Oplev 1000 års Danmarkshistorie i Nordsjællands smukke natur mellem Roskilde Fjord mod vest, Øresund mod øst og Kattegat i nord.
Nationalpark Kings Northsealand, Denmark – monasteries, castles, palaces between inlets, seas, lakes, rivers, fields and forests.
Tekst og fotos Erik K Abrahamsen, den 28. november 2014
Udsigt fra Harehøj mod Esrum Sø og Gribskov:
Nationalpark Kongernes Nordsjælland er under forberedelse.
De politiske beslutninger skal tages af 5 Nordsjællandske Kommuner: Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Fredensborg i samarbejde med Miljøministeren. Det er besluttet, at fortsætte den politiske proces med udgangspunkt i de statsejede områder i Nordsjælland:
Arresø og Tisvilde Hegn i vest,
Esrum sø, Gribskov og Store Dyrehave omkring Hillerød,
Gurre Sø og Teglstrup Hegn og Hellebæk skov vest for Helsingør.
Samlet udgør ovennævnte statsejede arealer i Nordsjælland ca. 20.000 ha.
Nordsjællands Landboforening, Sjællandske Familielandbrug og Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerlaug er som lodsejere og interesseorganisationer indvolveret i de forberedende analyser og vurderinger omkring kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Kort over Nordsjælland:
Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Kort over det oprindelige forslag fra 2009 til afgrænsning af Nationalpark Kongernes Nordsjælland:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Klik på kort link: Danmarksnationalparker.dk . Tak til Naturstyrelsen, Miljøministeriet for lån af dette oprindelige kortforslag fra 2009.
1. DEN CENTRALE DEL AF KOMMENDE NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND:
Naturmæssigt er det centrale område domineret af Gribskov og Esrum Sø nord for Hillerød og af Store Dyrehave, som ligger syd for Hillerød.
I Hillerød ligger Frederiksborg Slot bygget mellem 1600-25, mens Fredensborg Slot ligger i Fredensborg bygget i 1700-tallet og med park og skov ud til Esrum Sø.
Nord for Gribskov og Esrum Sø ligger Esrum Kloster bygget i 1100 – tallet og Esrum Møllegård fra 1500-tallet ved Esrum Å og Esrum Øvre Kanal.
Lidt længere mod nord i Gribskov Kommune ligger resterne af en stor borg fra Middelalderen fra 1300 – tallet: Søborg.
Hele Nordsjælland er i Middelalderen domineret af store skove, hvor befolkningen levede af jagt, fiskeri og dyrkning af landbrugarealer, de steder hvor skoven blev ryddet.
Munkene fra Sydeuropa kom til Nordsjællandi 1100-tallet med nye byggemetoder bl.a. munkesten og teglsten og bragte teknologien for udnyttelse af vandkraft med sig: vandmøllerne.
Kongemagten etablerer sig i København i 13-1400 tallet med bygningen af Københavns Slot i 1400-tallet.
De danske kongerne har i de følgende århundreder brug for fødevarer til København Slots husholdning samt steder, hvor de kunne rekreere gennem jagt, afslapning og fest. Nordsjælland lå tæt ved Hovedstaden København og havde alt hvad kongernes hjerte kunne begære.
Frederiksborg Slot i Hillerød:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Kong Frederik den 2 overtager i 1560 den befæstede gård Hillerødsholm, som kongen ombygger til et jagtslot og hovedsæde for sine ejendomme i Nordsjælland. Kongens søn den senere Christian den 4 kommer til verden på slottet i 1577 og bliver allerede som 19-årig kronet som konge over Danmark-Norge i Vor Frue Kirke i København i 1596.
I 1602 river Kong Christian den 4 store dele af Frederiksborg Slot ned og opfører det nuværende pragtslot i nederlandsk renæssance stil i røde teglsten og sandstens dekorationer.
Slottet er opført på 3 øer:
1. Den sydlige ø med bygninger fra 1500-tallet opført af Kong Frederik 2,
2. Den mellemste ø med indgangsporten Porttårnet og omkranset af Slotsherrens Hus mod vest og Kancellibygningen mod øst og med Neptunfontainen midt i gården udført af Adriaen De Vries i 1620. Idag står der en kopi, da svenskerne tog den originale vandkunst som krigsbytte i 1659.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
3. Den nordlige ø med det 3 – fløjede og 4 etagers slot med Kongefløj mod nord, Prinsessefløj mod øst og Kirkefløj med Slotskirke og Riddersal mod vest.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Og her er der vand i Neptunfontainen udført af Adriaen de Vries i 1620.
Det er en kopi efter den originale som er endt på slottet Drottningholm i den Stockholmske skærgård, som svensk krigsbytte under den dansk-svenske krig 1657-60:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Slotskirken Frederiksborg Slot:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Ridderrsalen I Kirkefløjen:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Frederiksborg Slotshave er en barokhave udført af J.C.Krieger under Kong Frederik den 4 1720-24:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Frederiksborg Slot med barokhave:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Store Dyrehave:
I 1560 samler Kong Frederik 2 alt krongods i Nordsjælland, hvor Frederiksborg Jagtslot bliver dets administrative hovedsæde.
Nord og syd for Hillerød ligger store skovområder og kongens søn Kong Christian 4 opfører et stort jorddige som en firkant for at opdrætte heste. Hestene gik frit runt i “stod”, som bestod af en hingst og 10-20 hopper. Kongen ønskede at skabe en hårdfør hesterace – så det meste af året måtte hestene klare sig selv.
Hans søn Kong Christian den 5 oplevede på rejse i Frankrig i 1660´rne Parforcejagten og blev så begejstret, at han ønskede at indføre denne jagtform i Danmark. Mellen 1670-80 anlægger Kongen et stjerneformet vejnet i Store Dyrehave her syd for Hillerød med henblik på
PARFORCEJAGT:
Før jagtens begyndelse udvælges en kronhjort, som sættes fri. Når jagtselskabet på hest og med hunde har lokaliseret hjorten signaleres med horn til Kongen, som befinder sig i Vejstjernens centrum. Herfra har kongen med sit følge overblik over hele jagtområdet gennem de lange kig ad de 8 veje, der udgår fra “Stjernens” centrum. Nu begiver Kongen med følge af ryttere og hunde efter hjorten. Når hjorten er løbet træt og segner går kongen frem mod den af hunde fastholdte hjort og støder en speciel fremstillet dolk – en “Hirschfænger” ind i hjortens hjerte.
I Store Dyrhave kan man idag se både de afgrænsende jordvolde og hele det stjerneformede vejssystem med de 8 veje, der udgår fra stjernens centrum og som alle har en nummersten 1-8, som stadig står, hvor de stod, da Store Dyrehave blev anlagt for 350 år siden.
Kort over Hillerød, Store Dyrehave og Gribskov:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Gribskov og Esrum Sø:
Gribskov strækker sig i en længde på ca. 12 km nord for Hillerød langs Esrum Sø. Skoven er Danmarks næststørste med et areal på 5500 ha svarende til 56 km2. Før Reformationen anlagdes mindre landsbyer i skoven og den benyttedes af lokale beboere og munkene i Esrum Kloster til husdyropdræt for græsning og skovdrift.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Efter reformationen i 1536 hvor alle den katolske kirkes ejendomme og jordbesiddelser i Danmark blev overdraget til Kongen som krongods bliver Gribskov en del af Nordsjællands krongods og lagt ind under Frederiksborg Slot i 1560.
Under Kong Frederik 2 (1559-88), Kong Christian 4 (1588-1648), Kong Frederik 3 (1648-70) og Kong Christian 5 (1670-99) i perioden 1560-1700 undergår Gribskov store forandringer.
Opførelse af Frederiksborg Slot 1602-25 gør Hillerød og omegn til kongenes hovedsæde i Nordsjælland. Skoven kan forsyne slottet med brænde og vand til slotssøen. Samtidig opretter Kong Christian den 4 et stutteri til opdrætning af heste i skoven. Kongen anlægger 6 store indhegninger med jordvolde langs Esrum Sø og i Gribskov østlige del. Disse indhegninger kaldes vange og hestene blev passet af 6 vangemænd, der boede i huse – vangehuse – langs søen.
Fra Gribsø i Gribskov blev der gravet en kanal for forsyning af rigelige vandmængder til Frederiksborg slotssø, vaskeri og slotsmølle.
Idag kan man opleve rester af alle disse anlæg i Gribskov: kanalene og græsnings vangene. Vangehusene er nu afløst af skovløberhuse, hvor der ligger 2 langs Esrum Sø.
I 1670-80 anlægger Kong Christian den 5 store stjerneformede vejnet til Parforcejagten midt inde i Gribskov. Alle disse anlæg kan ses og opleves idag og bruges flittigt af enhver, der besøger skoven – til fods, på ski, i slæde, løb, på cykel m.m.
Esrum Sø set fra Gribskov i retning mod Fredensborg:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Esrum Kloster og Esrum Møllegård:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Kort over Esrum Kloster, Esrum Møllegåd og nordlige del af Gribskov og Esrum Sø:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Esrum Sø er Danmarks tredje støste sø efter Arresø og Stadil Sø i Jylland. Søen er 8 km lang og 2 km bred med gennemsnitlig vanddybde på 10-20 meter og søen er Danmarks mest vandrige og rene sø.
Fra søens nordside er der å afløb mod nord til Kattegat tæt ved Dronningmølle gennem Esrum Å.
Esrum Kloster blev grundlagt af Benediktinermunke i 1140 og fra 1150 videreført af cisterciensermunke Esrum Kloster var et datterkloster under klosteret Clairvaux i Frankrig.
Stedet for klosterets placering var velvalgt tæt på Gribskov, Esrum Sø og i umiddelbar nærhed af Esrum Å.
Munkene fra Frankrig bragte den nyeste teknologi fra Sydeuropa med sig til Danmark: Vandmølledrift og materialeforarbejdning for byggeri af store enheder gennem brug af teglsten: munkesten (mursten) og tagsten.
Esrum Kloster bestod af et stort kirkerum ca. 100 meter langt samt 2 store klostergårde omkranset af klosterbygninger med boliger, hospital, spiseafdelinger og korgange.
Idag står den sydlige fløj – “Økonomifløjen” – som er bygget i 2 perioder: ældst den vestlige fra slutningen af 1300-tallet, mens den østlige del af bygningen er opført ca. 1450.
Udnyttelse af vandmængden i Esrum Å, der har en faldhøjde på 9 meter fra Esrum Sø til udmundingen i Kattegat:
Cisterciensermunkene introducerer og forfiner vandmølledriften i Danmark. De bygger en vandmølle ved Esrum Å tæt på klosteret til maling af korn til eget brug og til salg.
Opførelse af vandmøller i Danmark sker gennem hele Middelalderen og ses bl.a ved Mølleåen i Nordsjælland, som de næste 5-600 år bliver begyndelsen til en industrialiseret udvikling baseret på vandmølledrift: mellem Furesøen og Øresund blev der ved Mølleåen opført 10-15 vandmøller for mel-, kobber-, jern- og klædeproduktion helt frem til 1900-tallet.
Det er Danmarks industris vugge, som blev startet her ved Esrum Å af munke fra Frankrig i 11-1200 tallet og spredte sig til hele Danmark.
Esrum Møllegård:
Esrum Møllegård – Vandet fra Esrum Å ledes igennem Møllebygningen:
Efter Reformationen i Danmark 1536 overtager den danske kongemagt Esrum Kloster, den daværende møllegård og alle klosterets besiddelser i Nordsjælland bl.a. Gribskov. Klosteret fungerer til 1559, hvor Kong Frederik 2 nedriver Klosterkirken og bruger bygningsmaterialerne til opførelse af Kronborg Slot.
Under Kong Christian den 4 opføres en ny og moderne mølle med Møllegård, som bliver til Esrum Møllegård. Samtidig etableres her stort stutteri med henblik på forædling hesteopdræt. Idag er Frederiksborghesten et resultat af denne forædling.
I 18oo – tallet udgraves en kanal fra Esrum søs nordside til transport af hestetrukne pramme fyldt med træstammer. Fremme ved Esrums Kanals udløb ved Dronningemølle ved Kattegats Kyst blev træstammerne lastet på skibe, som bragte dem til Nordkystens byer og til København som brænde til opvarmning. Prambesejlingen af Esrum kanal ophører i 1870´erne.
Idag kan konturerne af kanalen ses i landskabet langs en natursti.
Stampemøllen i Snevret Skov mellem Øvre og Nedre Esrum Kanal:
Ca. 500 meter nord for Esrum Kloster ligger Snevret Skov, hvor omlastning af træstammerne mellem Øvre og Nedre Esrum Kanal fandt sted. Træstammerne kurede ned ad en slidske “Væltningen” med et fald på 4 meter og blev så fragtet på pramme videre ad det Nedre løb af Esrum Kanal ud til udskibning ved Dronningmølle ved Kattegats Kyst.
Her ved Esrum øvre og nedre Kanal lå Stampemøllen, som under Englandskrigene 1807-14 blev brugt til industriel fremstilling af krudt. Efter Englandskrigene blev Stampemøllen omdannet til valkeri til valkning (Sammenfiltning) af militærklæde og senere blev Stampemøllen omdannet til sliberi.
SØBORG- middelalderborg opført i begyndelsen af 1100-tallet – 4 km syd for Gilleleje og 4 km nord-vest for Snevret Skov og Esrum Kanal:
Plance over Søborg borgruin:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Søborg er opført i begyndelsen af 1100-tallet på et næs i den daværende Søborg Sø:
Biskop Eskil menes at have taget initiativ til opførelse af borgen Søborg i begyndelsen af 1100 – tallet.
Samme biskop Eskil stod for opførelsen af Esrum Kloster efter at han havde inviteret munke fra Benediktinerordenen og fra 1150 munke fra cistercienserordenen i Frankrig til Danmark for at bygge klostre, kirker, skoler og vandmøller.
Disse munke besad den nyeste bygningsteknologi og havde den nødvendige viden og underviningserfaring til at give det danske samfund et løft både opad og fremad.
Fredensborg Slot øst for Esrum Sø:
Mindst 200 års krig mellem Danmark og Sverige er afsluttet med freden efter Den Store Nordiske Krig 1700 og 1709-20.
Freden ønsker Kong Frederik den 4 at markere ved at opføre et lyst- og jagtslot tæt på Esrum Sø i Nordsjælland.
Den ældste del af slottet er opført 1720-22 – en hvidkalket kvadratisk centralbygning.
Fredensborg Slot med indkørsel sydfra:
Mellem 1720-31 udvidedes det mindre jagtslot med en 8 – kantet forgård mod syd med 8 mindre huse, barokkirke, staldbygninger, ridebane og Kancellihuset mod øst.
Arkitekt Niels Eigtved tegnede i 1752 de 4 pavillon – tilbygninger ved hovedbygningens hjørner og de 4 høje “skorstene”.
Den ottekantede forgård får sit nuværende udseende i 1770 -74, hvor de otte huse forhøjes med en etage og der åbnes mod syd med indgangsparti flankeret af 2 pavilloner.
Fredensborg Slotshave med Norges- og Danmarksmonumenterne:
Kong Frederik den 4 opfører Fredensborg jagt- og lystslot som et minde om afslutningen på Den Store Nordiske Krig 1709-20 med Sverige og en fredsaftale om at bilægge den 200 årige krig mellem Danmark og Sverige.
Danmark har nu endegyldigt for altid afgivet Bohuslän, Skåne, Halland og Blekinge samt i Norge Härjedalen og Jämtland til Sverige. Danmark/Norge og Sverige er nu ligeværdige stormagter.
Og netop denne aftale indleder en enestående lang fredsperiode i Danmark, der varer de næste 80 år frem til Englandskrigene 1801-14 og Danmarks helt store nederlag sammen med Napoleons Frankrig og stadfæstet af sejrherrerne under Wienerkongressen i 1814-15, hvor Norge forlader det danske rigsfælleskab og går i union med Sverige.
I 1760-70 skaber billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802) disse 2 enestående monumenter over Danmark og Norge som fællesrige med et væld af symboler:
Danmarks- og Norgesmonumenterne.
Baggrunden for Kalmarunionen indgået i 1397 mellem Danmark, Norge og Sverige – en fælles union der de næste 323 år skaber kiv, strid, hævn og krig mellem de 3 broderfolk helt frem til 1720 hvor tvistighederne bilægges:
Danmark og Norge havde rigsfællesskab fra 1380 til 1814, ialt 434 år.
Rigsfællesskabet opstod efter at Valdemar den 4. Atterdags ( Dansk konge 1340-75) datter Margrete blev gift med den norske Kong Håkon den 6.
De fik sammen en søn Olav (1370-87). Olav blev som 5-årig i 1375 valgt til konge i Danmark og efter sin fars kong Håkons død i 1380 som 10-årig tillige valgt til konge i Norge.
Olavs mor Margrethe blev formynderske for sønnen i både Danmark og Norge.
Olav dør som 17-årig i 1387 og hans mor Margrete bliver kort efter hyldet som Dronning Margrete den 1., hersker over Danmark og Norge.
I 1397 indgår Danmark/Norge og Sverige et forfatningsmæssigt grundlag for en fælles Union (Kalmarunionen) med Dronning Margretes søsterdatters søn Erik af Pommern som unionskonge.
Efter Dronning Margrete den 1.´s død i 1412 udnævnes Erik 7. af Pommern (1412-39) som konge over Danmark/Norge.
Danmark/Norges Union med Sverige går i definitiv opløsning i 1521 efter Det Stockholmske Blodbad iværksat mod den svenske højadel i 1520 af den danske kong Christian den 2. ( 1513-23).
Fredensborg Slotshave er ny- og rekonstrueret og alle mindesmærker og skulpturer er nyhugget i perioden 2008-13.
Slotshaven med de nyhuggede monumenter og skulpturer blev indviet 17. september 2013.
Slotshaven er tegnet af J. C. Krieger med udgangspunkt i den tidligere gård Østrups anlæg af Dyrehave til Parforcejagt med stjerneformede radierende veje udgående fra et centralt punkt.
Danmarksmonumentet i Fredensborg Slotshave:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Kvinden holder rigsvåbnet med 3 u-kronede løver og 9 hjerter.
Rigsvåbnet stammer helt tilbage til Kong Knud den 6 ´s segl fra ca. 1194 med 3 u-kronede løver og hjertelignende figurer. Løverne fik kroner på i 1200-tallet, mens hjerterne blev til 9 stk. i 1500 – tallet.
Idag hedder Rigsvåbnet Statsvåbnet og er et gult skjold med blå kronede løver, røde hjerter og en kongekrone på toppen af skjoldet.
Tekst til ovenstående foto:
Norgesmonumentet i Fredensborg Slotsanlæg. Soklen er af blågrå norsk marmor mens kvindefiguren og skjoldfigurerne er af hvid italiensk marmor og nyhugget af Kolds Stenhuggeri 2008-13. Foto: 2. oktober 2013.
Den centrale Brede Alle udført af N. H. Jardin i 1760-70 med skulpturer udført af Johannes Wiedewelt:
Ovenstående foto:
Fredensborg Barokhave. Den centrale sigtelinie “Brede Allé” fra Slottets Havesal og trappe mod nord og mod Esrum Sø som ses i billedets baggrund. De 2 skulpturer “Bortførelse” udført af billedhugger Johannes Wiedewelt 1760-70 og nyhugget i bremersandsten af Raadwad Stenhuggeri 2008-13 ses forrest i billedets venstre og højre side. Midt på græsplænen ses de 4 Trofæ skulpturer, der er tilbagehugget/repareret af Raadvad Stenhuggeri 2009-13. Foto: 2. oktober 2013.
Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Skulpturer af Johannes Wiedewelt i Brede Alle:
Ovenstående foto:
Forrest til venstre ses skulpturen “Bortførelse” som forestiller Paris og Helena hentet fra den græske mytologi. Skulpturen er genhugget af Raadvad Stenhuggeri 2008-13 i bremersandsten fra original skulptur udført af Johannes Wiedewelt 1760-70.
Bagest til højre:
Skulptur “Bortførelsen” Æneas og Anchises. Her er det mere sønnen, der redder sin gamle far på sin ryg mere end det er en bortførelse. Udført af den danske billedhugger Johannes Wiedewelt 1760-70 og nyhugget af Raadvad Stenhuggeri i bremersandsten 2008-13: Foto: 2. oktober 2013.
Skulpturer af Johannes Wiedewelt opstllet i Brede Alle, Fredensborg Slotshave:
Ovenstående foto:
Brede Allé, Fredenborg Slotshave. 2 skulpturer “Bortførelse” af Johannes Wiedewelt 1760-70 placeret i den centrale græsplænes kanter. Tll venstre skulpturen Zefyr og Flora og bagest til højre skulpturen Perseus og Andromeda. Perseus befrier Andromeda, der er lænket til en klippe. Begge skulpturer er nyhuggede i bremersandsten af Raadvad Stenhuggeri 2009-13. Foto: 2. oktober 2013
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse.
Fredenborg Slot set fra slotshaven:
Model over Fredensborg Slot og Barokhave:
2. DEN ØSTLIGE DEL AF KOMMENDE NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND:
Den østlige del af den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland udgøres af Fredensborg og Helsingør kommuner.
Kort over Helsingør Kommune:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse.
Øst for Esrum Sø og landsbyen Tikøb ligger Gurre Sø på 200 ha og en vanddybde på ca. 4 meter.
Søen ligger i et større skovområde på 1000 ha. med Gurre Vang i syd, Horserød Hegn nord, Risby Vang og Klosterris Hegn i nordvest.
Store landbrugsområder nord for søen tilhører herregårdene Sauntegård og Borsholm gård, mens der mod syd ligger store gårde, hvis landbrugs arealer støder op til Krogenberg Hegn og Danstrup Hegn.
Gurre Borg ved Gurre Sø:
Gurre borg blev bygget i 1100-tallet på en holm helt omgivet af vand mellem Store og Lille Gurre Sø. Den bestod af et stort centralt tårn af kampesten omgivet af befæstning af træ (palisader).
I midten af 1300- tallet udvider Kong Valdemar 4 Atterdag borgen med 4 høje tårne af munkesten og med en firkantet ydre ringmur af munkesten.
Borgen lå på en holm helt omkranset af vand og med adgang til borgen via en pælebro til porten i sydmuren.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Planche over Gurre Borg:
Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov:
I området nord for og mellem Gurre Sø og Helsingør ligger et enestående naturområde domineret af skov, moser søer, bakkedrag og skrænter, der skråner ud til Nordsjællands kyst mod Kattegat:
Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov.
Området er på ca. 800 ha og er en del af Kronborg Statsskovdistrikt på ialt 4500 ha.
Hellebæk Ledhus ved Bondedammen og 200 meter fra Hammermøllen:
Landskabet er dannet for ca. 12.000 år siden af en enorm ismasse “Øresundsgletcherens” fremstød mod nord.
Mellem morænebakkerne er der ved isens smeltning dannet søer, åer og moser i de smalle lavninger.
Mod kysten ved Kattegat har Stenalderhavet formet store kystskrænter og senere har den hævede tidligere havbund skabt et forland til bebyggelser langs hele Nordsjællands Strandvej: bl.a. Hellebæk, Julebæk og Ålsgårde.
Nordsjælland kyst mod Kattegat – Hellebæk:
Hammermøllen i Hellebæk Skov:
Frederik den 2 påbegynder opførelse af Kronborg Slot i 1574 og har brug for vanddrevne møller og smedier.
Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov ligger relativ tæt på Kronborg og området er ideelt for anlæggelse af dæmninger og kanaler til vandmølledrift.
Så fra 1597-1600 anlægges Kronens våben- og metalværksteder samt kobber-, støbe- og valsemøller og en hel by opstår -Hellebæk- omkring Hellebæk Å med tilløb af rigelige vandmængder fra Bondedammen, Kobberdammen, Klaredammen, Sortesø og Klaresø.
Den nuværende Hammermølle blev opført i 1765 og fremstillede gevær- og pistolløb, som i andre nabomøller blev slebet og boret før den endelige prøveskydning i Probérhuset kun 200 meter nord for Hammermøllen. Her tæt på geværproduktionen ligger en lang række arbejderboliger i Bøssemagergade. Den årlige produktion var 3-6000 geværer. Produktionen ophørte i 1870.
Hammerværket i Hammermøllen i Hellebæk Skov:
Hammermøllen med med møllehjul og hammerværket forfaldt, men i 1960 gik Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, Nationalmuseet og Kronborg Statsskovdistrikt igang med at restaurere og genopføre møllen, møllehjul og hammerværket ud fra de originale tegninger og rester af fund af fundamenter, møllehjul og hammerværket på stedet.
I 1982 blev Hammermøllen i Hellebæk Skov indviet i den nuværende skikkelse og er åben for publikum for besøg på museet og i hammerværket.
Hammerværket i Hammermøllen i Hellebæk Skov:
Gevær- og pistolfremstilling fra vandmøllefabrikkerne i Hellebæk Skov:
Video der kan ses i Hammermøllens Museum for vise fremstillingen af gevær-og pistolløb ved hamring på det rødglødende jern:
Geværer og pistoler fremstillet på Hammermøllen og på nærmeste vandmøller og værksteder beliggende i Hellebæk by og skov i perioden 1765-1870:
Hammerværket i Hammermøllen i Hellebæk Skov:
Øst for Hellebæk og Hellebæk Skov ligger Julebæk strand – kun et par kilometer vest for Kronborg Slot i Helsingør:
Kronborg Slot, Helsingør, Nordsjælland:
Kong Erik 7 af Pommern kommer hjem efter en 2- årig pilgrimsrejse til Jerusalem i 1427 og igangsætter byggeri af et borganlæg “Krogen” ved indsejlingen til Øresund ved Helsingør. Det er et kvadratisk borganlæg med ringmur og stenhuse langs indersiden.
Borgen skal opkræve en Sundtold, som Kong Erik 7 af Pommern har pålagt alle gennemsejlende fremmede skibe gennem Øresund. Sundtoldens økonomiske midler tilfaldt Kronen. Øresund var dengang et rent dansk farvand, da Skåne, Halland og Blekinge tilhørte Danmark.
Mellem 1574-85 påbegynder Kong Frederik 2 ombygning af borgen “Krogen” til et nederlandsk-renæssance slot med tårne og spir. Samtidig bygges store fæstningsværker udenom den eksisterende ringmur. Facaderne beklædtes med sandsten og tage af kobber. Slottet fik Nordeuropas største dansesal og i sydfløjen indrettes kirke.
Dele af slottet brændte i 1629 og blev genopbygget af Kong Christian den 4.
Sundtolden blev klækkelig forhøjet, da Kong Erik 7 af Pommern med Kronborg kunne sætte magt bag toldens opkrævning af alle fremmede passerende skibe gennem Øresund og Bælterne. Sundtolden gav Kronen uhyre store indtægter gennem de næste 400 år frem til den blev ophævet i 1857 på foranledning af U.S.A.
Sundtolden var en told, som gjorde Danmark meget upopulær hos de europæiske stormagter England, Holland, Rusland og Frankrig og fra 1660 også Sverige, hvor Danmark mister Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, der fra da af vokser gevaldigt som stormagt.
Nok gav Sundtolden store indtægter til de danske konger gennem mere end 400 år, men den har samtidig være medvirkende årsag til Rigsfællesskabet Danmark-Norges nedtur fra Europæisk stormagt fra 1380 – 1814 til definitiv lilleputstat efter nederlaget mod Preussen ved Dybbøl i 1864. Slesvig og Holsten mistes af Danmark – alt land syd for Kongeåen i Jylland. I 1920 vender Nordslesvig efter en folkeafsteming tilbage til Danmark som Sønderjylland.
Et mirakel er det, at Danmark har overlevet som selvstændig stat i mere en 1000 år – først Nordsø-imperiet med England 987 – 1042, så Østersø-imperiet 1157-1227 med provinserne Holsten, Pommern, Rygen, Øsel, Dagø og Estland og endelig det Nordatlantiske Imperium fra 1380 med Norge, Færøerne, Island og Grønland og resterne af det frem til idag.
Norge var i rigsfællesskab med Danmark i 434 år fra 1380 til 1814, hvor de europæiske stormagter efter Napoleonskrigene, hvor Danmark tabte samme med Napoleon overlader Norge i union med Sverige. Norge blev først selvstændig i 1905.
Island blev selvstændig i 1944 under 2. Verdenskrig.
I 1933 anerkender den Internationale Domstol i Haag Danmarks suverænitet over hele Grønland. I 1979 får Grønland selvstyre med egne valg og eget parlament i NUUK.
Færøerne er stadig en del af Det danske Rigsfællesskab.
Kronborg Slot set fra øst ud til Øresund:
Den indre gård i Kronborg Slot:
Interiør i Kronborg Slot:
Kort over Helsingør Kommune:
Udsigt mod Helsingør fra Kronborg:
3. DEN VESTLIGE DEL AF DEN KOMMENDE NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND:
Kort over Nordsjælland:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Området er naturmæssigt domineret af Arresø med halvøen Arrenæs, Tisvilde Hegn med Tibirke Bakker samt af Holløse Bredning.
I vest ligger Roskilde Fjord, i nord Kattegats Kyst og mod øst ligger landbrugsområder omkring Pøle å, som skaber forbindelse til den vestlige del af Gribskov.
3 nordsjællandske kommuner ligger i området: Halsnæs kommune, Gribskov Kommune og Hillerød Kommune.
Området mellen Arresø og Gribskov består af morænebakker dannet under og efter sidste istid for 12.000 år siden og er idag et stort smukt landbrugsområde mellem landsbyerne Tulstrup, Alsønderup, Annisse og søerne Solbjerg Sø og Alsønderup Eng, der begge via Pøle Å har afløb til Arresø.
Kornmark ved Annisse:
Bakkelandet ved Arresøens østlige side mellem Annisse og Ramløse:
Huse By ved Ramløse Bakker:
Lige syd for Ramløse Å, der løber fra Holløse Bredning ud i Arresø ligger Bækkekrog som en mindre bebyggelse helt ud til østsiden af Arresø:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Arrenakke Bakker nord for Arresø – 45 meter over havet:
Udsigt fra Arrenakke mod vest ud over vinmarker og Asserbo Golf Club´s 18 hullers golfbane:
Udsigt fra Arrenakke mod Asserbo Golf Clubs 18-hullers bane:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Ved foden af Arrenakke og nord for Arresø ligger Besøgsgården “Grønnehavegård” ud til Helsingevej:
Udsigt mod Arrenakke Bakker og Asserbo Golf Clubs 18- hullers bane nord for Arresø:
Arresø:
Arresø dækker et areal på 41 km2 med en vanddybde gennemsnitlig på 4 meter. I Den danske Stenalder ca. 4000 F. Kr. var Arresø en fjord med forbindelse nordpå direkte til Kattegat.
Igennem de seneste 6000 år har landet ud til Kattegat og hvor Asserbo Plantage ligger idag hævet sig ca. 6 meter. Op gennem Middelalderen lagde sandflugt i Asserbo plantage ekstra 2-5 meter til landhævningen. Det betød, at den tidligere fjord langsomt er blevet til en indsø Arresø.
2 åer – Pøle Å og Ramløse Å tilførte søen frisk vand, mens afløbet mod Roskilde Fjord fandt sted lidt nord for Vinderød gennem Arrenakke Å. Afløbet var smalt, så i lange perioder i løbet af året var der så meget vand i Arresø, at tilstødende lavtliggende landbrugsområder langs søen blev oversvømmet.
Udsigt uder over Vinderød plateau og Arresø:
Arresøkanalen – 2 km lang mellem Arresø og Roskilde Fjord:
I 1717 beslutter Kong Frederik den 4, at der skal udgraves en 2 km lang dyb og bred kanal fra Arresøens vestside ved Arresødal Skov og som skal føre direkte ud til Roskilde Fjord. Samtidig skal det fald på 5 meter, som opstår udnyttes som vandkraft i vandmøller.
Arbejdet er færdigt i 1719.
Planche over Arresøkanalen og Arresødal skovene mellem Arresø og Frederiksværk:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Arresødal – Kanalen mellem Arresø og Roskilde Fjord:
Arresødal Hovedgård fuldført i 1786 af J. F. Classen.
I 1883 købt af Det Classenske Fideikommis, som indrettede hovedgården som reconvalescenthjem:
Sejlads med færge gennem Arresøkanalen i Arresødalskovene ud til Arresøen:
Sejlads på Arresø kanalen i Arresøsdalskovene:
Udsigt fra udkigspost ud til Arresøen i Arresødalskovene:
Dyre- og fugleliv i og omkring Arresø:
Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse og teksten kan læses tydeligt.
Fuglelivet i og omkring Arresø:
Fuglelivet i og omkring Arresø:
Frederiksværk, Halsnæs Kommune:
Arresøkanalen passerer under Nørregade i Frederiksværk:
Fra 1728 opstår der langs kanalen agatslibemølle, kanonstøberi, krudtværk og jernstøberier. Virksomhederne brugte alle vandmasserne fra Arresøen som energikilde i vandmøller eller som kølevand.
Omkring alle disse nye fabrikker opstod Frederiksværk By og er som sådan Danmarks første industriby.
I 1750´erne anlagde J. F. Classen og etatsråd Just Fabritius Frederiksværk Krudtmølle og Kanonstøberi, som udvikler sig til at blive en af Danmarks største virksomheder til fremstilling af krigsmaterial.
Kanalen langs Allegade i Frederiksværk er en sidekanal. der fører vandmængder frem til Krudtmøllens vandmøller:
Gjethuset er det tidligere Kanonstøberi:
Hovedkanalen på dens vej gennem Frederiksværk ud til Roskilde Fjord:
Arrenæs – en halvø i Arresø:
Udsigt fra Store Maglehøj – 74 meter over havet mod Arresø og Arrenæs:
Halvøen Arrenæs er et geologisk og biologisk varierende naturområde. Landskabet er dannet under og efter istiden med morænebakker, som idag er dyrkede landbrugsarealer, skove, moser, enge og levende hegn.
For af sikre de værdifulde arealer har Staten siden 1967 opkøbt 8 landbrugsejendomme med et samlet areal på 254 ha. På Arrenæs finde 2 statsskove Auderød Skov på 72 ha og Sonnerup Skov på 62 ha. De statlige ejendomme og de 2 skove administreres af Tisvilde – Frederiksværk Statsskovdistrikt med et samlet areal på 387 ha ud halvøens Arrenæs samlede areal på ca. 860 ha.
På halvøen er der 12 fredede bronzealderhøje fra perioden Dansk Bronzealder ca. 1500 f. Kr. De 2 største er Store Maglehøj ca. 70 m.o.h. og Lille Maglehøj ca 27 m. o. h.
Planche over udsigten fra Store Maglehøj mod halvøen Arrenæs og Arresø:
Klik på foto’s og brug din zoom konrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Dronningholm middelalderborg bygget i 1200 tallet:
Planche over Dronningholm Middelalderborg:
Borgen med en borgbanke på 70 x 70 meter lå oprindelig på en ø omgivet af vand på alle sider og med en stor vold og voldgrav, som ses idag.
Borgen bestod af 2 stk. 30 meter lange fløje af munkesten: en nord- en østfløj. Der har også et et stort otte-kantet tårn i borgen.
Borgen kan være opført af Kong Valdemar 2 Sejr (1202-41) som en gave til Dronning Dagmar.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du kan læse teksten tydeligt på ovenstående planche.
Dronningholm Middelalderborg omgivet af volde og voldgrave:
I Middelalderen var vandspejlet i Arresøen ca. 6 meter højere end det er idag.
Defor var Dronningholm omgivet af vand på alle sider og voldgravene var fyldt med søvand fra Arresø.
Auderød skov ligger på den nordligste spids af Halvøen Arrenæs og som nabo til Søværnets Eksercerskole (1958-91):
Planche over Auderød Skov:
Klik på foto og brug din zoom kontrol og du kan læse teksten på ovenstående planche.
Udsigt fra Arrenæs Næb i Auderød Skov ud over Arresø:
Bålplads og gratis overnatningshytter i Auderød Skov:
Naturcenter Auderød Havn ved Arresø som nabo til Auderød Skov:
Udsigt fra Store Maglehøj 74 meter over havet mod Kregme syd for Arresø og Frederiksværk:
Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker og Holløse Bredning.
Kort over områderne nord og øst for Arresø i Gribskov Kommune, Nordsjælland:
Klik på foto og brug din zoom kontrol og du kan læse kortet tydeligt.
Landskabet nord for Arresø og ud til Nordsjællands kyst mod Kattegat er dannet under den sidste istid for 12.ooo siden. Is gletcheren har under fremrykning og senere afsmeltning dannet høje morænebakker gennemskåret af fjorde, søer og åer.
Holløse Bredning var sammen med nuværende Arresø i Stenalderen for 6000 år siden en stor fjord med direkte forbindelse mod nord til Kattegat og vest til Roskilde Fjord og Halsnæs, der lå som en ø midt i dette Stenalderhav.
Senere landhævninger nord for Frederiksværk, Arrenakke og i hele området Melby Overdrev, Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn afskar gennem de næste årtusinder Arresø og Holløse Bredning fra forbindelsen til Kattegat og blev til en sø.
I 15-1600-tallet førte sandstorme meterhøje mængder sand ind over landbrugsområder, gårde og landsbyer her tæt på kysten, hvor nu Tisvilde Hegn ligger. Landbrugsproduktionen opgives midt i 16oo-tallet og gårdene og landsbyerne forlades.
Idag ligger fundamenterne af disse bebyggelser under et par meters sandlag. I Tisvilde Hegn er den forladte landsby Torup med fundamenter af flere gårde blevet udgravet.
Udsigt mod Holløse Bredning:
Planche over sydlig del af Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker og Holløse Bredning:
Klik på foto og brug din zoom kontrol og du kan læse teksten tydeligt på planchen.
Holløse Bredning set fra kirkepladsen foran Tibirke Kirke bygget i 1200-tallet:
Oldtidstien – Danmarks ældste stenbelagte vej, 150 meter lang og 3 meter bred:
I Romersk Jernalder fra 500 f. Kr. – 400 e. kr. opstår der regulære landsbyer rundt om i Danmark. Det betyder udvidet samfærdsel mellem bebyggelserne.
Her omkring Holløse Bredning med den tilstødede Ellemose med Ramløse Å er der nord-syd trafik af dyr, vogne, ryttere og gående ad en 2,5 km lang OLDTIDSVEJ, der idag kan følges fra Bækkebrovej i nord til Landevejen mellem Helsinge og Frederiksværk i syd. Denne Oldtidsvej er idag afmærket med pæle hele vejen, så den kan følges.
Passagen gennem Ellemosen skete ad en 150 meter lang og 3 meter bred anlagt stenvej “OLDTIDSSTIEN, som blev fundet under tørvegravning under 2. verdenskrig og derefter frilagt af en arkæologisk udgravning i 1943.
Parallelt med denne stenvej og kun en par meter fra den lå der i Bondestenalderen 32oo f. kr. en pælebro af træ. Dengang var området en fjord arm med salt vand fra Kattegat. Fundamenterne til denne træbro blev fundet under udgravning i 1943.
Den 2,5 km lange Oldtidsvej starter her ved Bækkebrovej og passerer Ellemosen og Ramløse Å i Holløse Bredning på dens vej mod syd til landevejen mellem Helsinge og Frederiksværk:
Oldtidsvejens passage gennem Ellemosen og Ramløse Å i Holløse Bredning – en 150 meter lang og 3 meter bred stenvej fra Romersk Jernalder 400 f. Kr – 500 e. Kr:
Planche om udgravningen af Oldtidsstien:
Klik på foto og brug din zoom kontrol og du kan læse teksten på planchen tydeligt.
Udsigt ud over søen den i 1999 frilagte sø i Holløse Bredning:
“Vådområdeplanen for Arresø og opland” fra 1999:
Fra Middelalderen og frem til 1920´erne var Holløse Bredning domineret af moser og enge.
I 1920´ne besluttede man at dræne hele Holløse Bredning gennem gravning af grøfter og opstilling af pumper og udledning af vandet via Ramløse Å til Arresøen. Hele Holløse Bredning blev i de efterfølgende årtier drevet som landbrugsjord. I det lange løb var det ikke rentabelt og i 1940´erne lod man det meste af Holløse Bredning springe i krat domineret af pilebuske.
Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 blev der gravet tørv i Holløse Bredning og det var tørvearbejdere, der under gravning stødte på sten fra det som arkiologerne i 1943 udgravede som den 150 meter lange og 3 meter brede “Oldtidsvej” fra Romersk Jernalder 500 f.Kr. til 400 e. Kr.
I 1999 påbegynder Naturstyrelsen under Miljøministeriet, som har opkøbt det meste af området i 1990´erne, at iværksætte en genopretningsplan for hele Holløse Bredning: “Vådområdeplanen for Arresø og opland”.
I denne plan indgik også genopretning af 3 andre engsøer: Solbjerg Engsø, Strødam Engsø og Alsønderup Engsø, som alle udleder vand bl.a. gennem Pøle Å til Arresø.
Målet for den iværksatte plan var at reducere forureningen af Arresø med næringsstoffer.
Historien om Holløse Bredning:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du kan læse teksten tydeligt på fotos.
Fuglelivet i den genoprettede Holløse Bredning:
Fugle. og dyreliv i den genoprettede Holløse Bredning, Ellemosen og Ramløse Å:
Køer på græs ved søbredden i Holløse Bredning:
Tisvilde Hegn og Tibirke Bakker.
Tisvilde Hegn er Danmarks ældste klitplantage anlagt i 17-1800-tallet. Tisvilde Hegn dækker et område på ca. 13 km2 mellem Arresøen og Nordsjællands Kyst ud til Kattegat mellem Asserbo Plantage og Tisvildeleje.
Kort over Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage, Melby Overdrev, Tibirke Bakker og Holløse Bredning:
Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse og kan læse alle detaljer skarpt.
Området her nord for Arresøen er dannet under den sidste Istid for 12.000 år siden. Arresøen var dengang en fjord, der havde forbindelse med Kattegat, hvor idag Asserbo Plantage ligger. Den østlige del af denne Stenalderfjord var i nord afgrænset til de 10-20 meter høje Lerbjerg og Brantebjerg kystklinter, som idag ligger i Tisvilde Hegn og længere sydpå udgjorde de Bakkelandet mellem Ramløse og Annisse.
Stenalderfjordens vestside var afgrænset til en halvø, hvor idag Frederiksværk ligger og som Arrenæs var en del af og hvis spids mod nord udgjorde de 40-50 meter høje Arrenakke Bakker. Stenalderhavet havde nord om Arrenakke Bakker direkte forbindelse til Roskilde Fjord, hvor Vinderød Enghave idag ligger på et senere hævet havbund. Stenalderhavet omsluttede hele den nuværende halvø Halsnæs, der dengang var en ø med 20-30 meter høje kystklinter.
Hele området var siden ældre Stenalder ca. 7000 f. Kr. beboet i spredte bebyggelser langs Stenalderhavets kyster både ud til Kattegat og inde langs fjorde og øer. Området var fortrinligt for fiskeri og jagt.
Senere i Bronzealderen 1700-500 f. Kr. opstår større bebyggelser omkring landbrugs- og husdyrsproduktion.
Fra Yngre Stenalder 4000 år f. Kr. og gennem de næste årtusinder hæver landet mellem Liseleje, Asserbo og Tisvilde sig ca. 5-6 meter og afskærer Stenalderfjorden fra Kattegat og Arresø med Holløse Bredning dannes.
I vest hæver stenalderhavbunden sig mellem Vinderød Enghave nord for det nuværende Frederiksværk og landforbindelse skabes til øen, hvor idag Halsnæs ligger med Melby, Torup, Tømmerup, Hundested og Lynæs.
Udsigt fra 7 Høje – 7 Bronzealdergravhøje i Melby, Halsnæs ud over Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage i retning øst mod Kattegat og Tisvildeleje ude i horisonten:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
I Romersk – og Germansk Jernalder mellem 500 f. Kr. og 700 e. kr. kultiveres hele området omkring Arresø med landbrugs- og husdyrsproduktion med større og mindre gårde og landsbyer opstår.
Hele området hvor Tisvilde Hegn ligger idag var opdyrket med kombineret landbrug og fiskeri fra gårde og mindre landsbyer og fiskerlejer ud til Kattegat.
I 15-1600-tallet hærgede flyvesand og storme mellem Liseleje og Tisvildeleje. Sandet dækkede i 2-5 meters tykkelse den opdyrkede landbrugsjord, gårde og landsbyer. I begyndelsen af 17oo- tallet er hele området et stort klitlandskab uden nogen form for beboelse. Lokale bønder havde gennem perioden forsøgt at stoppe sandflugten ved hjælp af risgærder uden større resultater.
I 1724 beslutter Kong Frederik den 4 (Konge af Danmark og Norge 1699-1730) at stoppe sandflugten og overlader arbejdet til en tysker Johan Ulrich Røhl. Med hjælp fra lokale bønder under hoveriarbejde, 100 soldater og 15 vogne fra Københavns Garnison kørte man tang fra stranden ud på sandet, gravede grøfter som man forede med græstørv, satte gærde op og plantede hjælme og marehalm. Allerede i 1730´erne var sandflugten stoppet.
I 1800-tallet besluttede man at plante skov på dette store område med morænebakker, søer, enge og moser. Alt efter jordens beskaffenhed plantedes fyr, gran, eg, bøg og birk.
I 1900-tallet er hele området mellem Liseleje og Tisvildeleje dækket af skov: Liseleje Plantage, Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn.
Et rigt dyre- og planteliv.
Idag er alle naturvarianter at finde her nord for Arresø og ud til Kattegat langs den 9 km lange kyststrækning mellem Liseleje og Tisvildeleje:
Store sandstrande, klitter, kystklinter, morænebakker, dale, skov, hede, enge, søer og kilder.
Det betyder, at der idag er et rigt fugle-og dyreliv med mange og sjældne planter, urter, mosser og svampe, insekter, sommerfugle, krybdyr og padder bl.a lever vandsalamander og grøn frø i plantagen.
Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage og Melby Overdrev er levested for rådyr, krondyr, småfugle og rovfugle bl.a. gråsisken, misteldrossel, hedelærke, markpiber, huldue og sortspætten.
Tisvilde Hegn – planche opstillet ved en af de mange indgangsveje:
Lejevej fører gennem Tisvilde Hegn fra Asserbo Slotsruin østpå mod Tisvildeleje:
Arkæologiske udgravninger af studerende fra Aarhus Universitet og Museum Nordsjælland i den tilsandede Torup Landsby i Tisvilde Hegn:
Udsigt fra den ca. 20-30 meter høje Brantebjerg kystklint i Tisvilde Hegn i retning vest mod Liseleje og Kattegat:
Samme udsigt mod Liseleje fra Brantebjerg:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
I Tisvilde Hegn findes 66 fredede bronzealder gravhøje, en bautasten og 2 langdysser.
Harehøje er en af skovens højeste punkter – 48 meter over havet. Her ligger 2 bronzealdergravhøje fra ca. 1500-500 f. Kr.:
Udsigt fra Store Harehøj fra 48 meters højde ud over Kattegat:
Hvide Høje – 200 meter vest fra Harehøje ligger 6 bronzealdergravhøje med en bautasten:
Foran den 20-50 meter høje kystklinter fra Stenalderhavets kystline i Tisvilde Hegn ligger det hævede forland med klitter, hede og lav skovbevoksning:
Troldeskoven i Tisvilde Hegn kun 300 meter fra stranden ud til Kattegat:
Troldeskov i Tisvilde Hegn mellem stranden og Strandvejen, der går mellem Tisvildeleje og Asserbo:
Kattegats kyst ud for Troldeskoven i Tisvilde Hegn:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser billederne i fuld skærmstørrelse.
Udsigt mod øst ud over Kattegats kyst ud for Troldeskoven i Tisvilde Hegn:
Troldeskoven og kystklinter ud til Kattegats kyst i Tisvilde Hegn:
Strandvejen langs den ca 40-50 meter høje Lerbjerg kystklint i Tisvilde Hegn mellem Troldeskoven og Bisp Absalonsvej:
Slotsporthus ved indgangen hvor Bisp Absalonsvej møder Lejevej 200 meter fra Asserbo Slotsruin:
Asserbo Slotsruin:
Asserbo Slotsruin ved indgangen til Tisvilde Hegn. Borgen er grundlagt af Biskop Absalon i 1100-tallet, som et klosteranlæg og senere ombygget til et borganlæg med volde og voldgrave.
I 1560 erhvervede Kong Frederik 2 (Konge af Danmark og Norge 1559-1588) Asserbo Borg med tilhørende Gods og ombygger borgen til Asserbo Slot. Slottet forlades under sandflugten i 1600-tallet og omegnens beboere bruger dele af murværket som byggematerialer til eget brug.
Planche over Asserbo Slotsruin:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du kan se dem i fuld skærmstørrelse.
Asserbo Slotsruin med volde, voldgrave og med rester af boliger bygget af munkesten og natursten:
Tisvilde Hegn er sammen med Asserbo Plantage, Melby Overdrev og Liseleje Plantage en del af det europæiske netværk NATURA 2000, der har som mål af beskytte områder med sjældne og værdifulde naturtyper, dyr og planter.
Samtidig er området beskyttet af EU- fuglebeskyttelsedirektiv og EU-Habitatdirektiv.
Tibirke Bakker.
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Tibirke bakker er et 87 ha stort bakket morænelandskab sydøst for Tisvilde Hegn. Der er 5 høje bakker i området på mellem 4o og 57 meter. Tibirke Bakker er som Tisvilde Hegn dannet af isgletcherens fremrykning og afsmeltning under sidste istid for 12.000 år siden.
Tibirke Bakker blev som Tisvilde Hegn ramt af sandflugten i 15-1600 tallet. Sandet er flere steder aflejret i 2-3 meters dybde.
Omegnens bønder har ladet kvæg, får og geder græsse i bakkerne gennem hundredevis af år. Det ophørte under sandflugten.
Kong Frederik den 4 iværksætter tilplantning af Tibirke Bakker med hjelme og marehalm i 1730´erne og bakkerne blev med årene klædt i lyng, rævling og græs. Fa da af var der igen gode græsningsmuligheder for nabogårdenes kvæg, geder og får.
I 1800-tallet besluttes det, at Tisvilde Hegn skal plantes til med skov, mens Tibirke Bakker skal friholdes og fortsætte som græsningsarealer for omegnens kvægbrug og fårehold.
Og sådan står Tibirke Bakker den dag idag:
– store åbne bakker og dale beklædt med lyng, græs, skovfyr, birk, enebær og et mindre antal fritstående træer og buskads:
I starten af 1900-tallet opkøbte velhavere, kunstnere og andre med penge på lommen jordstykker i Tibirke Bakker med henblik på opførelse af sommerhuse.
I 1916 bliver miljøvenlige arkitekter og planlæggere opmærksom på, at Tibirke Bakker kunne ende med at blive ødelagt af alt for mange bebyggelser og af 100% privatisering.
Disse personer igangsatte en debat, der mundede ud i vedtagelse af regulerende servitutter for udstykningen i Tibirke Bakker: hver grund må ikke være mindre end 1 tønde land og alle opførte ejendomme skal være med stråtage og indgå harmonisk i landskabet. Flere af disse personer dannede iøvrigt Danmarks Naturfredningsforening i 1916.
I 1957 blev 57 ha af Tibirke Bakker Fredet og offentligheden fik adgang til området ad stier og veje og toppen af det højeste punkt på 57 meter over havet “Udsigten” blev fredet med offentlig adgang.
Den ca. 1000 meter lange offentlige og afmærkede sti op til Tibirke Bakkers højeste punkt “Udsigten” 57 meter over havet begynder ved Bækkebrovej 38.
Opstigning ad offentlig sti mod “Udsigten”:
Tibirke Bakker – udsigt mod vest:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Tibirke bakker – udsigt mod syd- vest mod Arresø:
Tibirke bakker – udsigt mod vest mod Arresø:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Udsigten 50 meter fra toppen af “Udsigten”:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Udsigt fra toppen af “Udsigten” – 57 meter over havet mod Holløse Bredning:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Tibirke bakker – udsigt fra “Udsigten” Arresø med halvøen Arrenæs:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Links: Danmarksnationalparker.dk
På min anden hjemmeside Erik K Abrahamsen Blog tvndk.wordpress.com har jeg i oktober 2008 skrevet artiklen (klik på teksten):
Bike, run and walk in Gribskov between Esrum Monastery, Esrum Moellegaard and Noedebo village.
Nature experiences and historic adventures in Gribskov and surroundings in ” Nationalpark Kongernes Nordsjælland “.
Tekst og fotos Copyright Erik K Abrahamsen 2014
All rights reserved
Melby, Nordsjælland den 28. november 2014
De bedste hilsner
Erik
Opdateret den 25. Januar 2019