My first visit since 1964 to Danish Navy Drill School Auderød in North Sealand, Denmark – a joyful return october 2018.
Tekst og foto’s Erik K Abrahamsen.
Søværnets Eksercerskole i Auderød 1958-91, fra 1991- 2008 Søværnets Grundskole – udsigt mod 4 af de 11 stk 2-etager kompagnibygninger:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Fredag den 12 oktober 2018 er det løvfalds sommerdag i Danmark med mere end 20 grader varmt.
Jeg beslutter mig ved middagstid at tage på en fotosafari i Frederiksværk, Arrenæs og Arresø.
Det har jeg gjort mange gange før de sidste 25 år, da jeg kun bor 5 km fra Arrenæs.
Velkommen til Arrenæs:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Den 18. august 1964 mødte jeg som lige fyldt 19 år op på Søværnets Eksercerskole i Auderød for at gennemgå Søværnets rekrutuddannelse.
Sammen med ca. 8-900 værnepligtige blev jeg indkvarteret i de 11 store kompagnibygninger, som er opført i en halvkreds i 2-etager. Et kompagni bestod af ca. 80-90 værnepligtige, der var delt op i 8 delinger på hver 12 mand.
Til hver deling var tilknyttet en sergent og en korporal, som var vor nærmeste overordnede og lærere under den 7 uger lange rekrutuddannelse.
Min deling på 12 rekrutter venter udenfor vor kompagnibygning på tilladelse til at gå til spisning:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Til hver af de 11 kompagnier var der et antal overordnede søofficerer.
Vi blev undervist i eksercits, rengøring, våbenbrug, nærkamp påsat bajonetter på vort garand gevær M/50 (7,62 mm), gymnastik- og idræts træning, løb på forhindringsbane, skydetræning, ABC krigsførelse, brandsluknings- og overlevelsesøvelser og genoplivning samt teoretiske fag bl.a. om demokratiske samfundsspørgsmål.
De 7 ugers militærtræning i Auderød var en god oplevelse for mig. Jeg havde gode kammerater og nød de menneskelige og fysiske udfordringer i fulde drag.
Orlogsgast Erik Kristian Abrahamsen født 4. august 1945, Søværnets Eksercerskole i Auderød august 1964:
Jeg havde søgt ind til Søværnet med ønske om at fortsætte min værnepligt på Flådestation Grønnedal i Grønland. Dette ønske blev efterkommet og den anden uge i oktober blev jeg de næste 3 uger overført til Flådestation Holmen i København for at tage militært kørekort til lastbil og bus.
Efter at have bestået køreprøven afgik jeg sammen med et hold værnepligtige på 25-30 mand med fly fra Flyvestation Værløse via Keflavik Air Base på Island til Narssarsuaq Air Base i Sydgrønland.
Fra Narssarsuaq sejlede vi med Søværnets inspektionsskib “Hvidbjørnen” til Flådestation Grønnedal, hvor vi ankommer den 1. november 1964 for at påbegynde et 9 mdr.´s tjenesteophold: (klik på tekst)
Jeg afmønstrede fra Søværnet efter 12 mdr´s samlet værnepligt den 25. august 1965.
Jeg har kun gode oplevelser fra min tid i Søværnet – både i Eksercerskolen i Auderød, Flådestation Holmen i København og på Flådestation Grønnedal, Grønland.
Jeg har flere gange kørt op til Søværnets Eksercerskoles indgang i Auderød og hver gang har porten været låst eller blevet forment adgang, da hele området var asylcenter.
Og denne dejlige varme efterårsdag med sol og blå himmel besøger jeg Frederiksværk, Arrenæs med borg og voldsted Dronningsholm, Naturcenter Auderød Havn og Auderød Skov.
Jeg har for en uge siden læst i vor lokale avis, at hele det store ca. 700.000 m2 (ca. 70 hektar) natur område, som udgør Søværnets tidligere eksercerskole Auderød er købt med alle 28.000 m2 bygninger for 10 mill. kr. af advokat Michael Vesthardt i Helsinge. Derfor tager jeg chancen og kører op til den tidligere Eksercerskolens indgang for af se om om porten er åben.
Og stor er min glæde, da jeg ser at det ER porten – den står vid åben uden vagter:
Indgang til den tidligere Søværnets Eksercerskole Auderød 1958-91 og Søværnets Grundskole 1991-2008:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Jeg parkerer min bil udenfor ved indgangen, går ind og møder en mand, som jeg præsenterer mig for. Det viser sig af være den ny ejer, advokat Michael Vesthardt fra Helsinge.
Jeg fortæller ham om mit ønske om at gense området nu igen efter 54 år og beder ham om tilladelse til at fotografere. Den tilladelse giver han mig med et stort smil og at jeg bare skal tage mig den frihed at bevæge mig overalt på området.
Her er min foto-historie:
100 m inde på området ligger den første af de 11 stk store 2-etages kasernebygninger, som danner en hesteskoformer bue samt den store spisesal, hvor vi spiste alle måltider – morgen, middag og aften:
2-etages kasernebygning til venstre og til højre ses Kostforplejningen med den store spisesal, cafeteria og køkken:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Udsigt til 5 stk 2-etages kasernebygninger som sammen med de 6 andre 2-etages kasernebygninger ligger på rad og række som en hestesko:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
På min vandring til fods passerer jeg den bygning, hvor der var undervisning i 3 store auditorier:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Eksercerskolen “Forhindringsbane” lå på dette grønne område til venstre for vejen, der gennem porten fører videre frem til Naturcenter Auderød Havn – tidligere militær havn ud til Arresø:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Fra Forhindringsbanen går jeg ad asfalteret sti langs et stort grønt område, hvor i sin tid Øvelsesskibet “Lappedykkeren” var opstillet 1959-2008.
I 20o8 blev skibet skåret i 4 store stykker og kørt til museet “Bangsbo Fort”, hvor det er samlet op opstillet til frit skue.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Jeg fortsætter min vandring til sporthallerne med svømmebassin og boldbaner og det store udendørs idrætsanlæg:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Udsigt til sportshaller, indendørs svømmehal og det udendørs idrætsanlæg:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Fra sportshallerne er der fine veje gennem den smukke natur frem til det store skydeterrain, der ligger ud til Arresø:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Søværnets Eksercerskoles skydebane:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Den 200 meter lange skydebane i Søværnets Eksercerskole i Auderød:
Arresø ligger lige bag de store træer for enden af skydebanen.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Som nabo til skydebanen ligger denne 3-længede bondegård “Glædelundsgård”:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
På vej tilbage til hovedindgangen passerer jeg Eksercerskolens Administrationsbygning og indgangen til bygningen med kostforplejning med spisesal, køkken og cafeteria.
Vel 200 m fra hovedindgangen og overfor indgangen til Kostforplejningen ligger Administrationen for Søværnets Eksercerskole i Auderød:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Indgangen til Eksercerskolens Kostforplejningen med spisesal, køkken og cafeteria:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Udsigt mod den gule bondegård som ligger som nabo til den store centrale asfalterede eksercist plads:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Inden jeg forlader området kaster jeg et blik på det store centrale asfalterede område, som er omkranset af de 11 stk 2-etages kasernebygninger. Dette område var eksercerplads og samlingsplads når alle 8-900 værnepligtige stillede samlet op til mønstring;
Eksercerplads:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Vejen ind og ud af Søværnets Eksercerskole i Auderød – udsigt mod Administrations bygningen:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Kort over Halsnæs Kommune i Nordsjælland:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
I 2008 flytter Søværnets Grundskole fra Auderød til Frederikshavn og sammenlægges med Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole under navet Søværnets Sergent- og Grundskole.
Siden 2008 har Auderødlejren haft forskellige ejere og har i flere perioder været benyttet som asylcenter “Center Auderød” helt frem til juni 2017.
I august 2018 blev hele Auderødlejren med alle bygninger købt af advokat Michael Vesthardt, Helsinge for 10 mill. kroner.
Alle tidligere ejere samt den nuværende har haft visioner for udnyttelse og brug af dette enestående naturområde i Halsnæs Kommune tæt ved Kattegat, Arresø og Roskilde Fjord.
Hvis det var mig der lige havde købt den ca. 700.000 m2 (ca. 70 hektar) store Auderødlejren med skov, søer, marker samt 28.000 m2 bygninger ville jeg planlægge områdets fremtid ud fra følgende fakta visioner:
Fakta:
Hele Arrenæs, Arresø, Frederiksværk og kyststrækningen langs Roskilde Fjord fra Frederiksværk til Lynæs er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Selve den indhegnede Auderødlejen har alt hvad hjertet kan begære hvad angår natur og bygninger, der kan benyttes til utallige formål.
Samtidig ligger Auderødlejen midt i et enestående naturområde, som hele Halsnæs Kommune udgør: kort afstand til Kattegat, Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage, Melby Overdrev, Frederiksværk, Hundested, Lynæs, Roskilde Fjord, Auderød Skov og Arresø. Se: oplevhalsnaes.dk
Kort over Halsnæs:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Visioner:
Auderødlejren udvikles til et sport- og motionscenter for alle aldersgrupper:
“Center Auderød – sport, motion og leg”.
De 11 store 2- stages kasernebygninger renoveres til at kunne modtage større grupper for indlogering og overnatning for længere perioder fra et week-end ophold, til en en uge eller flere uger hele året rundt. Der indrettes køkkenfaciliteter i kasernebygningerne, så brugere selv køber ind og laver alle måltider.
Alle grupper medbringer egne lærere og trænere samt alle nødvendige personlige rekvisitter som bolde, ketchere, beklædning, cykler, mountain-bikes, skateboards, løbehjul, rulleskøjter, surf boards, kajak, buer m.m.
Områdets idrætsfaciliteter indrettes så brugere på alle niveauer har mulighed for at træne og opleve glæden ved sport, leg, bevægelse og motion.
Der etableres et stor og varieret udbud af sportsaktiviteter udendørs og indendørs:
fodbold, håndbold, basketbold, tennis, badminton, idræt, gymnastik, fitness, svømning, kite-surfing, ridning, bueskydning, løb, gang, cykel, sportsdans og leg m.m..
De 2 bondegårde kan indrettes med lokaler for musik, keramikfremstilling, tegning og maling.
Hele det store natur område som Auderødlejren udgør med søer, skov og marker er velegnet til motionsløb og gang for alle aldersgrupper og alle niveauer.
Som nabo til Auderødlejen ligger det allerede anlagte Naturcenter Auderød Havn. Her kan alle aldersgrupper sejle og surfe på Arresø.
Naturcenter Auderød Havn og Arresø:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Auderød Skov som nabo til Auderødlejren er veleget til løb, gang og udflugter.
Planche ved Arresø og Naturcenter Auderød Havn:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Som tidligere nævnt ligger Auderødlejren midt i Halsnæs Kommune med tæt afstand til alle lokale natur- og sportsaktiviteter:
1. kitesurfing ved Liseleje Strand og Lynæs Surfcenter og Skole:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
2. cykel, gå og løb aktiviteer i Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn ad afmærkede ruter:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Kort over Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage, Melby Overdrev og Tibirke Bakker:
3. idræts- og svømmehaller samt udendørs fodboldbaner i Frederiksværk og Melby,
4. 18 – hullers golfbane i Asserbo.
3. tennisbaner i Frederiksværk.
4. lokale fitness centre,
5. kajakroning fra Frederiksvæk lystbådehavn m.m.
Samt enestående frilufts-og kultur- og historiske ture overalt i nærområdet:
Store Karlsminde Skrænter mellem Sølager og Lynæs – den vestligste del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Denne vision udvikles i etaper, hvor et antal af de store 2-etages kasernebygninger renoveres og tages i brug step by step.
Alle idrætsfaciliteter i selve Auderødlejeren etableres step by step efter brugernes behov.
Alle aktiviteter uden for Auderødlejren kan igangsættes straks ved at indgå aftaler med lokale sportsaktivitets udbydere for køb af gæstekort.
Ingen ny renovering af bygninger og etablering af sports-, motions- og leg aktiviteter igangsættes før den allerede renoverede og etablerede aktivitet er rentabel.
Ad åre kan Auditoriebygningens 3 store auditorier renoveres for undervisning og foredrag.
Bygningen med den store spisesal med køkken kan indrettes for brug til større sammenkomster, hvor bygningen udlejes til bruger der selv sørger for indkøb og tilberedning af menu.
Den store centrale asfalterede plads midt i området omkranset af de 11 store 2-etages kasernebygninger kan bruges til musikopførelser.
Hvor den tidligere forhindringsbane lå kan etableres et stor legeområde for børn, unge og voksne: klatrestativer, svævebane, cykel-, skateboard- og rulleskøjtebane, sandfodbold, børnebasket m.m.
Jeg håber at disse tanker vil give inspiration til at skaffe de fornødne økonomiske midler gennem lån og tilskud fra statslige, regionale og kommunale myndigheder til at “Center Auderød – sport, motion og leg” vil kunne se dagens lys til glæde for alle brugere i alle aldersklasser og på alle niveauer – fra HELE Danmark.
Kort over Norsjælland:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Links:
“Explore Halsnæs”, Folder udgivet af Halsnæs Kommune 2016. Udgivet på dansk og engelsk.
Video på youtube: Det sidste år i Auderødlejren 2007, længde ca. 48 min.
Søg GOOGLE:
[PDF]
Lokalplan 06.29 For ny anvendelse af Auderødlejren
Jeg henviser til min artikler her på min hjemmeside Danculture.dk (klik på teksten):
Efterår 2017 ved Kattegat Kyst i Nordsjælland – besøg i Tisvilde Hegn i sol, blå himmel og alle efterårets farvenuancer
Winter 2018 North Sealand, Denmark – visit Arresø Lake, Arrenæs Peninsula, Dronningholm Castle Mound and Nature Center Auderød Harbour
HotCup 2016 Finalen i Tisvilde Hegn – Mountain Bike Cup for Motions- og eliteryttere
Unikt træningsprogram for alle aldersgrupper giver dig optimal sundhed hele livet |www.danculture.dk
Enjoy life – be happy!
Tekst og fotos Copyright Erik K Abrahamsen 2018
All rights reserved
Melby, Nordsjælland den 28. oktober 2018
De bedste hilsner
Erik
Opdateret den 16. august 2021
Tak for de fine billeder – Jeg har i sept. 2020 besøgt lejren, et gensyn som jeg nød til fulde. Jeg lå i lejren fra 2. nov. 1961 til 28 marts 1963 som koporal.
1000 tak Erik, godt lavet dejlige billeder og fin text, jeg var der i 1978 (19-aarig som digselv dengang) , blev sergent i Frederikshavn og kom tilbage, efter sotraening, i 1980. Vi var 4 rigtige gode venner som altid var sammen og vedlige holdte vores venskab efter de 2 aar i flaaden og har sjovt nok lige de sidste 10 dage vaeret sammen i Tokyo (3 af os kun desvaerre) hvor jeg er bosat, vi slog Auderod op og fandt dit inslag…super godt, tak igen for din indsats