20.000 danskere bor fast i deres fritidsbolig

I Danmark er der ca. 220.000 sommerhuse og fritidsboliger.

Ca. 10% af disse boliger bebos idag af pensionister hele året rundt – også om vinteren.

Living permanent in the beautiful danish landscape  – winter and summer.

 

Tekst og fotos Erik K Abrahamsen

 

Melby med kirke og mølle:

 

Hulvejen fra Syvhøje ned mod Melby med Melby kirke og Melby mølle. Nordsjælland. Foto: januar 2013 Erik K Abrahamsen

 

Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format og teksten i billedets højre side forsvinder.

 

Vinteren begyndte i år den 1. december 2012 og har næsten uafbrudt sendt frost og sne ud over hele Danmark frem til 1. april 2013.

For mig der nu siden 15. november 2012 bor fast langt ude på landet ved skov, mark og strand har denne vinter budt på noget af det smukkeste jeg har oplevet i mit liv. Næsten hver dag er jeg vågnet op til sol og snedække på min grund og overalt hvor jeg har færdes i mit nærmiljø.

Der har i næsten alle de 4 vintermåneder ligget det hvideste snedække på mellem 5- 20 cm OVERALT: på vejene, i Tisvilde Hegn, på stranden mellem Liseleje og Tisvildeleje, på hustagene og på min egen grund.

Solen har stået op i en violet-rød palet, himlen blå og solnedgange, hvor himlen står i brand i orange flammer.

Syvhøje, Melby – 3500 år gamle bronzealder gravhøje:

 

Syvhøje, bronzealder gravhøje fra ca. 1500 f. Kr. Gravhøjen her er den næststørste og ligger så højt i landskabet, at er jeg hver morgen fra mit køkkenvindue har set, hvordan solens stråler rammer den først. Foto: januar 2013 Erik K Abrahamsen

 

Syvhøje, Melby. Helt ude i horisonten ses 4 af de af de ialt 7 bronzealder gravhøje fra 1500 år før Kristus. Fotograferet fra mark der ligger som nabo til Lokalbanen mellem Hillerød, Frederiksværk og Hundested. Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Marts 2013 Erik K Abrahamsen

 

Syvhøje, Melby. På billedet ses 4 af de oprindelige 7 bronze aldergravhøje fra ca. 1500 år f. Kr. Foto: december 2012 Erik K Abrahamsen

 

Hver dag har været en glæde fyldt med energi og overskud – og det er endda min første vinter i mit fritidshus, som alle de tidligere 20  år har været “lukket ned” fra november til april. Så i år er min første åbenbaring af Det Danske Paradis om vinteren.

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Her er udsigten ud over min grund fra min stue:

 

Udsigten fra min stue ud på min grund. Min grund er på 1628 m2, hvor jeg har delt den op sådan: Huset på 86 m2 med forhave og indkørsel 528 m2, græsplæne 600 m2 og min lille skov på 500 m2. Hele sommerhusområdet Præstelodden er udstykket fra 5 gårde i 1960-61. De ældste træer – 1. generationstræerne var ca 14 meter høje, da jeg i 1993 købte grunden med et mindre udhus på 16 m2 med el, vand og sivebrønd. Orkanen  den 3. december 1999 væltede 13 af de højeste træer i det område, som ses på billedet. De store træer bagest i billedet er genboens 1. generations gran- og fyrretræer. Jeg ryddede området for disse 14 m høje faldne træer plus 6 ekstra træer og lod 3 de nu 18 m høje birketræer, som ses på billedet blive stående. Samtidig fjernede jeg sommeren 2000 et 10 cm nåle lag på hele det 500 m2 store areal og lod hele området “springe i skov”. Så 90% af hvad der står af træer –  i alt 17 forskellige arter – er selvsåede fra hvad der har ligget af frø i jorden bl. a. bøg, eg, ask, hassel, birk, røn, løn, lærk, gran, fyr, pil, kirsebær, tjørn og taks. Foto: Januar 2013 Erik K Abrahamsen

 

 

Jeg har boet 30 år i København fra 1983 – 2012. Jeg har nydt alle de år i storbyen.

Men glæd dig om du har mulighed til at flytte fast på landet  hele året rundt – du vil opleve frisk og ren luft, rent vand og et lys der gør dig høj af glæde HELE året.

Nordsjællands Kyst – Den Danske Riviera – her øst for Liseleje ud for Tisvilde Hegn og 2 km fra min fritidsbolig:

Stranden mellem Liseleje og Tisvildeleje en strækning på 6 km:

 

Liseleje strand i retning mod Tisvilde Hegn, som ses til højre i billedet. Kyststrækningen fra Liseleje til Tisvilde er ca. 6 km. lang og som du ser på billedet er der kun hvid sandstrand og høje klitter, 10-14 m høje. April 2013. Helt ude i horisonten ses Kullen i Sverige. Foto: Erik K Abrahamsen

 

Stranden udfor Tisvilde Hegn set i retning mod vest til Liseleje helt ude i horisonten. Foto: april 2013 Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Klitter og strand ud for Stængehus, Tisvilde Hegn. Foto i retning mod vest og Liseleje ved pynten helt ude i horisonten. Foto: april 2013 Erik K Abrahamsen

 

Har du ikke oplevet vinteren her ved Nordsjællands Kyst, Den danske Rivera – så glæd dig til sommeren – tag din cykel med i tog og biler for der er masser af smukke cykelruter overalt.

Nordsjællands Kyst her vest for Liseleje: 

På toppen af Hyllingebjerg – 2 km fra min fritidsbolig og 1 km. vest for Liseleje:

 

Udsigten fra Hyllingebjerg mod nord ud over Kattegat fra ca. 32 meters højde. Til højre ses trappen der med 103 trin fører ned til stranden og Hesselø ses helt ude i horisonten også til højre. Klik på fotoet og brug din zoom kontrol og du kan se billedet i fuld skærmstørrelse. Foto: april 2013 Erik K Abrahamsen

 

Hyllingebjerg, Liseleje. Her går trappen med 103 trin ned over den 25 meter høje strandskrænt til strandkanten ud til Kattegat. Hesselø ses helt ude i horisonten til højre i billedet. Klik på foto og brug din zoomkontrol og du ser billedet i fuld skærmstørrelse. Foto: april Erik K Abrahamsen
Hyllingebjerg – 32 meter høj skrænt med trappen og de 103 trin ned til stranden og Kattegat. Helt ude i horisonten ses Rørvig og Sjællands Odde. Foto: april 2013 Erik K Abrahamsen.

 

Her i strandskrænten fandt man i 1995 Danmarks største sten ” Hyllingebjergstenen” med helleristninger fra Yngre Bronzealder. Stenen er udstillet på Frederiksværk Bibliotek med sine 4 skibsbilleder, 2 hjulkors og 268 stengruber.

 

Udsigt fra Hyllingebjerg mod trappen i retning øst med Kullen i Sverige helt ude i horisonten og ca. 50 km borte. Klik på foto og brug din zoomkontrol og du ser billder i fuld skærmstørrelse. Foto: april 2013 Erik K Abrahamsen

 

 

 

Hvem kan benytte sit fritidshus som lovlig helårsbeboelse i Danmark?

Lovlig helårsbeboelse er reguleret i Planlovens § 41:

” – En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen som helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år.

– Ved pensionist forstås en person på 65 år og derover, en person over 60 år, der oppebærer pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til lov om social pension” , (citat slut).

 

Melby, den 18. april 2013

De bedste hilsner fra

Erik

Copyright tekst og fotos Erik K Abrahamsen

All rights reserved

Her står jeg som 67-årig folkepensionist i min bedste alder på Hyllingebjerg, Liseleje ved trappen  med de  103 trin der fører ned til stranden ud til Kattegat. Foto: den 18. april 2013

 

Alle fotos er originale og er ikke manipuleret med hverken lys, farve eller beskæring.

Links:

visitnordsjaelland.com

DenDanskeRiviera.dk

udinaturen.dk

På disse links finder du kort m.m. over hele området med bl.a. nyttig informationer fra Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Melby Kirke og Melby Mølle set fra Hulvejen:

 

Melby med kirke og mølle ved solnedgang den 26. april 2013 kl. 20.40. Foto: Erik K Abrahamsen

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol, så kan du se billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Syvhøje, Melby ved solnedgang:

Syvhøje, Melby ved solnedgang den 26. april 2013 kl. 20.50. Den højeste af de tilbageværende 5 gravhøje fra 1500 år f. Kr. ses til højre i billedet. Yderst til venstre i billedet ses Melby Kirke og Melby Mølle. Foto: Erik K Abrahamsen

 

På min anden hjemmeside : tvndk.wordpress.com (Erik K Abrahamsen Blog) har jeg skrevet en artikel om Tisvilde Hegn. Skriv Tisvilde Hegn i søgefeltet.

Opdateret den 27. april 2013

Fakta om Syvhøje bronzealder gravhøje:

Informationsskilt på Syvhøje bronzealder gravhøje, Melby.

 

Informations skilt på Syvhøje bronzealder gravhøje i Melby, Halsnæs. Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: januar 2013

 

 

 

Klik på foto’s og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Fakta om Hyllingebjergstenen – en af Danmarks største og flotteste helleristningssten:

Hyllingebjergstenen her udstillet i foyeren på Biblioteket i Frederiksværk. Stenen er en sholithos sandsten dannet i 30 km dybde under Dalarne i Syd-Sverige for ca. 600 millioner år siden og formet og flyttet under Istiden for ca. 10.000 år siden. Isen har ført denne 8,5 tons tunge monolit til toppen af Hyllingebjerg. Foto: 4. maj 2013 Erik K Abrahamsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hyllingebjergstenen er ca. 1,7 m høj og ca. 2 m bred og samlet vægt på 8,5 ton. Helleristningerne med 4 skibsbilleder, 2 hjulkors (solhjul) og 268 skåltegn er udført af bronzealderfolket for ca. 3000 år siden i Yngre Bronzealder. Hyllingebjergstenen blev genopdaget i 1983 i havstokken ud for den 28 meter høje Hyllingebjerg Klint. Hyllingebjergstenen er udlånt af Folkemuseet i Hillerød til Biblioteket i Frederiksværk. Foto: 4. maj 2013 Erik K Abrahamsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde:

Tak til Hyllingebjergstenens Venner, Frederiksværkegnens Historiske Forening, Folkemuseet i Hillerød og Biblioteket i Frederiksværk (halsnaesbiliotek.dk).

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Jeg slutter min artikel her med et foto fra Syvhøje, Melby – fra toppen af den højeste gravhøj i retning øst mod Asserbo, Melby Overdrev, Tisvilde Hegn og Tisvildeleje længst ude i horisonten ca. 10 km borte:

Syvhøje, Melby. Foto fra gravhøjen i østlig retning mod Tisvilde Hegn og Tisvildeleje længst ude i horisonten. Kattegat anes til venstre i billedet. Til højre i billedet ses den femte gravhøj. Foto: 4. maj 2013 kl. 20.40 Erik K Abrahamsen

Opdateret, Melby den 4. maj 2013

Kærlig hilsen

Erik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *