Painter Laurits Tuxen inspiration travels to Jutland with visits to Skagen, Løkken, Lønstrup, Aalborg, Visborggaard and Nymindegab – illustrated from his letters to his father Nicolai Elias Tuxen (1810-91), second version.

 

 

 

 

 

 

Tekst og fotos Erik K Abrahamsen et al.

 

 

 

 

 

 

 

Kort over Danmark omkring 1930:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1870´erne foretager maleren Laurits Tuxen (1853-1927) mange rejser fra sine bopæler på Christianshavn, Strandgade 27 Gammel Dok (1853-71) og  Søkvæsthuset (1871-81) til Nord-, Midt- og Vestjylland. Oftest kombinerer han besøg hos familien i Aalborgområdet med sit arbejde som maler.

Laurits mor Bertha Laura Tuxen (1815-1908) er født i Aalborg, som datter af Kaptajnløjtnant Jens Berlin Gjødvad (1782-1816) og Judithe Kjellerup (1788-1850). Judithe er datter af Lauritz Kjellerup (1751-1823), som er storebror til justitsråd, storkøbmand i Aalborg Jacob Kjellerup (1760-1831), ejer af Herregården Visborggaard 1830-31.

Disse familier har slægtninge og ejendomme overalt i Jylland. Derfor var Laurits Tuxen fra sine unge år altid velkommen og benyttede sig af familiens gæstfrihed allerede i en ung alder, bl.a. besøg på Herregården Visborggaard nord for Hadsund i august 1871, ejet af efterkommere i slægten Kjellerup 1830-1913.

 

Laurits Tuxen, Parti fra Havnen, 1868.

Udsigt mod København Inderhavn med Mastekranen opført 1754 og nedrevet 1869 på den kunstige øen Christiansholm:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

 

 

Laurits Tuxen uddanner sig på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 1868-72. Under sin maler uddannelse besøger Laurits som 16-årig Frederikshavn og Skagen i sommeren 1870 og overvældes af Nordjyllands enestående natur med hede, agre, skove, klitter og hav til alle sider. Han rejser alene i Vendsyssel og overnatter privat hos familien, hos familiens venner og på lokale kroer. Han tager skitser overalt og kommer omkring til fods, med jernbane og med hestevogn til Løkken, Lønstrup, Tversted, Kandestederne og Skagen.

I 1871 er Laurits Tuxen på studie- og inspirationsrejse med et længere ophold hos familien på Herregården Visborgaard i Østhimmerland nord for Hadsund.

I 1879 er han på en studie- og inspirationsrejse fra medio juni til september 1879 til fiskerlejet Nymindegab ved kanaludløbet fra Ringkøbing Fjord. 

 

Alle 8 nedennævnte originale håndskrevne breve fra disse studie- og inspirationsrejser er renskrevet af Erik K Abrahamsen.

Oversigt over breve offentliggjort i denne artikel:

 

Brev 1: Frederikshavn d 1/7 1870 fra Laurits til Fader.

Brev 2: Frederikshavn d. 30/7 70 fra Laurits  til Fader.

 

Brev 3: Visborggaard d. 15/8 1871 fra Laurits til Fader.

 

Brev 4: Nyminde Gab pr. Varde d 19/6 1879 fra Laurits til Fader.

Brev 5: Nymindegab d. 25/6 1879 fra Laurits til Fader.

Brev 6: Nymindegab den 21 Juli 1879.

Brev 7: Nymindegab d. 4 Aug. 1879

Brev 8: Nymindegab pr. Varde d. 19/8 1879

 

Brev 1:

Brev på 4 sider fra Laurits til Fader:

Frederikshavn d 1/7 1870 fra Laurits til Fader

Kjære Fader!

Det er rigtignok et udmærket Sted for mig at være heroppe, da der er saa uhyre meget at male i alle Genre og jeg lærer tillige saa mange forskjellige Mennesker at Kjende, saa at der ikke vilde være noget i Vejen for, at jeg en Anden gang kunde komme herop igjen. Jeg har saaledes  for nylig, som Du maaske ved, været i nogle dage i Besøg paa Knivholt; jeg var der for kort Tid til at kunne male noget videre; men jeg gjorde en del Toure rundt i Bakkerne, hvor der rigtignok er ganske dejlig.

Størstedelen af den Tid, jeg har været herovre, har jeg tilbragt paa Sortkjær hos Holstejns, og jeg tænker jeg kommer derud igjen, da jeg ikke er bleven rigtig færdig med det, som jeg er begyndt paa derude.

Der maa vist være bleven skrevet herover fra Begyndelsen af, at det var min mening herfra at tage noget mere omkring i Vensyssel, thi saaledes have de i al Fald hele Tiden betragtet det herovre; og det kunne ogsaa meget let indrettes, da den gamle Hall kjender saamange op langs Vestkysten og paa Skagen, som han gjerne vil anbefale mig til og da Folk desuden ere saa overordenlig gjæstfri heroppe.

Det nærmeste Punkt paa Vestkysten herfra er Tversted, en 3-4 mil S. fra Skagen. og Sortkjær ligger netop paa vejen dertil. Nu kunde jeg fra Sortkjær, hvor jeg har stiftet Bekjenskab med en Mand fra Tværsted, og som saa tidt har bedt os komme derop, godt blive befordret dertil og derfra kunde jeg gaa til Kandestederne lidt længere Nordpaa, hvor Kalls kender En, og Raaberg Præstegaard, som ligger en halv Mils Vej inde i Landet, midt imellem alle sandmilerne. Til sidst kunne jeg komme til Skagen, hvor jeg Rimeligvis kan opholde mig længere Tid, da jeg dengang jeg sidst var deroppe, fik Invitation baade til Gammel- og Nyskagen. Det er jo ikke rimelig. at alt dette vil komme til at koste noget videre, og da vi have saa mange vestlige Storme i Aar, er det jo rimelig, at jeg vil faa en del at se.

Jeg har en 7 rd tilbage endnu, saa det er jo mulig, at jeg ikke behøver at have mere med.

Jeg er bange, at jeg kommer lidt tilkort med Farver, saa Nicoline maatte maaske kjøbe et Par til mig; det var en Tubbe jaunne blilland og en dobbelt Tubbe Creuser Hvid, jeg mangler.

Det er slemt  med den mangel paa Regn, der er rundt omkring heroppe; det er saadan at Bønderne mange steder maa hente Vand langvejs fra.

Emil har vel været ovre paa Fyen, siden jeg ikke har faaet Brev fra Ham Endnu.

De kjærligste hilsner fra Din hengivne Søn Laurits

Brev side 1 og side 4: Frederikshavn d 1/7 1870 fra Laurits til Fader. Foto Det Kongelige Bibliotek: 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Brev side 2 og side 3: Frederikshavn d 1/7 1870 fra Laurits til Fader. Foto Det Kongelige Bibliotek:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

På alle sine rejser skriver Laurits breve til sin familie i København og en stor del af disse er bevarede på Det Kongelige Bibliotek “Diamanten” i København.

I disse breve udtrykker Tuxen sin begejstring for den danske naturs variation med enestående malerisk folke- og kulturliv. Det er derfor Tuxen rejser – for at opleve inspiration til motiver for sin kommende maleriske karriere.

 

Tegning af Laurits Tuxen. Selvportræt 1876.

Foto fra udstillingskatalog “Mødested Paris, 1880´erne avant-garde”, Randers Kunstmuseum 25. februar- 4. april 1983:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Et par år før sin død i 1927 skriver Laurits Tuxen i sin biografi:  “En malers arbejde gennem tresindstyve aar fortalt af ham selv”, side 50:

“- Min første egentlige Studierejse foretog jeg i Sommeren 1870, den begyndte i Frederikshavn, hvor jeg boede en Maanedstid hos Kommerceraad Kali. Derfra kom jeg en Tur til Skagen i Anledning af en Strandingsauktion, og var stærkt optagen af den mærkelige Køretur derop gennem Sand og Lyng. Jeg blev expederet fra det ene Sted til det andet i det nordlige Vendsyssel, var rigtig paa Gæsteri, uden smaalig Fornemmelse af, at jeg trak for store Veksler paa de brave Menneskers Gæstfrihed, optaget som jeg var af at faa mine Studier færdige. I Lønstrup traf jeg Holger Drachmann sammen med Landskabsmaler Rudolf Bissen. Gæsteværelserne var smaa og Drachmann var lang, saa han saa ikke bedre Raad end om Natten at anbringe sine Ben paa en Stol i det modsatte Hjørne af Værelset. Jeg husker en Samtale mellem ham og Landskabsmaleren, der dvælede ved den uhørte Uforskammethed, at en af Akademimodellerne havde vovet at hilse ham paa Gaden, et Tegn paa at den demokratiske Følelse ikke var synderligt vaagen paa de Tider. Jeg havnede paa Danmarks nordligste Herregaard, Nørre Elkjær. Derfra vandrede jeg en 2 Timers Tur med Storm og Sol ud til Vesterhavet, mine Ønskers Maal, — Solen glittrede over den vældige Brænding og indhyllede alt i en gylden Dis, medens Sandet røg om Ørerne. I Lilleheden (Hirtshals) boede jeg paa Kroen, 1 Krone for Kost og Logis. Her laa mægtige Rullesten paa Stranden, der var ingen Revler, saa de store Bølger kom tæt ind til Land. En vældig Storm havde vi, og i Stedet for Sand, blæste det med knust Granit, og den Skizze, jeg malede, kom til at se ud som et Rivejern. Præsten paa Stedet havde en stor Børneflok — 17, tror jeg det var. Naar de sad ved Middagsbordet, lød det som man var i en Hestestald; der blev nemlig ikke sagt noget, man hørte kun Kæberne arbejde.”

 

Brev 2:

Brev paa 4 sider Frederikshavn d 30/7 1870 fra Laurits til sin Fader:

Frederikshavn d. 30/7 70 fra Laurits  til Fader

Kjære Fader!

Efter hvad jeg ser af Nicolines Brev, have I jo ikke noget imod at jeg tager ud paa en længere Rundtour heroppe i Vendsyssel, og det kan jo saa meget lettere lade sig gjøre nu, da jeg har stiftet saa mange bekjendtskaber heroppe. Nu om en dags Tid eller to kan jeg blive færdig med hvad jeg er begyndt paa her hos Kalls, og saa kan jeg tage helt bort fra dem; for Resten er det nok, naar man regner det hele sammen, kun lidt over 3 Uger, jeg har været her, men det syner jo saa meget, ved det der har været saa mange Mellemrum. Hovedpunkterne for denne Tour havde jeg tænkt skulle være Lønstrup, som ligger paa Vestkysten lidt N. for Løkken og Blokhusene, og Skagen.

Paa det første Sted er jeg bleven Anbefalet til en overordenlig gjæstfri Mand Segelcke, der driver en stor Kjøbmandsforretning derovre, og som har lovet at tage sig af mig og vise mig omkring til Andre som boer paa kjønne Steder der i Omegnen. Saa havde jeg tænkt at indrette Det saaledes, at jeg sendte Tøjet i Forvejen med Fragtmand til Lønstrup og senere til Skagen, og saa vilde jeg selv spadsere bagefter, thi man ser jo langt mere ved at gaa end ved at kjøre, og det er jo ogsaa langt billigere. Undervejs kunde jeg saa tage ind paa en hel Del Steder, hvor jeg dels kjender Nogen og dels er blevet anbefalet til; jeg tænker, det vilde blive: Knivholt, Ellinggaard, Mosbjerg, Sindal, Hjørring og saa maaske et Sted til mellem Hjørring og Lønstrup.

Jeg tænker at Touren derover vil tage en 8 Dages Tid saa at jeg er i Lønstrup først i næste Uge.

I Torsdags og Fredags var jeg paa Ellinggaard hos Alsings, hvorfra jeg kom hjem i Morges tidlig. Det er en meget gammel Gaard af svært Egebindingsværk; man kan følge dens Historie lige op til 1300 og nogen, og der er endnu Spor af Forgyldning paa Bjælkekanterne i Loftet og paa Væggene.

Nu kunne vi da ikke mere klage over Kulden, og det er saamænd drøjt nok i disse Dage at sidde ude i Solheden og male; jeg havde næppe troet, at man kunne have saadant Vejr i Vensyssel.

Jeg tænker nok at jeg skal faa godt Udbytte af denne Tour; dels er det jo smukke og storartede Egne, jeg kommer igjennem, og dels er der i Reglen saa mange originale Figurer Vesterpaa.

Igaar kom der et Pantserskib og et Par mindre Dampskibe af den franske Flaade hertil, og de ligger endnu oppe i Bugten; men det ved Du vel inden Du faar dette Brev.

Jeg ved ikke om Du har hørt om en del Skippere heroppe, der har faaet Ansættelse paa den franske Flåde som en slag Lodser de faa 200 rd om måneden, og desuden 4 rd om dagen i Kostpenge; det Sidste lyder rigtignok temmelig utroligt, men i hvert Fald er det da en god Forretning. Jeg havde havt uhyre megen Lyst til at komme over til Læsø, da jeg havde hørt saa meget om alle de Ejendommeligheder derovre, og som taber sig for hvert Aar, men det bliver Vel rimeligvis ikke til noget.

Jeg begynder rigtignok at længes dygtil hjem, men jeg har vist godt af at blive herovre saa længe som muligt.

Hils Dem Alle mange Gange fra Din hengivne Søn

Laurits

Brev på 4 sider: Frederikshavn d 30/7 1870 paa 4 sider fra Laurits til sin Fader, Det Kongelige Bibliotek, Diamanten:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

 

Laurits Tuxen, selvportræt, 1882:

Gengivet fra V. Jastrau: Laurits Tuxen, 63 Gengivelser af Laurits Tuxens Billeder, København 1929.

 

 

Brev 3:

Brev 4 sider, Fra Laurits til Fader, Visborggaard d. 15/8 1871: 

Visborggaard d. 15/8 1871

Kjære Fader!

Tak for Dit Brev, det kom mig rigtignok uventet med Emil, der saadan kommer hjem igjen til Danmark; naar jeg nu blot vidste, hvordan jeg skulde indrette mig for at faa ham ar se, da Du siger, at han skal tiltræde sin Stilling strax.

Jeg er bange, at Du bliver forundret over at se, at jeg er her paa Gaarden endnu. Jeg har naturligvis ogsaa tæret og talt om at rejse for længe siden, men Hr.Kjellerup syntes dels ikke om, at jeg skulde ligge til Kroes saa nær ved Gaarden, og dels mente han, at jeg vilde have mere Nytte af at gjøre mine Ting færdige her først, hvad der naturligvis ikke kunde nægtes; imidlertid rejser jeg sidst i denne Uge.

Det Stykke som Hovedsagelig afholder mig er et Parti oppe i Byen; det er en Sandbakke, hvorigennem der gaar en Sti; derved faar man et Kig udover Byen med Fjorden og Landet på den anden Side til Baggrund og foran paa Sandet faar jeg nogle Figurer stillet op; det er et Aftenparti, og jeg tænker nok at jeg kan faa et Billede ud af det.

Jeg har ogsaa havt en rigtig udmærket Model i en Bondekarl, som jeg baade har tegnet og malet en Del efter.

Vi kommer en hel del ud at Kjøre, saa jeg faar derved set meget af den smukke Omegn. Forleden kjørte jeg med Hr. Kjellerup ud til en By der hedder Als, som ligger lige ved Havet; men der var ikke, som jeg havde antaget, noget at male, da Grundene skyde sig saa langt ud i Søen. Den foregaaende dag vare vi en meget smuk Tour op langs af Fjorden til den modsatte Side; der er saadan nogle dejlige Dale med Skov i, som mellem lyngbakkerne gaar ud til Fjorden, især ved et sted der hedder Ovegaards Mølle.

Jeg har været til to Skyttefester, én her, og én i Skjørping, som ligger en 4 Mil herfra. Til den første kunde der ikke komme andre end Skytter med, og derfor var én af dem  nødt til at tage mig med som Dame; det var en Kjøbmand Velling fra Hadsund, og da han selv var “Politi”, saa gjorde det jo ikke noget; Skytterne har bygget sig en Dandsepavillion med det meget passende navn “Jomsborg” ude i Skoven og der dansede vi saa en Timestid; jeg var klædt som svensk Bondepige og blev dandset meget med, og der var saamænd mange der ikke opdagede at jeg var uægte før den næste dag; iøvrigt var det til megen Moro for Bønderne. I Skørping var det forenet med en Folkefest; det bedste derved var Kjøretouren som var overordenlig smuk, bl.a. en hel Mil gjennem Rold Skov.

Jeg vil haabe at Emil bliver nogen Tid hjemme for jeg havde rigtignok megen Lyst til at komme en lille Tour til Silkeborg med det samme, jeg er herovre; nu er jo lyngen lige ved at blomstre, saa der maa jo være meget smukt.

Overalt taler de om, hvor udmærket Kornet er iaar, hvorimod Engene ikke have været saa gode paa Grund af det kolde Foraar.

Kjellerup er inviteret med til Indvielsen af Vensysselbanen, og rejste i den Anledning til Aalborg igaar. Jeg har saamange Hilsener til Dig og Moder og dem Alle fra Ham og Fru Kjellerup. I maa rigtignok have det trist hjemme i Sommer, det er ogsaa kjedeligt at det gaaer saa langsom fremad med Cecilie, du maa da endelig hilse hende saa mange Gange fra mig og ønske hende god Bedring.

Du hilser vel ogsaa Moder og alle de Andre saa mange Gange fra

Din hengivne Søn

Laurits

Brev fra Laurits til Fader på 4 sider, Visborggaard d 15/8 1871 fotos fra Det Kongelige Bibliotek, Diamanten:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Laurits Tuxen- ungdomsportræt:

 

Et par år før sin død i 1927 skriver Laurits Tuxen i sin biografi:  “En malers arbejde gennem tresindstyve aar fortalt af ham selv”, side 55-56:

“- I Sommeren 1874 var jeg i Løkken, paa Jyllands Vestkyst, og fik her motivet til mit første udstillingsbillede. En Jagt til Ankers mellem anden og tredie Revle kunde paa Grund af blæst ikke faa losset sin Ladning til den stedlige Købmand. Saa slap Provianten op og den hejste Nødflag. En af de store Fladbaade blev bemandet af Fiskere for at bringe hjælp, og jeg fik lov at følge med. Det var en oplevelse.

Aldrig havde jeg drømt om, at de Brændinger man saa derude var saadanne mægtige Bølger. Kom man midt i dem, saa man det klare grønne Vand lige over Hovedet paa sig. De Toppe, der paa Afstand ikke syntes imponerende, viste sig at svare til mægtige skumdækkende Bølgedale. Hjemfarten var lige saa mærkelig. Baaden blev med uimodstaaelig Magt, paa Toppen af en Braad jaget ind mod Land saa Aarerne maatte løftes ud af vandet for ikke at brække.

Dette blev mit Motiv – Menneskets Kamp mod Naturmagterne.

Jeg malede med Flid og Iver på Billedet Vinteren 1874-75, til Akkompagnement af min søsters Klaverspil i stuen nedenunder, og visse Etuder og Beethovenske Sonater levendegør endnu min erindring om de Dage.

Billedet kom paa Foraarsudstillingen og blev vel modtaget af Kammeraterne. Det blev købt af en Skotte, Mr. Napier, som var paa gennemrejse, og siden har jeg ikke set det. En senere omarbejdet gentagelse er her i landet.”

 

Maleriet hed “Redningsbåden går ud”, 1875. Ingen ved hvor maleriet befinder sig.

 

Et par år før sin død i 1927 skriver Laurits Tuxen i sin biografi:  “En malers arbejde gennem tresindstyve aar fortalt af ham selv”, side 73:

“- En Tobaksfabrikant Budelmann havde opfordret mig til at male en Gentagelse af Billedet med Fladbaaden, der gaar ud gennem Brændingen, og det gik jeg nu i Gang med. For at faa nyt Materiale hertil, rejste jeg til Skagen. Fladbaaden blev til en Skagensk Fiskerbaad, og Bemandingen Skagboere. Dette var min første Indvielse i Skagens Stemningsscener og Indledningen til mit Venskab med Mich. Ancher. Skarpe og ramme var de begge, med klare Solstraaler under de mørke Skyer. Sandet er tungt at komme igennem, men faar man Blomsterne frem, har de dejlige Farver, og Jordbærrene en ukendt Aroma og Sødme. Ancher arbejdede paa sit første større Billede, en Lægprædikant paa Stranden, Scenen belyst af den nedgaaende Sols Straaler. Ved Solopgang som ved Solnedgang arbejdede han med sammenbidt Energi, han vilde vise, at han skulde nok komme frem ad sin Vej, om de gode Akademiprofessorer end gjorde nok saa mange Indvendinger. Han hørte nemlig ogsaa til de Udvalgte, som ikke opnaaede Akademiets Afgangsbevis.”

En gentagelse af dette debut maleri findes i Danmark og udstillet 2014-15 på Skagens Museer og Fuglsang Museum: “Redningsbåden går ud”, 1877, olie på lærred, 95 x 135 cm. Privateje.

Foto: Timothy Atkins.

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

I ovenstående maleri “Redningsbåden går ud”, 1877, olie på lærred, 95 x 135 cm har Laurits Tuxen malt efter skitser fra sit besøg i Skagen oktober 1876. På dette gentagelse maleri er figurerne fiskere fra Skagen og ikke som på det første udstillingsmaleri “Redningsbåden går ud”, 1875 med fiskere fra Løkken.

I vinteren 1876-77 bor Tuxen i sine forældres hjem i Søkvæsthuset, hvor han har atelier og maler ud fra sine skitser fra Skagen det færdige maleri: Laurits Tuxen, “Redningsbåden går ud”, 1877, olie på lærred, 95 x 135 cm.

 

Laurits Tuxen har i sommeren 1872 gennemført den 4-årige maleruddannelse ved Kunstakademiet i København. Uddannelsen var præget og domineret af romantikkens syn på motiv, komposition og maleteknik i perioden 1820-70. Den kan beskrives som en lidt glansbilledagtig fortolkning af virkeligheden malt ud fra et idealistisk syn på mennesket, historien og kulturlivet. Meget af undervisningen under Tuxens ophold på Kunstakademiet var domineret af tegning efter klassiske skulpturer og ikke efter tegning af levende modeller. Tuxen oplever efter eget udsagn undervisningen som konservativ, kedelig og meget lidt inspirerende og udfordrende. Så da han er færdig uddannet 1872 på Kunstakademiet søger han straks ny inspiration og iler mod sin egen selvvalgte vej i valg af motivkreds, komposition og maleteknik.

Allerede i 1873 tager han på en 3 ugers inspirationsrejse til Dresden i Tyskland, hvor han besøger byens kunstmuseum for at lære og forstå strømninger i tysk malerkunst.

Og året efter i 1874 er Tuxen igen i Nordjylland for at tegne og male på opdagelse efter en motivkreds, der indfanger hans temperament og visioner for hans kommende malerkarriere. Om besøget i Løkken denne sommer med valget af sit debutmotiv til Forårsudstillingen har han beskrevet i ovennævnte uddrag fra hans biografi  “En malers arbejde gennem tresindstyve aar fortalt af ham selv”.

For de penge Tuxen tjente ved salg af dette debutbillede “Redningsbåden går ud”, 1875, tog han til England sommeren 1875 med et ønske om at opsøge og at male billeder af folkelivet ved de engelske kyster. I sin biografi “En malers arbejde gennem tresindstyve aar fortalt af ham selv”, side 56-58, udgivet 1928 1 år efter hans død, skriver Tuxen:

“- Paa anden Maade havde det Billede vigtige Følger for hele min Fremtid. De Penge, jeg herigennem kom i Besiddelse af, vilde jeg nemlig benytte til en Studierejse over Nordsøen og Ophold paa den engelske Kyst. I Hamburg gik jeg ombord paa en Passagerdamper, hvor jeg bl. a. traf en snaksom Skotte, der kom fra Kø­ benhavn.

Jeg rejste hurtigt op til Middlesbro, hvor min Broder havde Forretnings venner i Jernindustrien, Clephan & Jervelund. Selve Kysten var ganske uinteressant, og jeg tog derfor med Glæde mod disse Herrers Tilbud om en Rejse til St. Malo, hvortil de skulde sende noget Raajern. Turen fra Newcastle til Bestemmelsesstedet tog 6 Dage i det mest forrygende Vejr.

Jeg sad nede i den lille mørke Kahyt, hvor man knap vidste, hvad Ende man stod paa, og nød Kaal og salt Kød. Resten af Tiden gik med at staa vel fortøjet og kigge ud af Lugen, dækkende sig mod hver høj Sø, som skyllede over Skibet. Raajern er som bekendt den værste Last, man kan have, og her var en Slingring af den anden Verden. Tilsidst maatte vi søge Ly under Isle of Wight. Aldrig havde jeg tænkt mig, at et Skib kunde taale saadanne Krængninger. Endelig kom vi i Storm og Taage over Kanalen til St. Malo. Men saa var det da ogsaa en Fornøjelse over alle Grændser, — et vidunderligt skønt Hav i alle Farver, Solskin, brune Klipper og gyldent Sand. Smaa livlige rundhovedede Mennesker og smukke sortklædte Bretagnepiger med deres hvide forskelligt formede Hovedtøjer. Og saa selve Byen! Omgivet af svære Mure med Vægtergang og Skydeskaar var den bygget paa en Klippe og havde utroligt snevre Gader. Den, hvor mit Spisekvarter laa i, kunde saaledes ikke passeres med en opslaaet Paraply i Haanden. Jeg kom hurtigt til den Overbevisning, at det var her jeg skulde blive og betroede mig til Skibets Ejer, som var med paa Rejsen. Det havde han ikke noget videre at sige imod, og jeg fik min Kuffert taget i Land.”

 

St. Malo i Bretagne bliver en åbenbaring for ham. Han finder her i St. Malo alt, hvad han søger: En dynamisk natur med klipper, hav og en kyst med kraftig ebbe/flod, et malerisk folkeliv med børn, kvinder og mænd på arbejde i hjemmene, på strandene og på havet.

Efter at have malt hele sommeren og i det begyndende efterår 1875 beslutter han efter opfordring fra franske malekollegaer at tage til Paris for at opsøge ateliers med henblik på videreuddannelse.

Fra 1875-78 uddanner Laurits Tuxen sig sammen med danske malerkolleger hos Lèon Bonnat (1833-1922) atelier i Paris. Her undervises Tuxen i den naturalistiske franske maleteknik med fokus på lysforhold i detaljen og helheden kaldet valeurmaleriet, rene ikke blandede farver sættes direkte på lærredet uden brug af sort farve og maling efter levende modeller af begge køn.

I somrene 1875-76 -77 og 78 maler han sammen med venner, bl. a. P. S. Krøyer natur- og folkelivs- og friluftsmotiver ved den Nordfranske Kyst i Bretagne og Normandiet bl. a. St. Malo og Cayeux-sur-Mer på Frankrigs nordkyst. 

 

Tuxen deltager i Lèon Bonnats undervisning i 2 perioder fra december 1875 til april 1876 sammen med Theodor Philipsen og fra maj 1877 til oktober 1878 sammen med bl. a. P. S. Krøyer og bor fast i Paris med adgang til eget atelier. Han ser og lader sig inspirere af impressionisternes udstillinger i 1870´erne og studerer sammen med sine malerkollegaer de franske maleres teknik inspireret af Eugène Delacroix og Barbizon-skolens malere, der allerede i 1830-50´ erne maler friluftsmotiver i landsbyen Barbizon i udkanten af Fontainebleau-skovene nær Paris.

Herom skriver Tuxen i sin biografi “En malers arbejde gennem tresindstyve aar fortalt af ham selv”, s 75-76:

“- Et Begreb, som vi i Virkeligheden slet ikke kendte hjemme, var Valeurerne, den rette Afvejning af Lys og Skygge i det hele og det enkelte — den forholdsvise Værdi af alle Dele i en Figur eller et Billede. Dette gælder baade Farve og Form. Den som i højeste Grad har mestret dette er Rembrandt. Alle Modulationerne findes indenfor den givne Lysmasse eller Skyggemasse, og dog skiller disse sig med Glans fra hverandre, naar man betragter Billedet med sammenknebne Øjne. Ser man paa denne Maade paa Rembrandts Raderinger, kan der foregaa en ligefrem magisk Forvandling med dem.

Et andet Hovedpunkt var at se paa de store Planer eller Flader, kalder vi det vel paa Dansk, med andre Ord den store Bygning: ikke gøre det rundt eller flout. En bestandig Sammenligning mellem de forskellige Dele »Quand vous faites les pieds, regardez la tête«, sagde Bonnat. Ikke lade Haandfærdigheden regere. Begynd med Skyggerne; læg en lidt mørkere Tone, end den De ser, op mod Konturen og tilsidst Lyset. Naar De gør det færdigt, tag en Marderhaars Pensel og begynd med at corrigere Konturen, idet De maler ud mod denne, karakteriser Overgangen mellem Skygge og Lys, eftersom den er mere eller mindre bestemt; selve Lyset behøver De til Tider slet ikke at røre. Hold stærkt paa at præcisere de Steder, hvor Knoglerne kommer nær Overfladen. Farven skulde vibrere, ikke blive død — bruger De ikke for lidt Farve?

— Det at sætte Toner op paa Paletten, var der ingen der brugte. Pointet var jo netop, at Farven ikke maatte blandes for stærkt og derigennem miste sin Glans. At Krøyers Kunst vandt i Fylde og Bredde under denne Studieperiode, kan ikke bestrides, lige saavel som at jeg for mit Vedkommende fik Forstaaelse for en Masse Ting, som ikke havde klaret sig i min Akademitid.”

 

 

I vinteren 1879 beder malerne Frans Schwartz og August Jerndorff  Laurits Tuxen om at undervise på deres netop oprettede “Modelskolen”, som var et protest initiativ mod den noget gammeldags og stivnede undervisning på Kunstakademiet.

Laurits Tuxen skulle undervise og viderebringe til de danske maler studerende de nye naturalistiske moderne franske maleteknikker, både i friluftsmaleri og tegning og maling efter levende mandlige og kvindelige modeller. Laurits far Nicolai Elias Tuxen (1810-81) stillede lokaler til rådighed i sin bolig i Søkvæsthuset på Christianshavn. På det første hold deltog malerne Malthe Engelsted, Erik Henningsen, Valdemar Irminger, Hans Chr. Koefoed, Michael Therkildsen, Christian Zacho og Kristian Zahrtmann. Tilstrømningen var så stor, at allerede året efter knyttedes P. S. Krøyer som lærer og skolens navn ændredes til “Kunstnernes Studieskoler”

 

INSPIRATIONREJSE FRA VIBORG TIL NYMINDEGAB JUNI-SEPTEMBER 1879:

I sommeren 1879 beslutter Laurits Tuxen sig for en inspirationsrejse til Vestjylland med start hos familien Scharling i Viborg. Her bor Laurits svoger William Scharlings bror Carl Scharling. De tager alle 3 med hestevogn til Silkeborg og derefter med jernbane sammen med Kaptain Dalgas til Herning. Derfra med hestevogn til Skjern og videre derfra med hestevogn til destinations målet Nymindegab mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.

Maleri fra Nymindegab af Laurits Tuxen, 1879:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Klik på tekst:

File:Nymindegab (Laurits Tuxen).jpg – Wikimedia Commonscommons.wikimedia.org

 

Her følger 2 breve skrevet i Nymindegab den 19/6-1879 og 25/6-1879, som Laurits Tuxen skrev til sin Fader om sine iagttagelser på rejsen:

 

Brev 4:

Brev på 4 sider fra Laurits Tuxen til Fader:

Nyminde Gab pr. Varde d 19/6 1879

Kjære Fader!

Igaar kom jeg her til mit foreløbige Bestemmelsessted efter en ganske interessant Tur sammen med William. Lørdag Morgen kom jeg til Viborg, hvor William og Carl Sch. viste sig paa Banegaarden, og efter at have set lidt paa Byen og den smukke Domkirke gjorde vi sammen med Familien en Kjøretur til Hald, hvor de vare ifærd med at indrette Lejren. Søndag morgen toge vi Vogn til Silkeborg, hvorhen Carl ledsagede os, og gjorde en dejlig Kjøretur rundt i Skovene, det er en ganske mærkelig rig og smuk Natur, med de store Skovklædte Bakker og de mange Søer. Vejret var også blevet smukt den Dag, hvad det ikke havde være det foregående.

Om aftenen tage vi pr. Jernbane til Herning hvor samtidigt Kaptain Dalgas arriverede med et større Selskab af Forstmænd og Ingeniører. I Forening med disse gjorde vi saa den følgende Dag en Kjøretur ud gennem Heden af nogle græsselige Veje, der hvert Øjeblik bragte W. til at udstøde uartikulerede Lyde og undertiden nødte hele Selskabet til at staa af Vognene for ikke at vælte, til en lille Trækbane, der var anlagt fra Foden af en Mergelholdig Bakke en 2-3 Mil ud gennem den flade Hede.

Vi havde jo i Kap. Dalgas en udmærket Ciserone, og fik som følge deraf et godt Overblik, dels over Naturforholdene, dels over, hvad der i de senere Aar er udrettet for at cultivere disse egne. Da nu Mergelen er uundværlig i dette Øjemed, saa vil omtalte lille bane kunnne gjøre overordentlig Gavn; tidligere maatte Bønderne kjøre flere Mil ad næsten ufremkommelige Veje for at hente den, med andre Ord, de kunne ikke bestille andet. Nu ser man rundtom i Heden opdyrkede Pletter og det skal være aldeles forbavsende hvad der er udrettet i de senere Aar. Formationen er ogsaa højst interessant, store sammenhængende aldeles vandrettte Flader hvor der spredt findes større og mindre Bakkeøer. En saadan var vi oppe paa og havde herfra en aldeles mærkelig Udsigt over de umaadelige Flader; Øen var ikke mere end et Par Tusind Alen paa den største Led, og bevokset med de laveste Ege, jeg endnu har set: de kunne acurat dække ens Fod. Andre af disse Øer er indtil 35 kvadrat Mil store, om jeg husker ret.

Det af Hr. Hofmeyer saa meget omtalte Herning gjør et ganske venligt Indtryk og er omgivet af udmærkede Jorder. Vi rejste derfra Tirsdag Morgen og kjørte gennem meget øde Strækninger til nogle store Plantager ca 1200 Tdr. Land, paabegyndte for en 5-6 Aar siden; naar det engang bliver til Skov vil det rigtignok forandre Egnens Udseende!

Det er helt rørende at se, med hvilken Kjærlighed disse mennesker udfører deres Arbejde. Længere henne stødte vi til Skjern Aa og saa her noget af det aller interessanteste, nemlig de store kunstige Enge. Et sted har de stemmet Aaen op, og ført en temmelig bred Kanal et Par Mil frem, saa den til Slut er henimod 50 Fod over det egentlige Løb, og derved bliver der jo en betydelig Strækning, som kan overrisles.

Efter at have overnattet i Skjern skiltes W. og jeg, og efter en mindre behagelig 5 Mils Kjøretur i Regn og Blæst nåede jeg herud. For øjeblikket er her livligt og morsomt, men til Sct. Hansdag rejse alle fiskerne bort, og saa bliver her meget ensomt; men jeg vil dog forsøge at blive her nogen Tid.

Med Kærligst Hilsen

Din hengivne Søn

L Tuxen

 

Brev Nymindegab 19/6 1879 fra L Tuxen til Fader, side 1 og side 4. Foto fra Det Kongelige Biblitek:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Brev Nymindegab 19/6 1879 fra L Tuxen til Fader, side 2 og side 3:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Brev Nymindegab 19/6 1879 fra L Tuxen til Fader, side 2 og side 3. Foto fra Det Kongelige Biblitek. April 2017 af Erik K Abrahamsen.

 

En uge efter ankomsten til Nymindegab skriver Laurits dette brev af 25/6 1879 til sin Fader:

Maleri af Laurits Tuxen:

Trankogning ved Nymindegab, olie på lærred, 148 x 199 cm, 1879.

Tilhører Statens Museum for Kunst.

Foto: Timothy Atkins.

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

 

 

Brev 5:

 

Brev på 8 sider fra L Tuxen til sin Fader:

                              

Nymindegab d. 25/6 1879

Kjære Fader!

I dette Øjeblik modtog jeg dit Brev med Den velkomne Underretning om mit Tøjs afsendelse, og i aften tænker jeg, at jeg vil have det her pr. Post. Saa kort Tid, som jeg har været her, har jeg allerede store Planer om, hvad der skal komme til at staa på det Lærred, I sender mig. Stedet har overtruffet mine Forventninger, og Mage til Liv, som her var i de første Dage, har jeg bogstavelig aldrig set før.

I aar er her fra Stedet blevet fisket med 5 Baade, hver med 7 Mands Besætning; disse Folk, samt ligesaamange Koner og Piger leve i Fisketiden (indtil St. Hansdag) i en Del  ganske smaa Hytter kun bestaaende af Straatag med muret Skorsten liggende paa Rad mellem Klitterne; i de herved dannede smaa Gader rører der sig et højst ejendommeligt Liv; Folkene udmærke sig ved at være uhyre joviale og lystige, og hver Øjeblik ser man saa drastige Scener, som nogen Hollænder har malt dem, og forøvrigt en vel Rasen også den samme.

Hvad der giver det hele en saa udpræget Karakter, er det stærkt concentrerede i Virksomheden. Fiskeriet varer kun i nogle Maaneder, i hvilken Tid Folkene leve på Feldtfod, og saa skal der udrettes saa meget som muligt, der var f. Ex. gaaet 3 Uger, hvor Mændene ikke vare komne i Seng; Fisken iland, en Smule Middagsmad og saa afsted igjen. Baadene ere store, fyldige og uden Kjøl, men med Sværd ved Siden, og det er hovedsagelig stor Torsk og Hvidling, de tager. Paa Stranden bliver Fisken renset og lagt i Salt, og senere tørret på Fladerne mellem Klitterne.

Alt dettte forstår Du nok kan give Anledning til mange Motiver; men denne Gang faar jeg ikke stort af det, da jeg kom saa sent.

Derimod var det Bedste tilbage, nemlig Trankogeri og afregning, hvoraf det første sandsynligvis bliver mit Hovedmotiv for iaar. Det er nemlig Skik, at der en af de sidste Dage for Afrejsen bliver kogt Tran af alle de tiloversblevne torskelevere, og dette er Pigernes Sag, saavelsom deres Fortjeneste. Oppe paa en Klit indrettes et Ildsted, hvorpaa 4-5 store Gryder anbringes. En stor, kraftig gammel Kone stod for Styret, medens en Del unge Piger udførte ordrerne; Omgivelserne og den megen Røg gjorde det i høj Grad malerisk, og jeg tilbragte da ogsaa hele Dagen med at male efter dem; men saa smagte rigtignok ogsaa Alt, hvad jeg i den nærmest paafølgende Tid nød af Tran, da Lugten ikke var fri for at være noget gjennemtrængende. Til Opmuntring for de Arbejdende kom de Andre hver Øjeblik hen med Kaffe og Pandekager, som skulde ned trods Forsikringer om, at nu var der ikke plads til mere. Sent om Aftenen samledes de andre Beboere omkring dem med Sang og Spil (Harmonika); det var i den grad malerisk og stemningsfuldt, at jeg faldt rent i Forbavselse. Grupperingen var fuldkommen; midt i ragede den mørktklædte Kone op, som en ægte Zigeunerføreske; i forgrunden, oplyst af Ilden, sad en ung Pige og var falden hen i Tanker, medens en  anden, til svagt Accompagnement, med en smuk Stemme sang om Sømandens Brud som gaar alene paa Stranden og venter. Jeg har ikke Før truffen saa megen Poesi i Virkeligheden, og som Følge heraf tænker jeg ogsaa, at jeg skal være i Stand til at give noget af det i et maleri, om end Titlen vil Lyde grumme prosaisk.

Alt her er saa naturligt og uberørt som man sjeldent træffer det; saaledes saa jeg igaaraftes  paa engang 3 ganske unge Piger kom springende ud af et Hus og hen paa Klitten, hvor de kaldte på et par Lam; disse kom øjeblikkelig og gave sig meget ivrigt til at spise af Haanden paa den ene af Pigerne, medens de to andre stode og saa til; som baggrund Vesterhavet og aftenluft med Nymaane, alt i den Grad lagt tilrette at man knap tør male det for ikke at blive beskyldt for at være søgt. Det gik så vidt, at Lammene slikkede hende i Ansigtet og fulgte hende i Hælene da hun gik.

Den tidlige omtalte Afregning sanctioneres med Dans og Gilde paa Kroen, og det Liv og Spektakel dette gav Anledning til overgaar rigtignok den stærkeste Fantasi ved Kaadhed og Humør, Karle og Piger mellem hinanden, Bordene spejlblanke af Punch, øredøvende Syngen og Skraalen, hvortil et Par Støvle og strømpeløse Hæle slaa takt paa Bordet; og Alt præget af den yderste Gemytlighed uden et Øjebliks Uenighed i Løbet af de 1,5 Døgn det stod paa; hvordan det saa ud tidligere, da her var 3 Gange saamange Mennesker, det fatter jeg ikke. Fiskeriet er nemlig i de senere Aar gået stærkt tilbage herovre, da Fjordmundingen bestandig flytter sig sydpaa og sander mere og mere; nu maa Fiskerne ofte slæbe deres Baade 3/4 Mil mod Vind og Strøm for at komme herop, og det er dem for svært; til næste Aar kommer her kun 2 Baade, en Sørgelig Nedgang fra 15-16 Baade, som her tidligere har været. I denne Tid ligger her en Ingeniør for at undersøge Muligheden for at grave et nyt Løb, men det talte jeg nok om i mit forrige Brev.

Klitnaturen er hèr megen udpræget særlig mod Syd; gaar man 1/4 Mil mod Nord, støder man paa de milevide Engstrækninger “Tipperne” som skyder sig op i Fjorden længer en Øjet kan række, hist og her afbrudte af skarpt begrændsede Sandhøje. Her var jeg ude igaar, da der skulde holdes Auction over Græsningen, og var paany Vidne til et rigtigt Folkelivsbillede; flere Hundrede mennesker vare kommen sammen, og nøde ved primitive Telte og Boder den før og efter Handelen den uundgaaelige  Kaffepunch; af Kjøreheste talte jeg på èt Sted 60 til 70 som stode tøjrede rundtom, og paa et senere Auctionssted skulde der have være mange flere, men jeg vendte om forinden.

Ovenpaa alt dettte LIv, falder det helt løerligt med den nuværende store Stilhed; Indbyggerne ere reducerede til 3 Familier, Kjøbmand, Toldassistent og Kromand, samt en gammel fordrukken Haandværker, der forleden ved Gildet yttrede det Ønske for mig, at han kunde have en stor Lomme til at putte alle de Puncher i, som han blev trakteret med i Fisketiden, for at nyde godt af den Resten af Aaret. Her boer da endnu eh forhenværende Lods, Embedet er nemlig blevet nedlagt, som jeg nok ved Lejlighed kan faa Brug for da han har et ganske karakteristisk Hoved; han synes ikke at have meget at tage vare, da han bestandig hænger over mig, naar jeg arbejder.

Naar I faa dette Brev, er Nikoline formodentlig kommet hjem, og Du maa da hilse hende saa meget fra mig, jeg haaber ogsaa ved Lejlighed at høre fra hende. Jeg længes efter at høre, hvorledes det gaar med Helgoland, den maa vel nu have gjort sin Prøvetur, og har forhaabentlig opført sig som den skulde.

(D: 28´) Jeg har ladet Brevet ligge et Par Dage for at afvente Tøjets Ankomst, men nu vil jeg dog sende det afsted iaften, forhaabentlig samtidig med at mine Sager kommer; i Reglen er jeg ikke oppe ved den Lejlighed, da det er Klokken 12 1/2 om Natten. Med mange Hilsener til Moder og den øvrige familie

fra Din hengivne Søn

L Tuxen

 

Brev på 8 sider: Nymindegab d 25/6 1879 fra L Tuxen til Fader, side 1 og side 4. Foto fra Det Kongelige Bibliotek “Diamanten”:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Brev af Nymindegab d 25/6 1879 fra L Tuxen til Fader, side 2 og side 3:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Brev af Nymindegab d 25/6 1879 fra L Tuxen til Fader, side 6 og side 7:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Brev af Nymindegab d 25/6 1879 fra L Tuxen til Fader, side 5 og side 8:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Laurits tegner og maler natur- og folkelivs skitser i Nymindegab hele sommeren 1879 frem til september, hvor han rejser tilbage til København for at færdigøre skitserne til oliemalerier i de efterfølgende år:

I ovennævnte brev “Nymindegab 25/6 1879” til sin far fortæller Laurits om denne oplevelse, ved aftenstid og nymåne som i 1882 er motiv og komposition for maleriet nedenfor med de 2 piger – ikke med et lam men med en lille hvid hund:

“- Alt her er saa naturligt og uberørt som man sjeldent træffer det; saaledes saa jeg igaaraftes  paa engang 3 ganske unge Piger kom springende ud af et Hus og hen paa Klitten, hvor de kaldte på et par Lam; disse kom øjeblikkelig og gave sig meget ivrigt til at spise af Haanden paa den ene af Pigerne, medens de to andre stode og saa til; som baggrund Vesterhavet og aftenluft med Nymaane, alt i den Grad lagt tilrette at man knap tør male det for ikke at blive beskyldt for at være søgt. Det gik så vidt, at Lammene slikkede hende i Ansigtet og fulgte hende i Hælene da hun gik.”

Tak til Timothy Atkins for brug af dette foto.

 

Brev 6:

Brev på 4 sider fra L Tuxen til sin Fader

Nymindegab den 21 Juli 1879.

Kjære Fader!

Efter en nydelig Overrejse sidder jeg da nu paany midt i al det velkjente Bryderi, som følger med, naar man vil male større Billeder på Landet. Naar man er bleven færdig med et Arbejde, er man tilbøjelig til at glemme alt det, som det har koste at faa det ført igennem, og derfor tager man fat et nyt (heldigvis) med frisk Mod, og uden at gøre sig Skrupler; men man skal rigtignok snart faa at føle, havd det vil sige. Jeg har begyndt at tegne op paa det store Lærred, alt for mange Preliminairer kan ikke betale sig under disse Forhold, og jeg har da endnu Haab om at faa noget ud af det, om jeg end ikke indser, hvordan jeg skal faa brugbare Modeller i denne travle Høsttid.

Koefod er rejst, saavelsom Ingenieuren, saa jeg kan arbejde grumme uforstyrret; først nævnte kommer da imidlertid tilbage igjen.

Jeg har nævnte for Værten, at Du muligvis kommer en lille Tur herover, og det interesserer Dem i meget høj Grad. Det er Dem nemlig stærkt om at gjøre, at saa mange som muligt af Tingets Medlemmer lære Forholdene her at kjende, for at kunne støtte Forslaget, om en eventuel Gjennemgravning af Tangen.

Igaaraftes vare vi til Gilde hos Værtindens Forældre, der have en kjøn Bondegaard en Milesvej herfra. Beværtningen var rigtig som man vel kan tænke sig: først Vin og Kage; lige derefter Kaffe med fint Brød, hvilket Mændene afsluttede med en “Puns” (Kaffe med Rom), medens Kvinderne nøjedes med en 3-4 Kopper ublandet. Gæsterne opholdt sig til begyndelsen i en mindre Dagligstue og det dertil stødende Sovekammer, og da alle Tobakspiberne kom igang, var Luften ikke den allerbedste. Imidlertid blev der dækket et stort Aftensbord, som stod i Vinkel lans to Vægge i Salen, og paa Vægsiden placerede alle Kvinderne sig en rum Tid før det skulde begynde; Husmoderen varter op ved slige Lejligheder uden selv at have Plads, skjønt det endda i dette Tilfælde var hende, Festen Gjaldt. Vi bleve trakterede med exstra fin Rødvin, som har været på Vejen til Rusland, men tog fejl og gik i Land ved Nymindegab; ifølge god gammel Skik have de nogle store Krus med Øl staaende paa bordet til fælles Afbenyttelse. Bagefter vankede der igjen Punch og Kaffe.

Det er en underlig Sammenblanding af gammelt og nyt, man træffer hos saadanne velhavende Bønder; de ville være med, uden at det dog fuldtud lykkes dem; men mangle de end noget af Opdragelsen, saa har de dog ikke saa lidt Viden paa mange Omraader, og Læseforeningerne, som ogsaa have naaet herud, bringe da noget med sig i den Retning.

Jeg modtog nu imorges (Tirsdag) de Baisieux ´ Brev, som er skrevet i Hamborg og ikke indeholder noget særdeles Nyt.

Naar Du ser Henrik, siger Du ham maaske at Værten her har anskaffet et Par transporttable Badetelte, saa han kan godt komme herud, dersom han ellers har Lyst. Hvis Du kommer faar jeg nok Dagen at vide, da der i saa Fald vil blive sendt Vogn efter Dig til Nørrenebel; Befordringen derfra (den sidste Mil) er nemlig ikke den bedste; men Du maa belave dig paa at Kjøreturen er kold.

Venligst hilsen Din hengivne Søn  L Tuxen.

 

Brev af Nymindegab den 21 juli 1879 side 1 og 4  fra L Tuxen til Fader:

Brev af Nymindegab den 21 juli 1879 side 2 og 3  fra L Tuxen til Fader:

 

Brev 7:

Brev på 3 sider fra L Tuxen til sin Fader

Nymindegab d. 4 Aug. 1879

Kjære Fader!

Tak for Dit Brev, som jeg modtog et par dage efter at det var ankommet, da jeg har været på en lille Udflugt Nord paa op langs Holmsland Klit til Stadilø, hvor jeg blev meget venligt modtaget hos Inspektør Lykke, der forøvrigt sendte Hilsen til Emil. Han har fornylig undersøgt Kulforbruget ved maskinerne deroppe, og fundet at det ved fornuftig Behandling kan drives ned til 23 Tdr., hvilket nok taler til Fordel for de Kjedler, Emil har gjort. Fra Ringkjøbing sejlede jeg tilbage hertil. Turen var gennemgaaende rigtig fornøjelig, og jeg skal ved Lejlighed tale lidt nærmere om den; men i Aften er det blevet temmelig sent, og Kofoed og jeg hjælpe Tiden saa godt paa Glid for hinanden, at Lejligheden til at skrive lettelig slipper En af Hænderne.

Det interesserede mig meget at høre om Krøyers Billede; jeg havde tilforn slet ingen Ide om, hvorledes det saa ud. Vist er det, at til slige Emner fordres der baade Skjønhed, og Naturlighed, og særlig i dette Tilfælde, hvor Alt beroer paa den Ynde og Poesi, som den første Ungdom er i besiddelse af under saa uberørte Forhold.

Nu maa din Rejse til Nakskov vel snart kunde finde Sted, og skulde Du naa herop, vilde det rigtignok være meget morsomt.

I Haab om at I Alle maa være raske, beder jeg Dig om at bringe de venligste Hilsener til Moder og de Andre

fra Din hengivne Søn L Tuxen

Brev af Nymindegab 4. Aug 1879 side 1 fra L Tuxen til Fader:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Brev af Nymindegab 4. Aug 1879 side 2 og 3 fra L Tuxen til Fader:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Brev 8:

Brev på 3 sider fra Laurits til Fader.

Nymindegab pr. Varde d. 19/8 1879

Kjære Fader!

I morges modtog jeg Dit Brev, som jeg var meget glad ved, da jeg længtes efter at høre, hvorledes I havde det. Jeg er rigtig glad ved, at Du har havt saa god Lykke ved “Helgoland”, og vilde blot ønske, at Du nu med det Samme kunde tage Dig en Ferie, hvortil Du sikkert maa trænge. Dersom Du da kunde naa herover, vilde det jo være grumme morsomt; jeg bliver her uden Tvivl det meste af September M. ud. Idag er Kofoed rejst, saa jeg faar det i min Ensomhed; men jeg har jo nok at tage vare, og det er elskværdige Mennesker jeg boer hos, saa Tiden vil neppe falde mig lang.

Med mit store Billede gaar det op og ned, uden at jeg dog endnu har tabt Haabet om at faa et taaleligt Resultat; én Ting staar mig dog temmelig klar, nemlig at jeg ikke bør forcere det frem til næste udstilling.

Ved Mikkelsdag begynder Efteraarsfiskeriet, som dog ikke vil blive drevet her fra Stedet, men kun nede ved “Ydergabet” 3/4 M. herfra. Til den Tid skal jeg vist ogsaa paany en Tur over til Holmslandsklit for at hente nogle gode typer. Det er en mærkelig Landstrimmel, sjelden mere en en Fjerdringvej bred, og en 5-6 M lang. Hovedsagelig bedækket af Sandklitter, men paa sine Steder med temmelig store Engstrækninger paa Fjordsiden. De bedre Gaarde derovre have forøvrigt et ganske velhavende Præg, og bare tydelige Spor af af Strandinger ikke spille nogen uvæsentlig Rolle i Indkomsterne. Folkene ere ligefremme og gjæstfri, og af en smuk og udpræget Type; jeg havde rigtig Fornøjelse af de dages Ophold, jeg gjode iblandt dem.

Det gjorde mig meget ondt at høre Efterretningen om Louise Kühls Død; det er grumme trist med et langt Sygeleje, men hun var en saa elskværdig Pige, at det maa være et stort Tab for hendes Omgivelser at have mistet hende; Nicoline vil sikket ogsaa tage sig det meget nær.

Med mange Hilsener til hende og til Moder.

Din hengivne Søn L Tuxen

Brev af Nymindegab pr. Varde d. 19/8 1879 side 1 fra L Tuxen til Fader:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Brev af Nymindegab pr. Varde d. 19/8 1879 side 2 og 3 fra L Tuxen til Fader:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

I de følgende årtier og gennem hele 1900-tallet opstod en kunstnerkoloni med inspiration i natur og det historiske kulturliv i Nymindegab.

 

Portræt af Laurits Tuxen. Forstudie af Julius Paulsen, 40 x 32 cm, olie på lærred, 1907:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Det færdige maleri: Julius Paulsen, Maleren Laurits Tuxen og hustru i haven Ved Villa Dagminne, 1907, Olie på lærred, 112,5 x 138 cm. Skagen Museum.

 

 

Jeg håber, at du har fået en spændende og inspirerende oplevelse ved at læse disse håndskrevne breve fra min oldefar Laurits Tuxen til sin far Kommandør Nicolai Elias Tuxen, direktør for Orlogsværftet 1864-83, medlem af den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49, medlem af Folketinget 1851-55, Rigsrådet 1855-63 og Landstinget 1872-91. Se: (klik på tekst) nicolai elias tuxen | lex.dk – lex.dklex.dk

 

 

Ovenstående maleri af Laurits Tuxen: Nicolai Elias Tuxen, Olie på lærred, 104 x 76 cm kan han have malet vinteren 1876-77, hvor Laurits  bor hos sine forældre i Søkvæsthuset, hvor hans far har stillet lokale med atelier til rådighed for sin søn.

 

Mange malere har udfoldet deres talent her i Nymindegab:

Links: klik på tekst

Ukendt kunstnerkoloni skal frem i lyset – Kristeligt Dagbladwww.kristeligt-dagblad.dk

Venneforeninger | Bliv medlem og støt museet | Vardemuseernevardemuseerne.dk

Kunstnere og Nymindegab: November 2006miaaster.blogspot.com

http://www.meretevigen.dk/i-nymindegabmalernes-fodsporwww.meretevigen.dk

 

LINKS:

Fotos af et stort udvalg af Laurits Tuxens malerier: (klik på tekst)

Laurits Tuxen at the Fugelsang Museum, Denmark — Timothy Atkinswww.timothyatkins.com

Nymindegab – Wikipedia, den frie encyklopædida.wikipedia.org

laurits tuxen | lex.dk – Dansk Biografisk Leksikonbiografiskleksikon.lex.dk

 

Andet: (klik på tekst)

I indledningen til denne artikel har jeg omtalt Laurits Tuxens oldefar Lauritz Kjellerup (1751-1823) :

–Brødrene Lauritz og Jacob Kjellerup er født i Aarhus, som sønner af Jens Nielsen Kjellerup (1713-63) og hustru Sidsel Lauridsdatter Gieding (1723-1800). Jacob Kjellerups private bolig opført 1807 i Ålborg “Empirehuset”,  er med den oprindelige boligindretning genopført i “Den gamle By i Aarhus”, som en  del af Aalborggården.

Visborggård – Wikipedia, den frie encyklopædida.wikipedia.org

Lauritz Kjellerup | lex.dk – Dansk Biografisk Leksikonbiografiskleksikon.lex.dk

Nicolai Elias Tuxenlex.dk – lex.dklex.dk

I brev fra Laurits Tuxen til sin fader “Nyminde Gab pr Varde  d 19/6-1879” (Brev nr 4 i denne artikel) omtaler Laurits sit møde i Viborg med sin svoger Professor Dr. Jur. Hans William Scharling (1837-1911) gift med Laurits søster Julie Camilla (1851-1935) og Williams bror assersor i Viborg og senere borgmester i Fredericia Carl Lund Scharling (1840-1920). William Scharling ejede villaen Vodroffsvej 10, Frederiksberg fra ca. 1880 og her i haven fik Laurits Tuxen opført sit atelier, som stadig kan ses fra gang-og cykelsti langs Sct. Jørgens Sø. Laurits boede fra 1882 i villaen Vodroffsvej 10 og brugte dette atelier, mens hans malede forstudier til Fredensborgmaleriet “Christian IX og dronning Louise med famile i havesalen på Fredensborg, 1883-86, 440 x 670 cm”.

Hans Williams storebror Carl Henrik Scharling (1836-1920) var ligeledes Laurits Tuxens svoger, idet han var gift med Laurits søster Elisabeth Marie (1842-1894). Professor Dr. Theol Carl Henrik Scharling rejste i 1862 igennem Europa og videre til Ægypten, hvor han under pseudonym “Nicolai, 18 Aar gammel” skrev romanen “Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard, 1862”.

Henrik Scharling | lex.dk – Dansk Biografisk Leksikonbiografiskleksikon.lex.dk

William Scharling | lex.dk – Den Store Danskedenstoredanske.lex.dk

Carl Lund Scharlingwww.fredericiashistorie.dk

Vesterhavskysten bl.a. ud for Nymindegab var allerede i 1870´ erne et populært udflugtsmål i sommerbadesæsonen for det velhavende borgerskab i de lidt større danske købstæder samt hovedstaden København.

I nedenfor uddrag af brev inviterer Laurits Tuxen sin svoger Henrik Scharling til at opleve Vesterhavsbadestrandene ud for Nymindegab:

Brev 6, brev på 4 sider fra L Tuxen til sin Fader “Nymindegab den 21 Juli 1879” skriver Laurits Tuxen:

– Naar Du ser Henrik, siger Du ham maaske at Værten her har anskaffet et Par transporttable Badetelte, saa han kan godt komme herud, dersom han ellers har Lyst. Hvis Du kommer faar jeg nok Dagen at vide, da der i saa Fald vil blive sendt Vogn efter Dig til Nørrenebel; Befordringen derfra (den sidste Mil) er nemlig ikke den bedste; men Du maa belave dig paa at Kjøreturen er kold.

Se Uddrag fra artikel i link:Krondyrsreservatet historienaturstyrelsen.dk

https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/fra-skallingen-til-ringkoebing-fjord/historie/

Historie – Krondyrreservatet

(Tak til Naturstyrelsen for lån af dette uddrag):

Kopi start:

Turismens indtog

Den høje himmel, det brusende Vesterhav og de brede sandstrande har igennem mere end 100 år trukket turister til området. Allerede sidst i 1800-tallet kom de første gæster fra det bedre københavnske borgerskab til Blåvand og til Nymindegab for at tilbringe sommeren, og fra 1907 blev de første sommerhuse bygget – de såkaldte ”badevillaer”.

I begyndelsen var sommerhuse netop, hvad navnet antyder – relativt primitive huse, man kunne bo i i de varme sommermåneder. Familierne tilbragte ofte en måned eller mere ad gangen her og fordrev dagene med at bade og gå ture i klitterne.

I 1920’erne og 1930’erne kom de første badehoteller i Vejers og Henne, eksempelvis Henne Mølleå Badehotel, som Poul Henningsen tegnede i 1936.

I 1960’erne tog udviklingen for alvor fart. Der blev udstykket sommerhusgrunde i massevis og antallet af sommerhuse eksploderede fra et par hundrede til flere tusinde. Turismen blev for alvor et vigtigt erhverv i området, og man begyndte at drive sommerhusudlejning.

Indtil 1950’erne var sommerhusene alene nogle, man brugte om sommeren, men nu begyndte man at bygge dem, så de kunne bruges året rundt. I 1970’erne skulle der gerne være sauna i husene, og i 1989 blev det første poolhus bygget i Vejers.

Der var allerede i 1930’erne opstået primitive lejrpladser, men i løbet af 1950’erne udviklede det sig til større og mere bekvemme campingpladser.

I 1960’erne begyndte de tyske turister for alvor at indtage vestkysten, og selvom billedet er blevet mere sammensat de senere år, så er det stadig overvejende tyske turister, der besøger Blåvand, Vejers, Henne og Nymindegab.

Varde Kommune er i dag den mest besøgte kystturismekommune i Danmark med 3,3 millioner årlige overnatninger, og den er samtidig landets største campingkommune med 6 procent af alle campingovernatninger.

Kopi slut.

Fiskelejer og fiskerboder – PDF Free Downloaddocplayer.dk

Krondyrsreservatet historienaturstyrelsen.dk

 

Tekst og fotos Copyright Erik K Abrahamsen 2021

All rights reserved

 

 

 

Foto:  Familiens sommerhus og klitgrund “Bjerreklit”. Bjerregårde, Holmsland Klit, Pinsen 1959:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Foto af mig på vor families sommerhus og store klitgrund “Bjerreklit”, som min mormor og morfar Yvonne Wulff født Tuxen (1894-1987) og Flemming Wulff (1890-1955) forærede deres to døtre til deling – min mor Birthe Ursula Abrahamsen (1916-2000) og Gyrithe Heinemeier (1917-74) i begyndelsen af 1950´erne. Sommerhuset er stadig i familien Heinemeiers eje.

 

 

Og her er jeg ca. 55 år efter – i 2013, bosiddende tæt på havet:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

 

Melby, Nordsjælland den 8. februar 2021 (1. version)

De bedste hilsner

Erik

 

 

EKSTRA:

 

Et par år før sin død i 1927 skriver Laurits Tuxen i sin biografi:  “En malers arbejde gennem tresindstyve aar fortalt af ham selv”, side 47-48:

“- Der var en Periode i 60erne, hvor Borddans, Mesmerisme, Dobbeltgængeri, o. s. v. florerede. Det blev der talt meget om oppe i Dagligstuen. Min Broder sendte mig saa ned for at hente noget i vort fælles Værelse. For at komme der, skulde man passere flere mørke Stuer og Trapper. Hvad skildrer saa min Forfærdelse, da jeg ved at aabne Døren ser min Broder sidde der lyslevende ved Skrivebordet i sin gamle graa Hjemmefrakke, med den lange Pibe og læsende, med Ryggen til mig. Naa, det viste sig da at være min Fætter, Vilhelm Meyer, der var Husven, og havde slaaet sig til Ro her. Men Virkningen var mægtig. Min Moders Bedstemor var synsk og kunde oppe i Aalborg — i de lider, ca. 8 Dages Rejse fra København — fortælle, hvad der samtidigt skete i København af alvorlige Familiebegivenheder eller Brande.”

 

I min indledning til denne artikel nævner jeg Laurits Tuxens mormor Judithe KJellerup (1788-1850), hvis mor, altså Laurits oldemor er nedennævnte Regitze Sophie Jungersen (1751-1833):

Laurits mor Bertha Laura Tuxen (1815-1908) er født i Aalborg, som datter af Kaptajnløjtnant Jens Berlin Gjødvad (1782-1816) og Judithe Kjellerup (1788-1850). Judithe er datter af Lauritz Kjellerup (1751-1823) i ægteskabet med nedennævnte Regitze Sophie Jungersen (1751-1833). Lauritz Kjellerup  er storebror til justitsråd, storkøbmand i Aalborg Jacob Kjellerup (1760-1831), ejer af Herregården Visborggaard 1830-31. Brødrene Lauritz og Jacob Kjellerup er født i Aarhus, som sønner af Jens Nielsen Kjellerup (1713-63) og hustru Sidsel Lauridsdatter Gieding (1723-1800).

Biografi om Laurits Tuxens oldefar Lauritz Kjellerup (1751-1823): (klik på tekst) Lauritz Kjellerup | lex.dk – Dansk Biografisk Leksikonbiografiskleksikon.lex.dk

 

Regitze Sophie Jungersen
Fødselsdag:	12. juli 1751
Fødselssted:	paa Gøl
Død	20. april 1833 (81) Aalborg
Immediate Family:	Datter af Peder Jensen Jungersen og Judithe Andersdatter Thorning Gift med Lauritz Jensen Kjellerup Mor til Cecilia Kiellerup; Judithe Kjellerup og Peder Kiellerup Søster til Andreas Jungersen og Giedske Cathrine Jungersen