit liv her på jorden og i evigheden.
I livet med Gud vil Gud på den mest nænsomme måde og i samarbejde med dig løse dig for al sorg og smerte i din fortid. Fordi alt hvad du har gjort af synd bliver tilgivet i troen på Guds søn. Gud vil genoprette dig til den skabning Han har tænkt sig. Gud vil kalde alt det bedste i dag frem. Det er derfor det hedder, at Gud vil give dig et helt nyt liv.
Din gamle karakter fuld af oprør mod Gud vil af og til poppe op og du synder. Da bring det frem for Gud, anger og bed om tilgivelse, og Guds nærhed ved Guds Ånd, Helligånden vil strømme til dig og du får igen fred i hjertet.
Gud ønsker at forme din karakter, din sjæl som er din vilje, dine følelser og dit intellekt. Gud vil styrke alt i dag, så du ikke kastes hid og did af livets modgang. Det er igennem din ånd, at du kommunikerer med Gud. Lærer i stilhed, at høre Guds røst. Og i alt det genopretter Gud også dit legeme, så du bliver sund og rask. (Se: 1. Thassalonikerbrev 5,23: “Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme”. I “Bibelen på hverdagsdansk”, udgivet af Forlaget Skandinavia 2007 inspireret af den engelske LIVING BIBLE er den samme græske originaltekst oversat til: ” Vi beder om at fredens Gud vil gøre jer hellige og rene og bevare jeres ånd, sjæl og legeme, så I ikke kommer under anklage, den dag Jesus Kristus, vores Herre, kommer igen. Han vil føre jer igennem til målet”. Copyright 2002,2006 by International Society. All rights reserved worldwide. Thanks for using the translation).
Alt det her er ofte en meget langsom proces, som sker gennem resten af dit liv her på jorden. Men det begynder straks, når du i tro tager imod frelsen i Jesus Kristus. Og du bestemmer selv hvor hurtig din genopretning skal gå. For Gud vil det bedste for dig, men fordi vi har så meget af vor gamle syndige natur i vor karakter med bl.a dårlige vaner, vil vi måske i lange perioder bede Gud om ikke at komme os for nær. Og så står vi stille i vor karakterudvikling. Gud vil altid kalde os til at gå et skridt videre, men han respekterer vores nej, fordi Gud gør det kun i samarbejde med os.
Jesu død på Golgata Kors er Guds dom over synden. Det er også Guds dom over loven i Det Gamle testamente. Vi kan ikke frelses ved lovgerninger og vi kan ikke frelses ved gerninger i egen kraft. Kun ved troen på Jesus Kristus og ved at efterleve hans bud, har synden ikke mere magt i vore liv. Derfor bed Helligånden, Jesu Kristi Ånd ind i dit liv og fyld dig med Guds Ånd. Da vil det strømme af liv og frihed i dig. Se Johannes evangeliet kap. 8 vers 34-36: “Jesus svarede dem: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver som gør synden er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen (Jesus) bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen (Jesus) får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. “
Erik Kristian Abrahamsen, født den 4. august 1945 i Skagen, Danmark.
Mit personlige vidnesbyrd i Kristeligt dagblads debatforum religion.dk under emnet “kristen spiritualitet” den 27. july 2004 (skrevet under mit pseudonym “kristian”):
Klik på billederne nedenfor og brug din zoom kontrol og du ser teksten i fuld skærmstørrelse.
Den 20. oktober 1945 blev jeg døbt i Ansgar Kirke i København.
Her er min originale dåbsattest:
Og den 24. april 1960 blev jeg konfirmeret i Katolsk Vor Frue Kirke i Århus:
København, den 17. april 2011
Copyright tekst og billeder Erik K Abrahamsen 2011
All rights reserved
Med kærlig hilsen
Erik