Livet i Villa Dagminne – arbejde, fest, jagt og afslapning i Laurits og Frederikke Tuxens atelier og sommerbolig i Skagen

Daily life in Villa Dagminne – Laurits and Frederikke Tuxens atelier and summer residence i Skaw, Denmark 1901-46.

Black and white photos by Laurits Tuxen 1902-27.

 

 

Alle sort/hvide fotos af Laurits Tuxen med flere 1902-27.

 

Tekst og farvefotos af Erik K Abrahamsen.

 

 

 

 

 

 

Nina Tuxen (1898-1982) og Yvonne Tuxen (1894-1987) – døtre af Laurits Tuxen (1853-1927) i sit første ægteskab (1886-99) med Ursule de Baisieux (1862-99).  Foto af Laurits Tuxen, Dagminne, Skagen ca. 1909:

Klik på  foto og brug din zoomkontrol og du ser fotoet i fuld skærmstørrelse og teksten i  højre side billedets forsvinder.

 

Nina og Yvonne Tuxen - døtre af Laurits Tusen med hans første hustru Ursusle de Baisieux. Foto Dagminne, Skagen af Laurits Tuxen.
Nina Tuxen (1898-1982) og Yvonne Tuxen (1894-1987) – døtre af Laurits Tuxen med hans første hustru Ursule de Baisieux (1862-99). Foto: Dagminne, Skagen af Laurits Tuxen ca 1909. Foto beskadiget.

 

 

 

 

 

 

Villa Dagminne, Skagen. Foto af Laurits Tuxen ca. 1903: 

Klik på  foto og brug din zoomkontrol og du ser fotoet i fuld skærmstørrelse.

Villa Dagminne, Skagen set fra haven. Huset er oprindeligt Madam Bendsens Gård, som i 1902-03 blev ombygget til atelier og sommerbolig af slotsarkitekt Thorvald Jørgensen (1867-1946). Denne 2 etages bygning er ny og indføjet mellem de oprindelige 2 bygninger i Madam Bendsens Gård. Photo 1903 is my guess: On doorstep Frederikke Tuxen sitting with Yvonne Tuxen, 9 years old at left and Nina Tuxen, 5 years old at right and standing Vibeke Krøyer, 10 years old. Photo scanned 2. february 2016 from Laurits Tuxen´s private photo album 1902-27.

Villa Dagminne, Skagen. Foto af Laurits Tuxen. Foto optaget 1903 er mit gæt : På dørtrin til haven Frederikke Tuxen (1856-1946) som sidder sammen med Yvonne Tuxen, 9  år gammel til ventstre og Nina Tuxen, 5 år gammel til højre og stående Vibeke Krøyer 10 år gammel. Foto skannet 2. februar 2016 fra Laurits Tuxen´s private foto album 1902-27.

Uddannelses årene 1868-78:

 

Laurits Tuxen født den 9. december 1853, som den yngste ud af 7 søskende – 5 piger og 2 drenge:

Laurits Regner Tuxen kom første gang til Skagen i 1870 – på studierejse under sin 4- års uddannelse på Kunstakademiet i København 1868-72.

Den sommer i 1870 opholder den kun 16-årige Laurits Tuxen sig hos familie i Frederikshavn og tager derfra på studieture til Lønstrup, Løkken Tversted, Kandestederne, Raabjerg Mile og Læsø og med postvognen langs stranden fra Frederikshavn til Skagen. Alle steder tegner og maler han.

Netop mødet med Vendsyssel og Vesterhavet gav ham i 1874-75 inspiration til at male sit debutbillede “Regningsflåden  går ud”, der blev udstillet på Charlottenborg Forårsudstilling 1875 og solgt til en skotte. For disse penge rejste han om sommeren 1875 alene via England til St.Malo i Bretagne, Frankrig. Her langs kysten tegner og maler han den lokale fiskerbefolkning og møder franske malerkollegaer. De anbefaler ham at tage til Paris for indfange det franske nybrud i både motiv, komposition og maleteknik.

Om efteråret tager Tuxen til Paris og møder den danske maler Theodor Philipsen (1840-1920), som låner ham plads i hans atelier.

De optages begge på Léon Bonnat´s (1833-1922) private Malerskole i Paris vinter og forår 1875-76.

Forår og tidlig sommer 1876 maler og tegner Tuxen igen i Bretagne og tilbage i Danmark besøger han Gudhjem på Bornholm i juli og august, hvor han bl.a maler og tegner klippepartier.

I 1877 tager Tuxen sammen med sin ven maleren P. S. Krøyer (1851-1909) til Paris, hvor de begge følger undervisningen på Léon Bonnats Malerskole vinter og foråret 1877-78.

 

Laurits Tuxen gifter sig som 32 årig den 6. marts 1886 med 23 årige Charlotte Pauline Ursule de Baisieux, som er født i Belgien den 5. december 1862.

De bosætter sig i Paris, hvor deres ældste datter Paula fødes i 1887. I 1888 flytter de til Bruxelles og fra 1889 til Rebecq i Belgien,  hvor de bliver forældre til yderligere 3 piger: Elsa født 1892, Yvonne født 1894 og Nina født 1898.

 

Forlovelsesbillede, København i november 1885:

Hansen & Weller: Laurits  Tuxen, 32 år og Ursule de Baisieux, 23 år, Forlovelses f0to, 1885. Private.

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Engagementphoto

Hansen & Weller:  Forlovelses foto af Laurits Tuxen og Ursule de Baisieux, København 1885. Foto by Erik K Abrahamsen fra original foto 6. may 2016. Original foto. Private.

 

Ursule er ulykkeligvis smittet med tuberkulose. Smitten er indkapslet. I 1899 bryder tuberkulosen ud som sygdom og Ursule dør i august 1899. 2 dage efter sin hustrus død mister Laurits sin ældste datter  Paula på 12 år. Hun dør af hjernebetændelse efter en mæslinge infektion. Nu er Laurits enkemand med de 2 yngste døtre Yvonne på 5 år og Nina på 2 år. I 1896 var Elsa (Sasa) død kun 4 år gammel.

Hans 2 døtre Yvonne og Nina bliver passet på svigerforældrenes Charles de Baisieux (1833-1925) og Olympe  ( 1838-1900) født van Calsters landejendom i Rebecq, Belgien.

 

Laurits Tuxen tager til Danmark og ved årsskiftet 1901 møder han Frederikke  Koës Treschow (1856-1946), som er datter af Godsejer Michael Treschow (1814-1901) og Frederikke (1818-97) født Koës Brøndsted, Fritzøehus, Larvik, Norge.

Laurits er 47 år mens Frederikke er 45 år og ugift og de beslutter at dele deres liv sammen og allerede i januar 1901 er de på udkig efter en sommerbolig og atelier i Skagen. Laurits ønsker at male og deltage i det sociale liv med sine kunstnervenner fra ungdommen.

I  sommeren 1901 bliver Laurits og Frederikke gift og Laurits 2 børn med sin afdøde kone Ursule, Yvonne på 7 år og Nina på 3 år flytter til Danmark, hvor Frederikke overtager mor rollen for de 2 piger. 

 

 

Den 26. januar 1901 maler Laurits Tuxen sit kommende atelier og sommerbolig:

Madam Bendsens Gård i Skagen Vesterby opført 1833-41.

 

Fra 1891-94 lejede P. S. Krøyer (1851-1909) sammen med sin nygifte (gift på Krøyers fødselsdag den 23. juli 1889) kun 24 årige hustru Marie (1867-1940) født Triepcke en af længerne i Madam Bendsens 3-længede Gård og indrettede atelier på loftet og hyggelig beboelse for de nygifte i stueetagen. Under disse 4 sommerophold her malede Krøyer nogle af de mest kendte  billeder bl. a.:  “Sommeraften ved Skagen Sønderstrand med Anna Ancher og Marie Krøyer, 1893” og  “Sommeraften ved Skagen, Marie Krøyer og hunden Rap på Skagen Sønderstrand, 1892 “- begge malet i det blå aftenlys umiddelbart efter solnedgang i let måneskin, L´heure bleu (Blå time).

Marie og Søren (P.S. Krøyer) nød roen her under de 4-5 måneders sommerophold her i Skagen Vesterby “gemt ” godt væk fra al virak og ondsindet sladder. Her kunne Marie være i fred:

I Madam Bendsens have malede Krøyer bl. a. sin hustru Marie  læsende i haven: “Roser. Skagen. 1893”, “Kunstnerens hustru siddende i en havestol i deres have i Skagen 1893”, Skagen Museum og  “Høns under træer ved Madam Bendsens gård, 1893”.

I 1895 indretter P.S. Krøyer og Marie deres egen sommerbolig med atelier i en nabobolig til overplantør  Carl F. Dahlerups Byfogedgård i Skagen Vesterby plantage. Deres fælles barn Vibeke blev født den 4. januar 1895. Denne sommerbolig “Krøyers Hus” var hans bolig og atelier til sin død i 1909.  Selv efter bruddet med Marie i 1902, hvor Krøyers hustru forelsker sig i den svenske komponist Hugo Alfven (1872-1960) lader Krøyer Marie og Hugo bo i sin sommerbolig samtidig med, at han opholdt sig der med datteren Vibeke (1895-1985). Det fortæller lidt eller faktisk meget om P.S. Krøyers generøsitet midt i sin sygdomsperiode fra 1900 til sin død. At han formår at male billedet ” Sct. Hansblus  på Skagen strand, 1906 ” er en kunstnerisk kraftpræstation, der med sin komposition og portrætvalg er en hyldest til de venner, der stod ham bi gennem sin sygdom og skilsmisse med Marie i 1905!

Om sommeren  i  årene 1880-90 lejede maleren Viggo Johansen (1851-1935) med sin hustru Martha (kusine til Anna Ancher (1859-1935) og deres mange børn sig ind i Madam Bendsens gård. Her har han malet de 2 kendte billeder: “Køkkeninteriør, kunstnerens hustru ordner blomster, 1884” , Martha set bagfra i Madam Bendsens køkken og “Kunstnerens hustru udenfor deres bolig i Skagen, 1880”, hvor Martha sidder og læser ved en af Madam Bendsens gårds længer ud til marken.

 

Madam Bendsens Gård i Skagen Vesterby, maleri af Laurits Tuxen dateret den 26. januar 1901:

Madam Bendsens Gård i Skagen. Maleri “Gården på Skagen, Dagminne” af Laurits Tuxen, olie på 5 mm hård pap, 27,5 x 36,5 cm, Sign. : L. T. Skagen 26/1- 1901  Udsnit. Privateje. Foto 2008. Copyright 2011 Erik K Abrahamsen. All rights reserved.

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Madam Bendsens Gård i Skagen. Maleri “Gården på Skagen, Dagminne” af Laurits Tuxen, olie på 5 mm hård pap, 27,5 x 36,5 cm, Sign. :  L. T. Skagen 26/1- 1901   Udsnit. Privateje. Foto 2008. Copyright 2011 Erik K Abrahamsen, All rights reserved.

Indsat 11. maj 2024 med ramme og sign.:  L.T. Skagen 26/1-1901: Madam Bendsens Gård i Skagen:

Maleri “Gården på Skagen, Dagminne” af Laurits Tuxen, olie på 5 mm hård pap, 27,5 x 36,5 cm, Sign. : L.T. Skagen 26/1- 1901. Privateje.  Foto af Erik K Abrahamsen den 10. maj 2024.

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

Madam Bendsens Gård i Skagen. Maleri “Gården på Skagen, Dagminne” af Laurits Tuxen, olie på 5 mm hård pap, 27,5 x 36,5 cm, Sign. :  L.T. Skagen 26/1-1901. Privateje. Foto 10. maj 2024 af Erik K Abrahamsen

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

Madam Bendsens Gård i Skagen. Maleri “Gården på Skagen, Dagminne” af Laurits Tuxen, olie på 5 mm hård pap, 27,5 x 36,5 cm, Sign. :  L.T. Skagen 26/1-1901. Privateje. Foto 10. maj 2024 af Erik K Abrahamsen.

Ovennævnte maleri lyser af håb og forventninger til fremtiden. Laurits Tuxens sorg over at have mistet en stor del af sin familie i Belgien synes at være afløst af malerglæde og et helt specielt blik for Skagens lys.

Sidst Tuxen besøgte Skagen var i 1876, hvor han var på et kort besøg.

Om sit allerførste besøg i Skagen som 16-årig og under sine studier på Kunstakademiet i København (1868-72) skriver han:

– Min første egentlige Studierejse foretog  jeg i Sommeren 1870, den begyndte i Frederikshavn, hvor jeg boede en Månedstid hos Kommerceraad Kall. Derfra kom jeg en Tur til Skagen i Anledning af en Strandingsauktion, og var stærkt optagen af den mærkelige Køretur derop gennem Sand og Lyng. Jeg blev expederet fra det ene sted til det andet i det nordlige Vendsyssel, var rigtig på Gæstgiveri, uden smaalig fornemmelse af, at jeg trak Veksler paa de brave Menneskers Gæstfrihed. I Lønstrup traf jeg Holger Drachmann sammen med Landskabsmaler Rudolf Bissen. Gæsteværelserne var smaa og Drachmann var lang, saa han saa ikke bedre Raad end om Natten at anbringe sine ben i det modsatte hjørne af Værelset. ( – ).

Jeg havnede på Danmarks nordligste Herregaard, Nørre Elkjær. Derfra vandrede jeg en 2 Timers Tur med Storm og Sol ud til Vesterhavet, mine Ønskers Maal, – Solen glittede over den vældige Brænding og indhyllede alt i en gylden Dis, mens Sandet røg om Ørerne. I Lilleheden (Hirtshals) boede jeg på Kroen, 1  Krone for Kost og Logis. Her laa mægtige Rullesten paa Stranden, der var ingen revler, saa de store bølger kom tæt ind på Land. En vældig Storm havde vi, og i stedet for Sand, blæste det med knust Granit, og den Skizze, jeg malede, kom til at se ud som Rivejern. Præsten paa Stedet havde en stor Børneflok – 17 tror jeg det var. Naar de sad ved Middagsbordet, lød det som man var i en Hestestald; der blev nemlig ikke sagt noget, man hørte kun Kæberne arbejde. Her lærte jeg at gaa på Jagt af en gammel Tolder, og var meget optaget deraf, skød Strandfugle og Viber, som stivede den lidt tarvelige Middagsmad af.

( Citat fra” Laurits Tuxen, En Malers Arbejde gennem tresindstyve Aar fortalt af ham selv, København 1928″, side 50-51).

 

Slotsarkitekt Thorvald Jørgensen får overdraget opgaven at ombygge Madam Bendsens Gård til atelier og sommerbolig for hele familien, først og fremmest for sine 2 døtre Yvonne og Nina, som allerede kommer permanent til Danmark  i 1901.

 

Her det ombyggede Villa Dagminne fotograferet af Laurits Tuxen i 1903:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Villa Dagminne, Skagen 1903. Madam Bendsens Gård ombygget af arkitekt Thorvald Jørgensen (1867-1946). De 2  et- etages hovedbygninger i billedets midte har fået tilført en 2 etages bygning i mellem sig. Bygningen til højre er det ny opførte atelier. Villa Dagminne ligger syd for Skagen by et par hundrede meter fra Kattegats kyst, som ses i det fjerne Foto: Laurits Tuxen ca. 1903 fra hans private fotoalbum (1902-27). Årstal er cirka årstal, da min oldefar Laurits Tuxen ikke har anført noget årstal på sine fotos, desværre!

 

Og her Villa Dagminne 10-15 år senere hvor træer og buske er skudt op:

 

Laurits Tuxen med sin hustru Frederikke til venstre i billedet foran Villa Dagminne, Skagen. Atelier`et er den store bygning til højre i billedets baggrund.. Foto ca. 1915. Fra Laurits Tuxens personlige fotoalbum (1902-27).

 

I de næste 25 år er Villa Dagminne atelier og sommerbolig for Laurits Tuxens kunstneriske aktiviter, for familieliv og festligheder, for jagt og afslapning med venner:

 

Skulptør og maler i Skagen:

 

Laurits Tuxen
Laurits Tuxen (til højre på foto) med sin assistent arbejder på dobbeltstatuen af Michael Ancher (1849-1927) og P. S.  Krøyer (1851-1909) i sit atelier i Villa Dagminne. Statuen står idag foran Skagens Museum. Højde 248 cm. Foto fra Laurits Tuxens private fotoalbum ca. 1906. Scannet fra Laurits Tuxens private fotoalbum (1902-27) den 31. januar 2016.

 

Laurits Tuxen modellerer dobbeltstatuen af Michael Ancher (1849-1927) og P.S. Krøyer (1851-1909) i sit atelier i Villa Dagminne. Statuen står idag i bronze foran Skagen Museum.Højde 248 cm. Foto  ca. 1906 (beskadiget) fra Laurits Tuxen private fotoalbum (1902-27).

 

Atelier i Villa Dagminne:

 

 

 

 

Laurits Tuxens atelier i Villa Dagminne. Her til højre i billedet sammen med sin 2. hustru Frederikke (1856-1946) født Koes Treschow og 2 kunstnervenner med Michael Ancher stående i billedets baggrund. Foto  (beskadiget) fra Tuxens private fotoalbum mellem 1902-27.

 

Nina Tuxen sidder model i sin fars atelier i Villa Dagminne, Skagen:

 

Nina
Tuxens atelier i Villa Dagminne, Skagen. I fotoets midte Laurits Tuxens datter Nina Tuxen (1898-1982). Foto ca. 1916 af Laurits Tuxen. Scannet fra Laurits Tuxens private fotoalbum den 31. januar 2016.

 

Tuxens atelier i Villa Dagminne, Skagen. Nina Tuxen i billedets midte ca. 1916. Foto: Laurits Tuxen private fotoalbum 1902-27.

 

På arbejde med friluftsmaleriet “Sommerdag på Skagen Strand med Figurer” på Skagen Sønderstrand:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Laurits Tuxen
Laurits Tuxen maler på Skagen Sønderstrand maleriet “Sommerdag på Skagen Strand med Figurer”. Tuxens datter Yvonne Tuxen (1894-1987) står model for sin far. Foto 1906 scannet fra Laurits Tuxens private fotoalbum den 31. januar 2016..

 

Laurits Tuxen Maler
Laurits Tuxen maler  på  Sklagen Sønderstarnd maleriet “Sommerdag på Skagen Strand med Figurer”. Modellere døtrene Yvonne på 13 år og Nina på 10 år. Foto fra Laurits Tuxens private fotoalbum 1906. Scannet den 31. januar 2016.

 

 

 

Foto af maleri af Laurits Tuxen: Sommerdag på Skagen Strand med Figurer, 1907:

 

 

 

 

 

Maleri af Laurits Tuxen: Sommerdag på Skagen strand med Figurer. Olie på lærred, Bet.: L.T. 1907, 80 x 118 cm. Privateje. Foto  1907 af Laurits Tuxen fra hans private fotoalbum 1902-27. Figurer: til venstre Yvonne Tuxen født 1894, i midten Nina Tuxen født 1898 og til højre med stor sandsynlighed: Vibeke Krøyer (1895-1985), datter af maleren P.S.Krøyer og hustru maleren Marie Krøyer (1867-1940).

 

Indsat foto den 12. juni 2015:

Laurits Tuxen: Sommerdag på Skagen Strand med Figurer, Sign. L.T. 1907. Olie på lærred. 80 x 118 cm:

Foto optaget den 23. februar 2015 på Bruun Rasmussens Kunstauktioner i Bredgade 33, København.

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Laurits Tuxen: Sommerdag på Skagen Strand
Laurits Tuxen: Sommerdag på Skagen Strand med Figurer. Sign. L.T. 1907. Olie på lærred. 80 x 118 cm. Foto  optaget i Bruun Rasmussens Kunstauktioner i København den 23. februar 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Maleriet “Sommerdag på Skagen Strand med Figurer”. Sign. L.T. 1907. Olie på lærred. 80 x 118 cm. er den 24. februar 2015 solgt for 1,8 mill. kr. på Bruun Rasmussens Kunstauktioner i Bredgade 33, København.

 

Yvonne Tuxen og Vibeke Krøyer, Villa Dagminne, Skagen 1909:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Yvonne Tuxen og Vibeke Krøyer. Forstudie til det færdige maleri: Yvonne Tuxen og Vibeke Krøyer, 1909, Olie på lærred, 118 x 152 cm, Skagen Museum. Foto ca. 1908 (beskadiget) af Laurits Tuxen i hans atelier i Villa Dagminne, Skagen. Fra Tuxens private fotoalbum 1902-27. På dette forstudie har Vibeke  Krøyer løsthængende hår, hvor hendes hår i det færdige maleri er sat op. I 1909 døde Vibekes far maleren Peder Severin Krøyer (1851-1909) 4 år efter skilsmissen fra Vibekes mor maleren Marie Krøyer (1867-1940). Vibeke boede i lange perioder hos familien Tuxen i Villa Dagminne, hvor familien hjalp Vibeke gennem hendes sorg.

 

Uddrag fra brev som Laurits Tuxen skrev til sin 7 år ældre bror Jens Peter Emil Tuxen:

Skagen, 26 august 1913

“Jeg er stærkt beskæftiget med mit Maleri, Børnene, Haven, Stranden. Sommeren er elskværdig, alle Omgivelserne ligesaa, saa jeg maa sige, at Lykken smiler fra mange kanter. Det er morsomt at male børnene hver for sig, derved kommer man dem saa meget nærmere end under daglige Forhold. Og saa har jeg jo et beundringsværdigt Væsen ved min Side! – Jeg vil gerne tro, at man i det hele vil være tilbøjelig til at beundre sin Kone, men jeg mener dog at have lov at paastaa, at der i dette Tilfælde virkelig er Grund dertil, altsammen til lille Gud Amors Forherligelse – thi han fortjener det. ”

Citat fra bogen: Laurits Tuxen, En Malers Arbejde gennem Tredsindstyve Aar fortalt af ham selv, Jespersens og Pios Forlag, København 1928, side 299-300

Tak til forlaget for brug af ovennævnte citat.

Sommerens dagligliv i Villa Dagminne:

Haven:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Haven. Villa Dagminne, Skagen. Nina tuxen til venstre i billedet. Foto: Laurits Tuxen ca. 1915-1920 fra hans private fotoalbum (1902-27).

 

 Laurits Tuxen med sin hund i haven i Villa Dagminne, Skagen:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Laurits Tuxen i Haven med sin jagthund. Villa Dagminne. Ca. 1915-20. Foto (beskadiget): Laurits Tuxens private fotoalbum (1902-27).

 

Gårdspladsen i Villa Dagminne.

Besøg af den engelske Dronning Alexandra i Villa Dagminne, Skagen:

Dronning Alexandra besøgte ofte sin store familie i Danmark, og det var under et besøg på tilbagerejsen fra København til London, at den kongelige skib ankrede op i Kattegat ud for Skagen for at besøge familien Tuxen i Villa Dagminne.

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Frederikke Tuxen sammen med Laurits Tuxens døtre Yvonne og Nina fra sit første ægteskab med Ursule de Baiseux. Foto: Dronning Alexandra af England. Foto fra bogen: Queen Alexandra´ Christmas Book., Photographs from my camera, Published by “The Daily Telegraph”, London, 1908. Thanks for using this photo.Foto ca 1903-05. Dronning Alexandra (1844-1925) var ældste datter af Kong Christian den 9 (1863-1906) og blev i 1863 gift med den senere Kong Edward den 7 af England (1901-10). Dronning Alexandra besøgte ofte sin store famile i Danmark, og det var under et besøg på tilbagerejsen fra København til London, at den kongelige skib ankrede op i Kattegat ud for Skagen for at besøge familien Tuxen i Villa Dagminne. Dronning Alexandra gav Tuxen ideen og inspiration til at importere rhododendron fra udlandet og plante dem her ihaven i Ville Dagminne. Tuxen fulgte rådet til glæde for familien og for alle der har oplevet Tuxens malerier, hvor havens rhododendron indgår som hovedmotiv.

 

Dronning Alexandras 3 billeder her på siden er alle scannet fra Laurits Tuxens personlige eksemplar af bogen, som jeg ejer.

Jeg håber, at jeg her 100 år efter fotografiernes tilblivelse ikke overtræder nogens copyright. Tak for brug af alle 3 fotos under alle omstændigheder.

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Laurits Tuxen med sin hustru Frederikke og datter Nina på gårdspladsen i Villa Dagminne. Foto: Dronning Alexandra af England. Fra bogen: Queen Alexandra`s Christmas Book, Photographs from my camera, Published by “The Daily Telegraph”, London 1908. Thanks for using this photo. Foto: ca. 1903-05.

 

Dronning Alexandras ankomst til Skagen for at besøge familien Tuxen i Villa Dagminne.

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Dronning Alexandras ankomst til Skagen for at besøge familien Tuxen i Villa Dagminne. Foto: fra Queen Alexandra`s Christmas Gift book, London 1908. Foto: ca. 1903-05

 

Afslapning i klitterne omkring Villa Dagminne,

Laurits Tuxens 2 døtre Yvonne og Nina med sin første hustru Ursule de Baiseux (1862-99):

 

To søstre. Nina Tuxen (1898-1982) til venstre og Yvonne Tuxen (1894-1987) til højre. Dagminne, Skagen. Foto ca. 1909-1910 (beskadiget) af  Laurits Tuxen Foto fra Laurits Tuxens private fotoalbum 1902-27.

 

Vibeke Krøyer og Nina og Yvonne Tuxen siddende i klitterne nær Villa Dagminne, ca 1908:

 

Vibeke Krøyer til venstre, Nina Tuxen midt og Yvonne Tuxen til højre i billedet. I klitterne nær Villa Dagminne. Foto af Laurits Tuxen ca. 1909-10.

 

Kvinderne mødes med den hjemvendte jæger:

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

 

Tilbage fra jagt. Kvinderne slutter sig til den hjemvendte jæger. Skagen. Til venstre Laurits Tuxen. Foto ca. 1920 fra Laurits Tuxens private fotoalbum 1902-27.

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Kvinderne mødes med den hjemvendte jæger i området syd for Villa Dagminne, Skagen ca. 1920. Foto fra Laurits Tuxens private fotoalbum 1902-27.

 

Hjemvendende Skagensjægere:

 

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

 

Hjemvendende skagensjægere. Foto af Laurits Tuxen fra hans private fotoalbum 1902-27. Fotoet har været brugt under udarbejdelse af det færdige maleri: Hjemvendende skagensjægere, 1905, Olie på lærred, 133 x 122 cm, Nordjyllands Kunstmuseum. På ovennævnte foto ses forrest fra venstre Degn Brøndum, i midten C. F. Dahlerup og til højre  Johan Friedrich Brodersen, som alle er med på det færdige maleri sammen med Michael Ancher, Carl Locher og P.S. Krøyer.

 

Afslapning og kunstnerisk arbejde i naturen omkring Villa Dagminne, Skagen

– motiver for Laurits Tuxens kunstneriske arbejde – fyldt med Skagens lys:

 

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

 

Maleri af Laurits Tuxen: Fårehytte, Skagen. Olie på lærred. Sign.: L.T., 43,5 x 55,5 cm. ca. 1903. Udsnit. Privateje. Foto 2008. Copyright 2011 Erik K Abrahamsen. All rights reserved.

 

Bedstemor Frederikke Tuxen (1856-1946) og barnebarn Birthe Ursula på Skagen Strand 1917:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Bedstemor og Birthe på Skagen Strand. Olie på træ. 22 x 36,5 cm. 1917.Privateje. Min mor Birthe Ursula var Laurits Tuxens første barnebarn født af Yvonne Tuxen 3. marts 1916. Her har Laurits Tuxen malt Frederikke sammen med sit elskde barnebarn på stranden i Skagen sommeren 1917. Der er så meget Skagen lys og kærlig forbindelse både mellem kunstneren og de to på billedet. Foto: 2008. Copyright 2011 Erik K Abrahamsen. All rights reserved.

 

Birthe Ursula Wulff  (1916-2000) – datter af Yvonne Tuxen (1894-1987), Skagen 1917:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Birthe Ursula Wulff, datter af Yvonne Tuxen og Flemming G. Wulff. Maleri af Birthes morfar Laurits Tuxen på Skagen Sønderstand 1917. Olie på lærred, 27 x 24 cm. Privateje. Copyright 2011 Erik K Abrahamsen. All rights reserved. Foto 2008. Jeg gætter på, at Tuxen har malet dette billede samme dag som det ovenstående maleri: “Bedstemor og Birthe på Skagen Strand, 1917”. Birthe har ens tøj på begge billeder og lyset i de 2 billeder er næsten identisk!

 

Haveselskab med lokale skagboere i Villa Dagminne hos Frederikke og Laurits Tuxen (ca. 1915-25 ?):

Who is who?

Hvem er hvem?

Genkender efterkommere af disse dejlige mennesker deres bedsteforældre på dette foto?

 

Rettelse den 12 . juni 2015 omkring årstal:

Elisabeth Fabritius vurderer i kommentar af 20.03.2012 sidst i denne artikel, at den unge pige forrest i billedet må være Laurits Tuxen datter Yvonne, som er født 1. maj 1894. Elisabeth Fabritius skriver, at kvindernes klæder, hatte og kjoler udtrykker en mode der er fra før 1910.

Yvonne Tuxen forrest i billedet kan være 12-13 år gammel og hvis det er Yvonne må foto´et være optaget i 1906 eller 1907.

Konklusion:

Foto: Haveselskab i Villa Dagminne, Skagen med Laurits Tuxen bagest i billedet og hans datter Yvonne Tuxen forrest i billedet er fra enten 1906 eller 1907.

Tak til Elisabeth Fabritius for kommentar og vurdering.

 

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i stort format.

 

Haveselskab med indbudte gæster fra Skagen By hos Frederikke og Laurits Tuxen i Villa Dagminne, Skagen.  Laurits Tuxen ses øverst bagest i billedet. Klik på billedet og brug din zoomkontrol og du ser billedet i fuld skærmstørrelse.Who is who? Hvem er hvem? Foto  ca. 1915-20 ? fra Laurits Tuxens private fotoalbum (1902-27). Bemærk:  Den 12. juni 2015  er årstal  rettet  til enten 1906 eller 1907 og Yvonne Tuxen født 1. maj 1894 i Rebecq i Belgien ses siddende forrest i billedet som 12-13 årig.

 

 

 

Og jeg slutter denne artikel med billedet af 3 kvindelige skønheder:

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i stort format.

 

3 skønheder. Haven i Villa Dagminne, Skagen. Til venstre min mormor Yvonne Tuxen og i midten Vibeke Krøyer. Hvem er den smukke kvinde til højre? Vibeke Krøyer (1895-1985) er datter af maleren P. S. Krøyer (1851-1909) og hans hustru maleren Marie Krøyer (1867-1940 født Triepcke. Foto: Laurits Tuxen fra hans private fotoalbum. Desværre har min oldefar Laurits Tuxen ikke skrevet navne og årstal ved fotos i  hans private fotoalbum 1902-27. Foto: ca. mellem 1910-15.

 

-og sommerstemning ved Villa Dagminne i Skagen:

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i stort format.

 

Villa Dagminne, Skagen
Villa Dagminne, Skagen.  Yderst til højre på foto ses Laurits Tuxens 2 døtre i sit ægteskab med Ursule de Baiseux (1862-99): Yvonne Tuxen (1894-1987)  ved siden af sin søster Nina Tuxen (1898-1982). Foto af Laurits Tuxen ca. 1906. Scannet fra Laurits Tuxens private fotoalbum (1902-27) den 31. januar 2016.

 

Laurits Tuxen: Skulptur af Yvonne Tuxen, gips, 1926:

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i stort format.

 

Skupltur af Laurits Tuxen: Yvonne Tuxen, gips 1926. Privat. Foto 17. maj 2017 af Erik K Abrahamsen.
Skulptur af Laurits Tuxen: Yvonne Tuxen, gips 1926. Privat. Foto 17. maj 2017 af Erik K Abrahamsen.

 

Laurits Tuxen: Skulptur af Yvonne Tuxen, gips, 1926:

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i stort format.

 

Skupltur af Laurits Tuxen: Yvonne Tuxen, gips, 1926. Foto den 17. maj 2017 af Erik K Abrahamsen.
Skulptur af Laurits Tuxen: Yvonne Tuxen, gips, 1926. Privat. Foto den 17. maj 2017 af Erik K Abrahamsen. Skulpturen er også udført i marmor. Begge skulpturer i gips og marmor tilhører efterkommere af Yvonne Tuxen.

 

Og et portræt af Laurits Tuxen (1853-1927) malt af hans ven Julius Paulsen (1860-1940) som forarbejde til ” Maleren Laurits Tuxen og hustru i haven ved Villa Dagminne”, 1907, Olie på lærred, 112,5 x 138 cm, Skagen Museum:

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i stort format.

 

Portræt af Laurits Tuxen malt af Julius Paulsen. Forstudie, olie på lærred, 32 x 40 cm, 1907. Privateje. Foto 2008. Copyright 2011 Erik K Abrahamsen, All rights reserved.

 

Jeg vil lade Laurits Tuxen slutte denne artikel med et brev han skrev til sin 7 år ældre og eneste bror Jens Peter Emil Tuxen(1846-1937:

Skagen, Maj 1926.

” Jeg læste i Gaar nede hos Brøndum Drachmanns smukke Digt: “Der er en Sjæl på Skagen” – det er slået op på Væggen, – og deri dvæler han allerede ved Minderne om Flid og Fest, og siden da har vi nu været her i 25 Aar. Ja, man kan ikke andet end føle sig draget her til dette sted, selv om Kunsten ebber ud – ligesom vi selv; uvilkaarligt blander der sig Vemod deri, naar man vender sig om og kigger tilbage. Det er dog i sin Orden at gøre det, thi der er noget smukt i “Orden”. Jeg saa forleden i en Avis Arkitektur karakteriseret som Orden og Orden og Orden, og der er noget sandt i det, noget lignende kan siges om Livets Arkitektur. Jeg husker fra Drengeaarene, hvordan du af og til gjorde Orden i Skufferne og lærte mig den velgørende følelse at kende, der følger med Orden og Renlighed. Vi hørte i Dag en udmærket tale i Kirken over Farisæren og Tolderen, en lignelse, som jeg altid har sat særlig Pris paa, heri kom Taleren ind paa, hvad man fortæller om Maaden, hvorpaa man i gammel Tid fremstillede nogle fortrinlige Violiner. Efter først at have udført dem med største Omhu, tog man Dem i Halsen og knuste dem mod Stenene, hvorefter de omhyggeligt blev limet sammen paany, og så først havde de fået den skønneste Tone. Farisæren var jo i virkeligheden en meget brav Mand, han fastede to gange om Ugen, gav enhver sit og  gjorde ingen gale streger, saa når Vorherre gjorde resten, kunde det nok blive godt altsammen; men Ulykken var den, at han havde for stor en Tillid til sig selv og sin egen Fortræffelighed. Tolderen følte sig sønderknust, og derved fik Instrumentet i ham sin skønne Klang.

Jeg kommer i Sammenhæng hermed til at tænke paa, hvordan Vølund Smed lavede det fortrinlige Sværd til Kong Nidung; hver gang det var saa godt og skarpt, at ingen kunne tænke sig det bedre, tog han og filede det i spaaner og æltede det sammen paany, og smedede deraf et endnu bedre, saa det tilsidst skar en Uldtaat i stykker, blot man lod den drive for Strømmen mod Sværdets Æg.

– Hvis Klarheden og Toneskønheden derved kan forhøjes, får man tage imod de haarde Slag, som skæbnen tildeler.”-

Citat slut.

Jeg har citeret dette brev fra bogen: Laurits Tuxen, En Malers Arbejde gennem Tredsindstyve Aar fortalt af ham selv, Jespersens og Pios Forlag, København 1928, side 311-12

Tak til forlaget for brug af ovennævnte citater fra bogen.

Laurits og Frederikke Tuxen boede i deres sommerbolig i Skagen frem til 1927, hvor Laurits afgik ved døden i sit hjem Rosenborg Gartnerbolig i København den 21. november 1927.

 

Laurits og Frederikke Tuxens gravmæle ved søen i Vestre Kirkegård i København:

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i stort format.

 

Laurits og Frederikke Tuxens gravmæle ved søen på Vestre Kirkegård i København. Gravstedet er søjlen i billedets baggrund. Omkring søen findes æres gravmæler for kendte danskere bl.a. for socialdemokratiske statsministre: Jens Otto Krag (1914-78), Hans Hedtoft (1903-55), Thorvald Stauning (1873-1942) og H. C. Hansen (1906-60). Derfor kaldes søen i folkeviddet “Det røde Hav”! Foto af Erik K Abrahamsen den 6. august 2011

 

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i stort format.

 

Frederikke og Laurits Tuxens gravsted ved søen på Vestre Kirkegård i København. Relief af Laurits Tuxen i profil er udført af Laurits Tuxen. Kun 10 meter fra Laurits Tuxens gravsted ligger hans malerkollega Kristian Zahrtmann (1843-1917) begravet med et flere meter højt granit-gravmæle. De to kunstnere stiftede og underviste sammen med P. S. Krøyer (1851-1909) og Frans Schwartz (1850-1917) Kunstnernes Studieskole i 1880 for at introducere nyere fransk, italiensk og græsk inspireret motiv og maleteknik til de unge skandinaviske kunstnere. Foto af Erik K Abrahamsen den 6. august 2011

 

Frederikke boede forsat i Villa Dagminne til sin død i 1946.

Det var under mine forældres, læge Poul Kristian Abrahamsen (1903-62) og Birthe Ursula`s (1916-2000) sommerbesøg hos Frederikke i Villa Dagminne, at jeg blev født 3-4 uger for tidligt 4. august 1945 –  som en stor overraskelse og stor glæde for alle i familien kun 3 måneders efter  Danmarks befrielse den 4-5.maj 1945.

 

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i stort format.

Her er jeg 4 dage gammel på Skagen Sygehus med min mor Birthe Ursula Abrahamsen, født Wulff den 3. marts 1916, datter af Yvonne Tuxen (1894-1987) og Flemming G. Wulff (1890-1955). Foto: 8. august 1945 i Skagen.

 

 

 

Sådan skal DET gøres – god timing!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og her er jeg 21 år efter

– har aftjent min værnepligt med 9 mdr. ophold på Grønlands Kommando, Flådestation Grønnedal, Grønland (18. aug. 1964 – 25. aug.1965) i den Kongelige danske Marine, hvor 3 af mine oldeforældre har tjent: min tip,tip,tip oldefar Kaptajnløjtnant Elias Tuxen (1755-1807), min tip,tip oldefar Kommandørkaptajn Peder Mandrup Tuxen (1783-1838) og min tipoldefar og far til min oldefar Laurits Tuxen (1853-1927) Kommandør Nicolai Elias Tuxen (1810-91),

 

Erik K Abrahamsen, orlogsgast i Den Kg. Danske marine fra 18. august 1964 - 25 august 1965. Foto optaget i Søværnets ekserserskole i Auderød, Nordsjælland august 1964.
Erik K Abrahamsen, orlogsgast i Den Kgl. Danske Marine fra 18. august 1964 – 25 august 1965. Foto optaget i Søværnets Eksercerskole i Auderød, Nordsjælland august 1964.

 

 – og rejst ” 1 år jorden rundt på stop” fra  25. sept. 1965 – 5. sept. 1966 med besøg i 31 lande (bl.a. Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, Holland, U.S.A., Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Indien, Pakistan, Sri Lanka (Ceylon), Thailand, Japan og Rusland).  Jeg tjente penge til rejsen som sømand i 5 mdr. med påmønstring på et dansk fragtskib den 25. november 1965 fra Hamborg til New York (Newark), Santa Domingo i  Den Dominikanske Republik, New Orleans, Baltimore, Philadelphia, New York (Brooklin), Genoa og Livorno i Italien, Suez, Port Sudan, Kuwait, Bahrain med afmønstring i Genoa, Italien medio april 1966 og derfra på stop, med billige busser, tog, fly og passagerskibe gennem hele Asien til Japan og hjem gennem Rusland.

Hele min rejse har jeg beskrevet i artiklen (klik på teksten):

Jorden rundt på stop 1965-66

Om min soldatertid som marinesoldat i Grønnedal, Grønland fra 1. nov. 1964- 15. august 1965 har jeg beskrevet i artiklen (klik på teksten):

Flådestation Grønnedal – et grønlandsk paradis oplevet vinteren 1964-65

Begge artikler ligger på denne min hjemmeside Danculture.dk og kan også findes i kategori “Historie”. Klik på “Older Entries”.

 

Aarhus, den 6. december 1966:

Erik Kristian Abrahamsen, født 4. august 1945 i Skagen. Foto: 6. december 1966 af WEEG i Århus.

Links: (klik på tekst)

Tuxens Hus, Skagen | lex.dk – Trap Danmarktrap.lex.dk

Laurits Tuxen – Wikipedia, den frie encyklopædida.wikipedia.org

 

Min nyeste artikel på min hjemmeside danculture.dk:

 

 

Copyright tekst og billeder 2011 Erik K Abrahamsen

All rights reserved

 

 

 

København, den 26. maj 2011

Med hilsen

Erik

 

Opdateret den 11. maj 2024

 

Klik på billederne og brug din zoom kontrol og du kan se billederne i fuld skærmstørrelse.

NB!: Alle årstalangivelserne på de ovenfor viste fotos optaget af Laurits Tuxen er med forbehold. De kan være med en mininum usikkerhedsmargen på +/- 5 år. Ingen af fotos i Laurits Tuxen private fotoalbum har hverken års- eller personangivelse – desværre!

 

 

Referencer.

Litteratur:

Laurits Tuxen, En malers arbejde gennem tresindstyve aar fortalt af ham selv, Jespersen og Pios Forlag, 1928

Lise Svanholm, Laurits Tuxen Europas sidste fyrstemaler, Gyldendal, 1990

Lise Svanholm, Malerne på Skagen, Gyldendal 2001

Knud Voss, Skagensmalerne, Kunstbogklubben efter aftale med STOK-ART Aps, 1991

Peter Michael Hornung, P. S. Krøyer, Skagen monografier 3, Herluf Stockholms Forlag, 1987

Ole Wivel, Anna Ancher, Skagen monografier 1, Herluf Stockholms Forlag, 1987

Lise Svanholm, Marie Krøyer  – en kunstnerskæbne omkring århundredskiftet, Skagen Monografier 2, Herluf Stockholms Forlag, 1987

TUXEN – farver, friluft og fyrster, Skagen Museum 3. maj – 14. september 2014, Fuglsang Museum 10. oktober 2014 – 4. januar 2015

Thyge Christian Fønss-Lundberg og Lise Svanholm, TUXEN – De kongelige billeder, Forlaget Frydenlund, 2018

Marianne Abrahamsen, Tuxens Breve – mellem kunst og kærlighed, 344 sider, Forlaget Frydenlund, 2020

 

Udstillingskataloger:

Mødested Paris 1880´ernes avant-garde, Th. Philipsen, P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Joakim Skovgaard, Karl Madsen m. fl., Randers Kunstmuseum Udstillingsnoter 11, 1983

Kontrafej og komposition, Viggo Johansen, Julius Paulsen, Laurits Tuxen. Katalog Palle Nielsen, Annette Stabell og Grete Zahle, Kunstforeningen 18. januar – 17. februar 1985,  Gl. Strand, København

1880´erne i nordisk maleri, Statens Museum for Kunst København, 1986. Udstillingen vist i Oslo, Stockholm, Helsingfors og København fra 24. august1985 til 19. maj 1986

Laurits Tuxen, Portrætter og historiemalerier, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 1990

Skagensmalerne – i nyt lys, ARKEN Museum for Moderne Kunst, 2008

Anna Ancher, ARKEN Museum for Moderne Kunst, 2011

Skagen GULD, Værker i privateje, Udstilling på Skagens Museum 20.05 – 30.10 2011, Skagens Museum 2011

 

Artiklen opdateret den 11. maj 2024

 

 

EKSTRA til ovenstående artikel:

 

På min hjemmeside her Danculture.dk  under rubrik HISTORIE har jeg skrevet en artikel om slægten Tuxen. Heri indgår 20 scannede sider fra: “Stamtavle over sognepræst til Store Solt Lorenz Tuxens efterkommere (Mandslinien)”, Udarbejdet af A. P. Tuxen, Generalløjtnant, Dr. phil., København 1924.

 

Under rubrik KULTUR kan du på denne hjemmeside læse mine 2 artikler (klik på teksten):

Artikel 1:

Tsar Nikolaj 2 coronation in Uspensky Cathedral in Moscow 1896

“Tzar Nikolaj 2 coronation in Uspensky Cathedral in Moscow 1896”, hvor Laurits Tuxens kroningsmaleri af zar Nicolaj 2 er gengivet (Udsnit):

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det stort format.

 

Czar Nicholas 2 Coronation 26. may 1896 in Uspensky Cathedral, Cremlin, Moscow. Oil on canvas, 142,5 x 180 cm., painted by Laurits Tuxen 1896-99. State Museum of Pavlovsk, St. Petersborg, Russia. Extracts. Exhibition “Denmark and the czars of Russia 1600-1900” in Frederiksborg Castle National History Museum, Denmark 29. august – 1. december 2013. Photo by Erik K Abrahamsen 26. november 2013.

 

Kejserinde Dagmar (Maria Feodorovna) er datter af Kong Christian 9 og Dronning Louise af Danmark og mor til Zar Nikolaj den 2 og ses knælende til venstre i maleriet.

Alle personer på maleriet er opført på deltager lister, som jeg har scannet ind på min artikel på denne hjemmeside om Tzarkroningen af Nikolaj den 2 i Moskva den 26. maj 1896.

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Artikel 2:

og min  artikel “Fredensborg slotshave genskabt – er perle i europæisk barokhave arkitektur”,

Fredensborg Slotshave genskabt – en perle i europæisk barokhave arkitektur

hvor Laurits Tuxens maleri: “Christian den 9 og Dronning Louise med famile i havesalen på Fredensborg 1883” er at finde:

 

“Christian den 9 og dronning Louise i Havesalen på Fredensborg Slot i 1883” malet af Laurits Tuxen 1883-85. Olie på lærred 75 x 100 cm. Det Statslige Museum i Pavlovsk. Maleriet har tilhørt tzarfamilien:

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

 

“Christian den 9 og dronning Louise i Havesalen på Fredensborg Slot i 1883” malet af Laurits Tuxen 1883-85. Olie på lærred 75 x 100 cm. Det Statslige Museum i Pavlovsk. Maleriet har tilhørt zarfamilien. Udstillet på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot den 29. august – 1. december 2013 på udstillingen “Danmark og Zarernes Rusland 1600-1900”. Foto af Erik K Abrahamsen den 16. november 2013.

 

 

Yderst til venstre i ovennævnte maleri står datter af Kong Christian 9 og Dronning Louise af Danmark Alexandra, prinsesse af Wales med sin mand Edward, prins af Wales og senere kong Edward 7 af England (1901-10) og deres søn Albert Victor, Prins af Wales.

Midt i maleriet står Kong Christian 9 og Dronning Louise af Danmarks datter Dagmar, Kejserinde af Rusland (Maria Feodorovna) med sin mand  Alexander 3, Zar af Rusland ( 1881-94).

 

På ovenstående maleri ses:

 

Albert Victor, Prins af Wales, Alexandra, prinsesse af Wales og Edward (7), prins af Wales (yderst til venstre i maleriet).

Louise, dronning af Danmark og Christian den 9. Konge af Danmark (siddende midt i billedet).

Thyra, hertuginde af Cumberland (stående) med Alix, prinsesse af Cumberland på armen og Valdemar, prins af Danmark (siddende bag dronning Louise og kong Christian den 9.)

Dagmar, kejserinde af Rusland og Alexander den 3, Zar af Rusland (stående midt i billedet).

Christian (10), prins af Danmark og Nicolai (2), storfyrste af Rusland (bagest foran døren).

Louise, kronprinsesse af Danmark (siddende på stol) sammen med Thyra, prinsesse af Danmark stående ved hendes side.

Olga, Dronning af Danmark og Alexandra, prinsesse af Grækenland (begge stående til højre i maleriet).

Frederik (8), kronprins af Danmark stående ved siden af Georg den 1, konge af Grækenland (stående bag kronprinsesse Louise af Danmark).

Børnegrupper:

Gruppe på 8 børn omkring bord yderst til højre i maleriet. Fra højre mod venstre siddende: Louise, prinsesse af Danmark. Xenia, storfyrstinde af Rusland. Maud, prinsesse af Wales. Georg, storfyrste af Rusland. Louise, hertuginde af Wales. Marie, prinsesse af Grækenland. Stående bag bordet: Carl, prins af Danmark og Victoria, princesse af Wales.

2 børn siddende på blå sofa forrest i maleriet: Georg, prins af Cumberland (til venstre) og Marie Louise, prinsesse af Cumberland.

2 børn siddende bagest til venstre i maleriet: Ingeborg, prinsesse af Danmark og Harald, prins af Danmark.

2 børn forrest og midt i maleriet: Olga, Alexandrovna, storfyrstinde af Rusland og stående bag hende Michael, storfyrste af Rusland.

 

Kilde: Lise Svanholm, Laurits Tuxen – Europas sidste fyrstemaler, Gyldendal 1990, side 209.

 

På nedennævnte forstudie ses, at Laurits Tuxen har omrokeret børnegruppen til højre i billedet.

På forstudiet ses kronprins Christian (10) og  Storfyrst Nicolai (2) stående bagest til højre i børnegruppen.

det færdige maleri har kunstneren placeret de to kronprinser:  Christian (10)  prins af Danmark og Nicolai (2) storfyrste af Rusland tilbage i billedet foran den store dør plus er hele selskabet rykket 50 cm. mod højre:

Forstudie til maleri af Laurits Tuxen, 1883:
Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Forstudie til maleri af Laurits Tuxen, 1883. Udstillet på og tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Foto af Erik K Abrahamsen  16. november 2013.

 

.

 

Maleri af Laurits Tuxen, Gruppe af børneportrætter, forarbejde 1883:

Gruppe på 8 børn omkring bord yderst til højre i det færdige maleri.

Fra højre mod venstre siddende: Louise, prinsesse af Danmark. Xenia, storfyrstinde af Rusland. Maud, prinsesse af Wales. Georg, storfyrste af Rusland. Louise, hertuginde af Wales. Marie, prinsesse af Grækenland. Stående bag bordet: Carl, prins af Danmark og Victoria, prinsesse af Wales.

 

Prins Carl af Danmark bliver gift med prinsesse Maud af Wales i kapellet på Buckingham Palace den 22. juli 1896.

Norge bliver selvstændig nation i 1905 efter at have været i personalunion med Sverige siden 1814. Det norske Storting vælger Prins Carl af Danmark til konge af Norge som Kong Haakon den 7. Den 25. november 1905 ankommer Prins Carl med sin hustru prinsesse Maud til Oslo.

Den 22. juni 1906 bliver Prins Carl som Kong Haakon den 7 og Dronning Maud kronet i Nidaros Domkirke i Tronhjem, Norge.

 

Danmark, Norge og Sverige er nu 3 selvstændige nationer med demokratiske forfatninger og 3 kongedømmer, der har tætte familiebånd.

Det tog også 508 år (1397-1905) at nå SÅ vidt!

 

Laurits Tuxen: Gruppe af børneportrætter. Olie på lærred 136 x 119 cm. 1884:  

Forarbejde til “Christian den 9 og dronning Louise med familie i Havesalen på Fredensborg i 1883”, olie på lærred 440 x 670 cm. 1883 – 86, ophængt på Christiansborg Slot. Det nedenfor viste maleri tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.. Foto fra udstilling “Danmark og Zarernes Rusland 1600-1900” på Frederiksborg Slot 29. august – 1. december 2013. Foto af Erik K Abrahamsen 16. november 2013.

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Laurits Tuxen: Gruppe af børneportrætter. Olie på lærred 136 x 119 cm. 1884.  Forarbejde til “Christian den 9 og dronning Louise med familie i Havesalen på Fredensborg i 1883”, olie på lærred 440 x 670 cm. 1883 – 86, ophængt på Christiansborg Slot. Ovennævnte maleri tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.. Foto fra udstilling “Danmark og Zarernes Rusland 1600-1900” på Frederiksborg Slot 29. august – 1. december 2013. Foto af Erik K Abrahamsen 16. november 2013.

 

Og her ses udsnit af børnegruppen incl. Christian, prins af Danmark og Nicolai, storfyrst af Rusland, ialt 10 børn fra ovennævnte forstudie til “Christian den 9 og dronning Louise med familie i Havesalen på Fredensborg i 1883”:
Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Forstudie til maleri “Christian den 9 og dronning Louise med famile i Havesalen på Fredensborg i 1883. Udsnit. Tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Foto af Erik K Abrahamsen 16. november 2013.

 

EKSTRA opdateret den 30. december 2016:

Den danske maler Laurits Tuxen (1853-1927) var inviteret med på kongeskibet af Kong Christian 10 for at dokumentere kongefamiliens første rejse til Grønland i 1921.

 

Efter “Bele”´s forlis i Davisstrædet hvor Kongeskibet “Island” redder hele besætningen malede Laurits Tuxen maleriet: 

 

“Knud Rasmussen på vej med Søkongen i Davisstrædet”. 67 x 120 cm. Sign. L. Tuxen 1921.

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Maleri af Laurits Tuxen: Knud Rasmussen på vej med Søkongen i Davisstrædet". 67 x 120 cm. Sign. L. Tuxen 19

Maleri af Laurits Tuxen: “Knud Rasmussen på vej med Søkongen i Davisstrædet”. 67 x 120 cm. Sign. L. Tuxen 1921. Udsnit. Foto den 2. september 2015 af Erik K Abrahamsen.

 

Hele den dramatiske episode og rejsen til Grønland med Kongeskibet kan læses i min artikel (klik på teksten):

Oplev polarforsker Knud Rasmussens Hus i Hundested – hans boligindretning med tegninger, skulpturer og malerier fra Grønland

 Særudstilling om 5. Thule-ekspedition 1921-24, hvor Knud Rasmussen´s ekspeditionsskib “Bele” forliser i Davisstrædet og besætningen reddes af Kongeskibet “Island” med Kong Christian d. 10, Dronning Alexandrine og sønnerne Prins Frederik og Prins Knud ombord under deres besøg i Grønland i 1921.

Du kan også finderartiklen ved at klikke på Kategori “Laurits Tuxen (1853-1927)”.

 

LINKS:

Se også min anden hjemmeside:

Erik K Abrahamsen Blog  tvndk.wordpress.com hvor jeg bl.a. har skrevet  artikelen (klik på teksten):

Oplev Københavns 1000 års historie på gåtur. Tur 5: Holmen og Orlogsværftet

Du kan også finde artiklen artiklen her (klik på teksten):

5 gåture i København

Laurits Tuxens far  Kommandør Nicolai Elias Tuxen (1810-91) var fra 1838 inspektør for Gammel Dok, 1848-49 medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, af Folketinget  1852-58, af Rigsrådet  1854-63, af Landstinget 1873-91 og direktør for Orlogsværftet 1864-83. Laurits Tuxen havde sammen med sine  5 søstre og sin storebror Jens Peter Emil Tuxen (1846-1937) sit barndomhjem på Gammel Dok på Christianshavn.

 

På denne min hjemmeside Danculture.dk har jeg skrevet artiklerne (klik på teksten):

Laurits Tuxen (1853-1927) private photo album 1902-27 – everyday life with artistic work, party, hunting and relaxation in Skagen, Denmark

Tsar Nikolaj 2 coronation in Uspensky Cathedral in Moscow 1896

Fredensborg Slotshave genskabt – en perle i europæisk barokhave arkitektur

9 generationer af slægten Tuxen – 5 præster, 3 søofficerer og en kunstner

 

Min nyeste artikel dateret 8. februar 2021:

 

Copyright text and photos Erik K Abrahamsen 2014

All rights reserved

 

Melby, Nordsjælland den 5. januar 2014

De bedste hilsner

Erik

 

AKTUELT, den 12. juni 2020:

Exhibtion “Portrait World Denmark” in Smithsonian National Portrait Gallery, Washington DC Portraits of the World: Denmark | National Portrait Gallerynpg.si.edu from Dec 13, 2019 until oct 12, 2020 with danish painting “Kunstdommerne”, oil on canvas 1906 by danish painter Michael Ancher.

 

Links to Smithsonian National Portrait Gallery, Washington:

Gallerynpg.si.edu

 

Opdateret den 11. maj 2024

15 kommentarer

  1. Kaere Erik Abrahamsen
    Mit navn er Katinka Tuxen-Meyer /* 1946 i Norrköping,Sverie/. Min farmor Hedvig Tuxen-Meyer födt Tuxen *1878, har fortalt om sin onkel Lauritz og om hendes besög på Skagen hos tante Frederikke og om hvordan hun hjalp med att passe Yvonne og Nina om sommern 1902
    Min far Helge Wilhelm kom til Uppsala universitet 1944 da han fikk et danskt legat.I Uppsala traff han min mor Ulla Printzsköld de blev gift 1945. Jeg har gaaet mine förste tre år i dansk skole i Odense men reste her i Sverige. Hver sommer var vi på besög hos farmor og farfar i Birkeröd så länge de levede. Farmor döde i april 1964. Farmor fortalte meget om onkel Lauritz. Jeg har lidt breve og en lille dagbog fra Skagen opholdet. “Dagbog fra mit ophold i Skagen 1902” som farmor skrevet, hun var dengang 24 år og ugift.
    Med venlig hilsen og haber vi kan have viderkontakt.
    Katinka Tuxen-Meyer

  2. Kære Erik Abrahamsen.
    Tak for synet af fine sites om Laurits Tuxen og familie med mange ellers upublicerede fotografier.
    Jeg arbejder med en fembindsudgave af breve til og fra Anna og Michael Ancher, som skal være “videnskabelig” , dvs forsynet med noter og kommentarer, registre m.v. og udgives af Det kongelige Bibliotek. Der kommer vældig mange breve til og fra Frederikke og Laurits Tuxen.
    Derfor vil jeg spørge, om du kan og vil give oplysninger om din nærmeste familie. Fint med årstal på Flemming G. Wulff, men hvad var hans erhverv? Og havde din bedstemor Birte flere søskende? Frederikke nævner i et brev fra 1918 “de små” på Blegdamsvej og omtaler et andet sted en Gyrithe – er hun søster til Birte? Og hvad fik Nina Tuxen (Bendixen) af børn?
    De venligste hilsener
    (Ursula) Elisabeth Fabritius (forfatter til diverse i din bogliste)

    PS Jeg har kikket haveselskabet fra Skagen nøje igennem uden at finde nogen, jeg kender. Men dateringen er gal, med kjoler og hatte er vi nok senest 1910. Og er pigen helt i forgrunden ikke netop Yvonne?

  3. Kære Elisabeth Fabritius!

    Tak for din forespørgsel.

    Flemming Gustav Voss Wulff (1890-1955) er min morfar, søn af Louis Emil August Wulff (1850-1921), Departementschef i Landbrugsministeriet (1896-1919) og hustru Anna Catharina Frederikke Kiær (1854-1919). Flemming G. Wulff blev i 1915 gift med min mormor Yvonne Tuxen (1894-1987) datter af maleren Laurits Regner Tuxen (1853-1927) og hans første hustru Charlotte Pauline Ursule de Baisieux (1862-1899). Flemming G. Wulff var cand.jur. og virkede fra 1925 som vekselerer i sit firma Flemming G. Wulff. Firmaet fortsatte under ny ledelse efter hans død i 1955. Min mor Birthe Ursule Wulff (1916-2000) og Gyrithe Wulff (1917-1974) er døtre i ægteskabet mellem Flemming G. Wulff og Yvonne Tuxen.

    Frederikke Tuxen (1856-1946) født Koes Treschow på godset Fritsehus i Telemarken Norge er Laurits Tuxen anden hustru (1901-1927). De 2 piger som Frederikke omtaler i omtalte brev er min mor Birthe Wulff (født 1916) og hendes søster Gyrithe Wulff (født 1917) og jeg ved, at de boede på Blegdamsvej i København.

    Nina Agnete Charlotta Elsa Tuxen (1898-1982) er søster til Yvonne Tuxen og datter af Laurits Tuxen og Ursule de Baisieux. Nina Tuxen blev i 1920 gift med konsul, Fabrikant Carl Bendixen født 1882. De fik datteren Elsa Bendixen (1923 – 2011) gift med grafikeren Palle Nielsen. Billedkunstneren Else Nielsen er hædret med mindeudstilling på Corner 2012 på Sophienholm i Bagsværd. Jeg mangler informationer om Elsa Nielsens søster Rikke i ægteskabet med Carl Bendixen. Kun ved jeg, at Elses søster Rikke Bendixen blev født i 1920 og gift Titchener. Rikke fødte 2 drenge i 1944 og 1946 og medvirkede i et interview i DR tv-udsendelse om P.S.Krøyer og Skagen for 2-3 år siden. Nina Tuxen indgik 2.ægteskab med Vincent Grandjean, ejer af godset Vennerslund på Falster. I dette ægteskab fødtes i 1939 datteren Susanne Grandjean, som i 1964 blev gift med Jens Brockenhuus-Schack, Gram Slot. I dette ægteskab fødtes 3 piger og en dreng.

    Jeg har lagt 2 stamtavler ud på min hjemmeside Danculture.dk:

    Stamtavle over sognepræst til Store Solt Lorentz Tuxens efterkommere (Mandslinien), udarbejdet af A.P.Tuxen, generalløjtnant, Dr. phil, København 1924 og

    Stamtavle over Familien Wulff og dens sidelinier. Samlet og udgivet af L. E. Wulff, København 1893

    Du er altid velkommen til at skrive for uddybning af spørgsmål og jeg vil forsøge at svare, så godt jeg kan.

    Med venlig hilsen

    Erik Kristian Abrahamsen,

  4. Kære Erik K. Abrahamsen

    Jeg faldt ved et tilfælde over din artikel om Livet i Villa Dagminna…. Det er par timer og to krus kaffe siden, og jeg har forlængst bogmærket artiklen… Den skal bestemt genlæses!

    Tusind tak for en spændende artikel!

    Venlig hilsen
    Anette Kruse

  5. Hej Erik K. Abrahamsen

    Skønne fotos og skønne fortællinger meget interessant, jeg vil spørge dig om jeg må lave et link fra min hjemmeside til denne side hvor overskriften kunne være, Laurist Tuxen og Livet i Villa Dagminne.

    Mange hilsner Niels Poplens

  6. Kære Niels Poplens!
    Tak for din hilsen. Du er velkommen til at linke til begge mine hjemmesider Danculture.dk og Erik K Abrahamsen Blog.
    Med venlig hilsen
    Erik

  7. Mit elskede Tuxens Villa, hvor min faster og onkel boede i mange år. Laure og Arnold Jensen. De seneste år fra ca. 1970 – 1980 passede min faster stedet for Svend Lindhart, når han var udrejst. Har haft mange skønne ferier i Tuxens Villa…. Og mødt mange skuespillere da Svend kom sammen med Lone Hertz.

    Bedste Hilsner

    Annette Kejser

    Struer.

  8. Hej alla,
    År 1955 i juli besökte min bror Rolf, 15 år, och jag, nästan 14, våra släktingar i Skagen. Morfar H.A. Elfving och “Bestemor” Inge (vår mammas styvmor) bodde i ett hus som kallades Blokhuset (numera Finns B&B) och vår morbror Gösta Elfving med hustru Ulla-Maj och pojkarna Björn (“Nalle”), Johan och Christian (“Titus”) bodde i Tuxens villa. Brorsan bodde mest hos Mormor och Morfar, medan jag bodde i Tuxens Villa. Båda familjerna skulle den sommaren flytta hem till Finland, så en av min brors och mina uppgifter var att hjälpa med packandet. Det blev i alla fall mycket tid över för bad och strandliv och jag minns den där månaden som den underbaraste under hela min barndom och ungdomstid.
    Nu undrar jag om jag via den här platsen kunde få kontakt med den flicka, vid namn Jytte eller Jette (Jensen, tror jag)), som bodde i Tuxens villa och som jag blev väninna med under vistelsen där. Hon var troligen född 1941 eller 1942, för hon var litet yngre än jag. Hon hade trots sin ringa ålder en pojkvän, som kanske var 17-18 år och pojkvännens kompis, som hette Frede Nielsen, blev min vän för tiden jag var där – och faktiskt länge efteråt min brevvän. En mycket trevlig pojke!
    Jag kommer att tillsammans med en väninna besöka Skagen under några dagar i sommar, 29 juli-3 juli, och skulle vara överlycklig om jag fick kontakt med någon av dem som jag träffade för 61 år sedan. Kanske du, Annette, helt enkelt är en kusin till Jytte (Jette?)
    Skriv till mig på e-postadressen ulla.holmberg@qnet.fi så blir jag glad!
    Många hälsningar från Närpes på Finlands västkust!
    Ulla Holmberg

  9. Hej, Mycket intressant att se bilderna från Skagen och på Frederikke, Frederikke var min farfars farfars yngsta syster. Hon hade ytterligare två bröder och två systrar. Den äldste, Frederik Wilhelm, ärvde Fritzöehus i Norge. Pappan Michael var väldigt förmögen och alla hans barn förutom Frederikke antingen fick gods eller köpte för deras del av arvet. Tre av dem hamnade i Sverige, Peder Oluf på Tidö i Västmanland, Michael på Sannarp i Halland och Marie på Karsholm i Skåne. Palaemona fick Lyngebaeksgaard på Själland av sin far som på äldre dagar flyttade “hem” till Köpenhamn och bosatte sig i det Treschow’ske palae på Ny kongens gade.
    Hälsningar,
    Christian

  10. Hej Christian!

    Tusind tak for din venlige mail med disse spændende og interessante oplysninger om Frederikke Treschow´s familie.

    De bedste hilsner

    Erik

  11. Hej Erik,
    Jeg er langt ude i familie med Tuxen, min forfader er Regitze Sophie Giødvad, søster til Bertha Laura gift med Nicolai E. Tuxen.
    I forbindelse med, at jeg prøver at tyde nogle breve mellem Bertha Laura og Nicolai – som jeg gerne deler med mig – prøver jeg at finde billeder af bl.a. ovennævnte to søstre og deres mor, har du evt. noget?
    Venlig hilsen
    Henrik
    hselsoe@gmail.com

  12. Hej Henrik!

    Tusind tak for din forespørgsel.

    Det er første gang jeg modtager henvendelse fra efterkommere af ægteskabet mellem Jens Berlin Gjødvad født 26/6 1782, Død 28/12 1816, Kapitain Lieutenant i Flåden og hustru Judithe Kjellerup født 19/5 1788 i Aalborg, død 8/4 1850 og som er både din og mine tip-tip oldefædre. Jeg – gennem min tipoldemor Bertha Laura Giødwad født 18/11 1815 i Aalborg, død 25/2 1908 i sit ægteskab med Nicolai Elias Tuxen født 21/11 1810, død 10/12 1891, Direktør for Orlogsværftet og du gennem din tipoldemor Regitze Sophie Gjødvad født 14/1 1812, død 25/12 1906 i sit ægteskab med Ludvig Maximillian Zinn født 18/8 1808, død 14/7 1868, Major i Kgl. Artilleri.

    Regitze Sophie Gjødvad, (født 1812) og Bertha Laura Giødwad’s (født 1815) mor er Judithe Kjellerup født 19/5 1788 i Aalborg, død 8/4 1850, datter af Laurits Jensen Kjellerup og Regitze Sophie Jungersen og gift med Jens Berlin Gjødvad født 26/6 1782, søn af Lars Giødvad og Birthe Jensen Berlin.

    Af det billemateriale jeg har arvet efter min mor Birthe Ursula (1916-2000) født Wulff og min mormor Yvonne Tuxen (1894-1987) datter af Laurits Tuxen (1853-1927) i sit ægteskab med Ursule de Baisieux (1862-99) har jeg offentligjort ca. 50 % på min hjemmeside Danculture.dk i kategori Laurits Tuxen (1853-1927). Jeg har ingen fotos af Regitze Sophie Giødvad eller af hendes mor Judithe Kiellerup. Til gengæld har jeg et enkelt foto uden navn, som jeg vurderer er Regitzes søster og min tipoldemor Bertha Laura Giødwad.

    Jeg vil gerne dele dette foto med dig og siger dig tak for, at du vil dele korrespondancen mellem Nicolai Elias Tuxen og hustru Berthe Laura med mig.

    Endnu engang tak for din henvendelse og jeg ønsker dig al godt i dit arbejde med at tyde brevene.

    Med venlig hilsen

    Erik K Abrahamsen

    e-mail abrahamsen@danculture.dk

  13. Kære Erik,
    Jeg har netop opdaget din webside om Tuxen. Jeg er barnebarn af Nina og dermed oldebarn af Lauritz ligesom dig, så vi er jo en grandfættre af en slags. Mit barnebarn er lige fået Frederikke til mellemnavn, så det bliver i familien.
    Kh
    Jan

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *