Overview of classical and modern Hinduism and its relation to Christianity.
Tekst og foto: Erik K Abrahamsen.
Hinduismen – et af de ældste og mest komplekse af alle religiøse systemer. Det er en “familie” af religioner – ikke kun een. Den er meget tolerant, og den mener, at alle religioner søger mod den ene og samme SANDHED.
Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Der skelnes mellem klassisk og moderne hinduisme:
KLASSISK HINDUISME:
Der er ingen stifter af religionen.
De hellige skrifter er nedskrevet over en 2-3000 årig periode mellem 2000 år f. kr. og 500 e. kr. De består af de evige sandheder: Vedaer som er nedskrevet på sanskrit. De indeholder tekster for tilbedelse, ritualer og undervisning i religiøse sandheder og doktriner.
Der findes 3 hovedretninger:
Mystikken,
Troen på en personlig Gud og
Flerguderi:
MYSTIKKEN:
Det centrale her er læren om BRAHMAN – den ene, uforanderlige virkelighed, der er absolut og upersonlig.
Mennesket har en evig sjæl – dets inderste selv: ATMAN.
Menneskets mål – dets FRELSE er at erkende sin enhed med BRAHMAN og frigøre sig fra bindingen til livscyklus: SAMSARA og opnå SAMADHI – ophør af eget selv.
Baggruden herfor er læren om SJÆLEVANDRING – reinkarnation og KARMA – gengældelsens lov.
Menneskets nuværende karma bestemmes af den enkeltes gerninger i tidligere liv. Enhver handling bærer sin frugt – også for kommende liv, som kan
være opadstigende eller nedadstigende.
Den enkeltes karma med dens genfødsler brydes ved HANDLINGSLØS MEDITATION og YOGA for at opnå FRELSE – MOKSHA, for som det hedder:
” – Han, som i sandhed erkender denne højeste Brahman, bliver i sandhed Brahman selv. Han overvinder sorg og synd, frigjort fra hjertets bånd bliver han udødelig”, Citat fra Mundaka Upanishad, III, 9.
TROEN PÅ EN PERSONLIG GUD:
Det hellige skrift for denne retning blev nedskrevet ca. 100 år f. Kr. og hedder BHAGAVADGITA, som omhandler dialogen mellem Krishna og krigeren Arjuna. Heri skildres Gud som en person, som kan tales til og som taler til mennesket.
Desuden inkarnerer Gud sig i menneskeslægten som en AVATAR – en nedstigning:
” – Thi hvergang retten svinder og uretten vokser, Arjuna, så skaber jeg mig selv. I hver verdensalder fødes jeg påny for at beskytte de gode, for at tilintetgøre de onde og for at genopbygge retten”, Citat fra Bhagavadgita IV, 7-8.
Menneskets FRELSE sker ved TILBEDELSE af både den overordnede Gud og af de nye Guder – Avatarer.
Målet er stadig FORLØSNINGEN fra SJÆLEVANDRINGEN. Heri indgår også den enkeltes etiske pligter, social adfærd og moral – DHARMA.
FLERGUDERI:
Flertallet af Indiens 1,21 milliarder indbyggere søger ikke frelse gennem mystikken eller tilbedelse af den ene Gud. De ofrer snart til een Guddom, snart til en anden afhængig af den enkeltes behov.
De søger hjælp mod sygdom, ulykker og for støtte i ægteskab og familieliv. De hellige skrifter hedder PURANAS og indeholder legender om guder, gudinder og dæmoner. De danner samtidig hinduismens moralske kodeks omkring religiøse ceremonier, pligter og ritualer. Altsammen igen med det overordnede formål at forbedre sit KARMA for at slippe ud af GENFØDELSENS HJUL og indgå i NIRVANA – SAMADHI.
NY- HINDUISMEN 1900 – 1960:
DEN MODERNE HINDUISME
Ny-hinduismen forkaster ikke men omfortolker den klassiske hinduisme så den får et indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien.
Jeg vil i det følgende citere fra “Verdensreligioner, Politikens Forlag, 1966, side 263”, da denne tekst på den mest enkle og klare måde fremlægger 5 hovedpunkter i den moderne Ny-Hinduisme: (citat start)
1. Hinduismen er ikke en lære, en tro på noget objektivt, men er i sin grund en personlig oplevelse af Gud. Dogmer og læresystemer har ingen værdi: det er individets møde med Gud, dets erfaring af den sande virkelighed, “det Absolutte” og dets eget selv som en del af den højeste virkelighed, der er afgørende.
2. Hvilken religion og gudsdyrkelse, man følger, er ligegyldigt.
3. Læren om karma indebærer ikke, at alt er skæbnebestemt; mennesket har ansvar og frihed til at handle, og hinduismens etiske princip er ahimsa, d.v.s. “ikke-vold”, der skal forstås positivt som kærlighed til næsten.
4. Læren om samsara, “sjælevandringens evige hjul”, betyder ikke den evige gentagelse; historien er udvikling, livet har mening og verden har et mål.
5. Moksha, “evigt liv”, er ikke en flugt fra denne verden, men frigjorthed fra denne verden, mens man handler.(citat slut)
Tak til Politikens Forlag for brug af ovennævnte citat.
Ifølge Grundloven af 1950 er Indien en sekular, altså verdslig stat, hvor politik og religion er adskilt, og hvor det offentlige hverken må understøtte eller træde hindrende i vejen for noget religiøst samfund.
Jeg vil afslutningsvis sammenligne de vigtigste dogmer og begreber i Hinduismen med sammenlignelige dogmer og begreber i Kristendommen:
A.:
Brahman (Hinduisme): den ene, evige uforandelige virkelighed, det absolutte og upersonlige.
Gud (Kristendom): en tre-enig, evig, uforanderlig, absolut personlig Gud åbenbaret i Det Gamle og Ny Testamente som Fader, Søn og Helligånd. Gud har egen eksistens adskilt fra skaberværket, inklusiv mennesket.
B.:
ATMAN (Hinduisme): menneskets evige sjæl, dets inderste selv.
Mennesket er en levende sjæl (Kristendom): Menneskets sjæl er forstand, følelser og vilje. Mennesket er skabt i Guds billede, har evig eksistens og vil altid være adskilt i sin eksistens fra Gud. Mennesket er ånd, sjæl og legeme i en integreret helhed.
C.:
Samadhi (Hinduisme): Ophør af eget selv frigjort af bindingen til Samsara (Livscyklus).
Det evige liv (Kristendom): Det evige liv er et liv i Guds nærhed og givet af Guds Søn Jesus Kristus. Det er en fri gave til enhver som tror, at Jesus Kristus er Vejen, Sandheden og Livet og at Han, Jesus Kristus gav sit liv på Golgata Kors som en stedfortrædende død for al verdens synd. Troen på Jesu opstandelse og at Han af Gud Fader har fået overdraget domsmyndighed over alle mennesker, døde som levende sætter den troende i frihed og evig fællesskab med Gud Fader den almægtige. Ved troen på Guds Søn tilgives det enkelte menneske for syndens byrde og syndens konsekvenser og får del i Helligåndens frugt som er fred, glæde og kærlighed.
D.:
Reinkarnation og Karma (Hinduisme): Menneskets nuværende karma bestemmes af den enkeltes gerninger i tidligere liv.
Mennesket er skabt i Guds billede som ånd, sjæl og legeme. (Kristendom): Menneskets ånd har en længsel efter Gud og vil opleve en tomhed i sit liv, indtil mennesket svarer på Guds kald til den enkelte for fælleskab ved Jesus Kristus. Mennesket har som gave fra Gud kun eet liv og må i dette liv personligt tage stilling for eller imod Guds frelsesplan i Jesus Kristus. Gud kalder og ønsker det enkelte menneskes gensvar for et fælleskab, hvor Gud vil genoprette menneskets ånd, sjæl og legeme for hvad synden har ødelagt i den enkelte.
E.:
Moksha (frelse) (hinduisme): gennem handlingsløs meditation og Yoga erkendes den evige , sande og upersonlige Brahman og mennesket bliver selv Brahman. Han overvinder sorg og synd og bliver udødelig.
Frelse (Kristendom): Frelse er en tilstand af fred, kærlighed og glæde og er en fri gave fra Gud. Du gør dig ikke fortjent til den ved egen anstrengelse og gode gerninger, men ved tro på Jesus Kristus, hans død og opstandelse og at Han er Guds udvalgte Messias, Frelseren, som af Gud har fået al magt i Himlen og på Jorden. Mennesket bliver aldrig eet med Gud, men ved Helligånden opnår det enkelte menneske fælleskab med Gud og vil i al evighed være Gud nær.
” – Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus”, citat fra Johannesevangeliet, Kapitel 17 vers 3.
På min hjemmeside her har jeg skrevet artiklen: (Klik på “Spiritualitet” i bjælken øverst på denne side)
“Livet med Gud – kristen spiritualitet” og
artiklen “Mit kristne vidnesbyrd”, som første gang blev offentliggjort i “religion.dk” i 2004 under pseudonym “kristian”.
Jeg besøgte Indien i maj- juni måned 1966 forbindelse med min “Jordomrejse på stop” fra september 1965 til september 1966.
Her er min rejserute sammen med min rejsekammerat Niels gennem et helt år:
Klik på billedet og brug din zoomkontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse.
Links til mine artikler om spiritualitet på min hjemmeside danculture.dk:
Livet med Gud – kristen spiritualitet |www.danculture.dk
Copyright 2012 Erik K Abrahamsen
All rights reserved
København, den 14. maj 2012
Med kærlig hilsen
Erik
Opdateret 11. december 2020