Jesus talks to Nicodemus about The Kingdom of God and “to be born again”.
Følgende tekst har jeg skrevet i maj måned 1988 og offentliggøres her for første gang.
Teksten handler om Jesus møde med Nikodemus som er jødisk lærd og medlem af det jødiske råd og er omtalt i Johannesevangeliet, kapitel 3 vers 1-21.
Tekst og fotos Erik Kristian Abrahamsen
Kort før den jødiske rådsherre Nikodemus opsøger Jesus af Nazaret, er der indtruffet nogle bemærkelsesværdige begivenheder i forbindelse med jødernes påskehøjtid i Jerusalem (Johannesevangeliet, kapitel 2 vers 13 og 23). Jesus er i Jerusalem og har få uger forinden påbegyndt sin tjeneste som Guds Søn (Johannesevangeliet, kapitel 1 vers 34 og 36). Denne tjeneste i Helligåndens kraft begyndte Jesus i Kana i Galilea (Joh.2,1-11), mens han er bosat i Kapernaum ved søen i Zebulons og Naftalis egne (Matthæusevangeliet, kapitel 4 vers 13-17 og Esajas Bog, kapitel 9 vers 1-7). Under Påskefesten til minde om jødernes udfrielse af trældommen i Ægypten (2. Mosebog, kapitel 12 vers 14) viser Jesus sig i Helligdommen og gør sig en svøbe af reb og driver vekselererne, får og okser ud af den ydre (hedningernes) forgård, idet Han bl.a. råber: ” – Gør ikke min fars hus til en kræmmerbod “, (Joh.2,14-16). Jesus disciple og en mængde jøder er øjenvidner hertil og udtrykker deres forbavselse, da Jesus siger:
” – Bryd dette tempel ned og på 3 dage skal jeg rejse det igen”, (Joh. 2,18-20).
Denne begivenhed er fundamental for at forstå mødet og dialogen mellem Nikodemus og Jesus (Joh. 3, 1-21). Nikodemus er skriftklog og hører til farisæernes parti. Samtidig er han Jødisk Rådsherre i Det Store Råd, som er det 71 mands store Synedrie i Jerusalem. Dette råd er under den romerske besættelse jødernes højeste styrende og dømmende myndighed på de områder, hvor romerne har givet dem selvstyre (Joh. 3,1).
Tempelrensningen viser, at Jesus anerkender templet i Jerusalem som sin Fars hus (Joh.2,16). Jesus tjeneste er under Loven og anerkender Helligdommen som centrum for jødernes gudsdyrkelse. Men samtidig viser Jesus også frem til en helt NY Gudstjeneste, hvor templet brydes ned og hvor Jesus rejser sit EGET LEGEMES tempel (Joh. 2,21). Denne tale af Jesus er uforståelig for enhver jøde og i særdeleshed for en farisær som Nikodemus. Farisæerne havde en altdominerende indflydelse på jødedommen på Jesu tid. De forkyndte, at Guds vilje åbenbares i de hellige skrifter OG i “traditionen” – den nedskrevne mundtlige overlevering af LOVENs (Toraen) fortolkning. De mente, at alle detaljer i et menneskes liv skulle ind under Guds vilje, at et menneske KAN handle RET og at mennesket derfor i bund og grund ER retfærdigt, når personen overholder HELE Loven. For farisæerne er Messiasriget, Guds Rige et fysisk rige i Israel med Messias som konge til evig tid. Virkeliggørelse af Guds vilje er at overholde LOVEN OG OVERLEVERINGEN (Traditionen) – det Jesus kalder lærdomme, som kun en menneskebud (Matthæusevangeliet, kapitel 15 vers 6-9 og kapitel 16 vers 6) og surdej.
Nikodemus er en mand, som har studeret LOVEN, salmerne og profeterne og har gjort sig tanker om, hvad den hellige skrift siger om Guds RIGE – Messiasrigets komme. Jeg formoder, at oplysninger om tempelrensningen og hvad Jesus sagde om templets nedbrydning og om sit legemes tempel er kommet Nikodemus for øre og har sat sindene i bevægelse hos jødernes rådsherrer. Her er noget som Nikodemus IKKE forstår.
Dette er baggrunden for, at Nikodemus opsøger Jesus (Joh. 3,2) og siger: ” – Rabbi, vi ved at du er lærer, som er kommet fra Gud, thi ingen kan gøre de tegn… “. Nikodemus tiltaler Jesus med en hæderstitel for en skriftlærd (Rabbi) og oplyser således Jesus om, at han og andre skriftlærde (vi) anerkender hans lærergerning (Lukasevangeliet, kapitel 4 vers 12-22), som kommen FRA Gud. Og det der tilsyneladende har overbevist Nikodemus er de tegn og undere, som Jesus gør. Senere i Jesus tjeneste oplever vi igen og igen spliden mellem jøderne om Jesus tegn er fra Gud eller ikke ( Joh. 9,16.33 og Joh. 10,19 og 7,12.43). Jesus ønsker imidlertid ikke, at mennesker skal søge ham p.gr.a. tegn, men fordi de af hjertet søger sandheden (Joh. 6,26). Jesus kender alle mennneskers hjerter og ved hvad der bor i mennesker (Joh. 2, 24-25). Så da Nikodemus opsøger Jesus ved Jesus hvilke tanker, der er i hans hjerte og hvad han inderst inde ønsker svar på. Sagt på en anden måde: Som sand Gud og sand menneske er Jesus fuldstændig afhængig af Helligånden og alle Helligåndens 9 nådegaver er i funktion i hans tjeneste på jorden. Det Jesus svarer Nikodemus er kundskabsord, der taler direkte ind i Nikodemus situation ( = Rema-ord), Joh. 3,3. Jeg formoder, at Nikodemus tanker er ” – Hvorfor vil du bryde templet ned? Hvordan kan du genrejse det på 3 dage? Hvad er dit legemes tempel? Hvad er Guds Rige ?
Jesus svarede Nikodemus:
“- Ingen kan se Guds Rige, hvis han ikke bliver født på ny ( født fra oven)”, Joh.3,3.
Dette svar er for mig een af de største og væsentlige hemmeligheder i Jesu forkyndelse om Guds Rige. Nikodemus ved fra sine egne studier i Skriften, at Guds Rige er et centralt begreb i Guds vilje. Alt i Skriften peger hen mod Det Messianske Rige (et kongedømme), (Daniels Bog, kapitel 7 vers 13-14; Esajas Bog, kapitel 65 vers 17-21 og kapitel 66 vers 18-22; Salmernes Bog, 145 vers 13 og Salme 103 vers 19) og mod Ham der skal herske over dette Rige: (Mikas Bog, kapitel 5 vers 1 og kapitel 4 vers 1) Menneskesønnen ( Daniels Bog, kapitel 7 vers 13-14 og kapitel 7 vers 27). Dette Rige vil oprettes i Endetiden, når Herrens Dag kommer (Zakarias Bog, kapitel 14 vers 1-9 og Daniels Bog, kapitel 12 vers 1-4). Guds Ord taler om et evigt kongedømme med Messias som Konge på Davids trone. Og tolker man Skriften “bogstaveligt” vil Jesu ord om, at enhver skal fødes på ny for at se (opleve) Guds Rige være komplet uforståelige. Og det er lige hvad de er for Nikodemus, hvilket hans svar viser (Joh.3,4): ” – Hvorledes kan et menneske fødes når det er gammelt…?”.
Jesus svarer ikke konkret på Nikodemus spørgsmål, men giver ham istedet uddybende kundskabsord om, hvordan et menneske kan komme ind i Guds Rige:
” – Ingen kan komme ing i Guds Rige, hvis han ikke bliver født af VAND og ÅND. Hvad der er født af kød er kød og hvad der er født af Ånden en Ånd. Du må ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes PÅ NY”, Joh. 3,5-7.
Her åbenbarer Jesus det helt klart for Nikodemus, hvad han mener med at være født PÅ NY, nemlig at være født af VAND og ÅND. Men for Nikodemus og enhver jøde, der har studeret skrifterne i århundreder frem til Jesu tjeneste har netop disse ord fra Jesus været en tildækket hemmelighed og er det stadig i dag for både jøder, hedninger og mange kristne. Dette dække tages bort, da Jesus ord til sine disciple: ” – men I skal om ikke mange dage døbes med Helligånden” (Apostlenes Gerninger, kapitel 1 vers 5) går i opfyldelse pinsedag: ” – Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde”, (Apostlenes Gerninger, kapitel 2 versene 1 og 4.)
Her opfyldes Skriftens profetier om Guds Ånds – Helligåndens udgydelse: ” – Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Ånd over alt kød, jeres sønner og jeres døtre skal profetere … ” (Joels Bog, kapitel 3 vers 1-2). Dette var hvad der skete pinsedag. Disciplene blev født på ny, idet de modtog Guds Ånd i deres indre og profeterede efter hvad Ånden indgav dem. Her opfyldes også Ezekiels profetier: ” – Jeg giver jer et nyt hjerte og en NY ÅND giver jeg jer i jeres indre”, (Ezekiels Bog, kapitel 36 vers 26-27) samt profeteten Jeremias ord: ” – Jeg giver min lov i jeres indre og skriver den på deres hjerter”, (Jeremias Bog, kapitel 31 vers 31-34) samt Esajas Bog, kapitel 32 vers 1-20 og kapitel 59 vers 21 og Zakarias Bog, kapitel 12 vers 10.
Men hvorfor kalder Jesus det en NY fødsel? Det gør han, fordi når et menneske kommer til tro på Jesus som Messias og døbes i Helligånden sker der en radikal forvandling i dette menneskes hjerte. Hvor mennesket før var født af kød, er det nu født af Gud, af Guds Ånd og er et Guds barn (Joh. 1,12-13 og 3,6) og har barnekår ( Romerbrevet, kapitel 8 vers 15). Et åndsdøbt menneske er ikke længere et barn af den syndige verden. Synden har ikke længere magt i dette menneske. Guds Ånd har sejret i dets indre og har frelst det fra al urenhed (Ezekiels Bog, kapitel 36 vers 29).
Jesus siger til Nikodemus, at han skal fødes ikke alene af Ånd men også af Vand. Det er fordi Helligånden, Guds Ånd i Skriften billedligt sammenlignes med vand: ” – Da stænker jeg rent vand på jer, så I bliver rene, jeg renser jer for al jeres urenhed og alle jeres afgudsbilleder”, (Ezekiels Bog, kapitel 36 vers 25). ” – Hid alle som tørster, her er vand “, (Esajas Bog, kapitel 55 vers 1. ” – Du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter”, (Esajas Bog, kapitel 58 vers 11) . “- Deres sjæle er som en vandrig have”, ( Jeremias Bog, kapitel 31 vers 1-12). Jesus siger med egne ord til den samaritanske kvinde: ” – Men den der drikker af det vand jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste, men det vand jeg giver ham, skal i ham blive et kildevæld til evigt liv”, (Joh. 4,14). Og det er netop, hvad der sker i ethvert menneske, der er FØDT PÅ NY ved at have taget imod Jesus Kristus som sin personlige Frelser og Herre og er døbt i Helligånden. De oplever, at Helligånden tager bolig i dem, en ny fødsel er sket hvor deres ånd, sjæl og legeme er fyldt med Guds kraft: glæde, fred og retfærdighed. De ved også, at de en en del – et lem på det legemes tempel, som Jesus profeterer om, da han rydder templets forgård (Joh. 2, 19-21). Enhver der er født på ny er en del af Kristi legeme her på jorden, hvor de som tilbeder Faderen tilbeder ham i ånd og sandhed (Joh. 4, 21-24). Jesus lærer os, “at Guds Rige er inden i os”, (Lukas Evangeliet, kapitel 17, 20-21). Det er en proces, hvor Helligåndens forvandlende kraft vækker vor ånd og genopretter hele vor syndige sjæl. Dette legemes tempel, dette Guds Rige er: ” – som levende stene som opbygges til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehageligt for Gud”, (1. Peters Brev, kapitel 2 vers 5).
Alle åndsdøbte er Jesu Kristi legemes tempel : “- en udvalgt slægt, et kongeligt præstesskab, et helligt folk, et ejendomsfolk “, (1. Peters Brev, kapitel 2 vers 9), som bringer deres: ” – legemer som et levende , helligt, Guds velbehageligt offer “, (Romerbrevet, kapitel 12 vers 1). Dette er vor åndelige gudsdyrkelse. Dette er, hvad Jesus mener, når han taler til Nikodemus og sine samtidige om de himmelse ting, om Guds Riges hemmeligheder (Joh. 3,11-12). Disciplene forstod det ikke og det gjorde Nikodemus heller ikke (Joh.3,9), på trods af at han var lærer i Israel (Joh. 3,9). Men efter Jesus var 3 dage i graven og efter at han af sin Far i himmelen havde fået al magten i himlen og på jorden, sendte han Talsmanden (Helligånden) til sine disciple og de skulle forstå, hvad det vil sige at være FØDT PÅ NY og Guds Riges hemmeligheder (Joh. 14,16 og 20,26 samt 16,7-15) og Åbenbaringsbogen, kapitel 5 vers 5: ” – se, sejret har Løven af Judas stamme, Davids rodskud…” Her steg Jesus Kristus op til Himmelen, efter at have givet sit liv på Golgata Kors som løsesum for alle mennesker. Han som: ” – da Han var i Guddomsskikkelse, holdt Han det ikke for et røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da Han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors “, (Paulus Brev til Filipperne, kapitel 2 vers 6-8). I dette skriftsted ligger forståelsen af de ord Jesus udtaler i Johannes Evangeliet, kapitel 3 vers 13 og ordene i Joh. 1,9-18: ” – Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed…”
– Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må Menneskesønnen ophøjes (Joh.3,14). Vi mennesker er alle ud af en slægt, som slangen Satan har “bidt” (1. Mosebog 3,1-7). Den Onde har sat sit mærke på os, så vi fra vor fødsel er syndige – er under Guds forbandelse (1. Mosebog, kapitel 3 vers 17 og 22-24). Og syndens løn er døden (1. Mosebog 2,16-17). Vi er under den første Adams forbandelse og Satan har “bidt” os til døde (Paulus 1. brev til Korintherne, kapitel 15 vers 22). Herren sendte giftslanger iblandt de utilfredse og genstridige israelitter og mange blev bidt til døde. Da folket omvendte sig og bekendte, at de havde syndet mod Gud, sagde Herren til Moses: ” – Lav dig en slange og sæt den på en stang, så skal enhver slangebidt, der ser hen til den, leve (vers 8)”. Og sådan ophøjede Moses slangen i ørkenen, idet han satte kobberslangen på en stang. Dette er et forbillede, en skygge af Jesus FORLØSERGERNING på korset. Når ethvert syndigt og “slangebidt” menneske ser hen på (= tager imod som sin personlige frelser) Menneskesønnen på Golgata kors, da skal han som de genstridige israelitter beholde livet, ” – for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham”, (Johannesevangeliet, kapitel 3 vers 15). Jesus var som sand Gud og sand menneske – ikke slangebidt – han var 100% menneske og dog uden synd. Derfor og kun derfor kunne han løskøbe hele den syndige menneskeslægt – al verdens synd – naglet på et kors, og for evig tid overvundet,
” – thi slagtet blev du, og med dit blod har du TIL Gud købt mennesker af alle stammer og tungemål og folk og folkeslag …” (Åbenbaringsbogen, kapitel 5 vers 9-10),
og
“- Og Ånden og bruden siger: “Kom!” Og den, der hører, skal sige: “Kom!” Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet”, (Åbenbaringsbogen, kapitel 22 vers 17).
Moses Bjerg i Sinai ørken med St. Katharina Klosteret:
Udsigten fra toppen af Moses Bjerg i Sinai Ørken fra ca. 2100 meters højde:
Pilgrimme på vej ned og på vej op ad Moses Bjerg tidlig formiddag:
Jeg håber at denne tekst vil inspirere dig til at fordybe dig yderligere i Gammel og Ny Testamente.
Ovennævnte tekst er uddrag af en tekst jeg har skrevet i København maj 1988.
Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.
Jeg har besøgt Israel 2 gange:
1. gang: Fra 1. juli til 10. oktober 1970 med ophold og arbejde i kibbuts Kfar Blum nær Kiryat Shmonai Nordisrael kun 3 km fra Golanhøjderne fra den 2. juli til 10. september. Jeg arbejdede som frugtplukker, bygningsarbejder og som gartner. Jeg boede 14 dage på vandrehjem i Tiberias lige ud til søen og rejste derefter rundt på egen hånd til bl.a. Safed, Haifa, Akko, Tel Aviv, Jerusalem, Bethlehem, Hebron, Massada, Ein Gedi, Det døde Hav, Beersheba m.m.
2. gang: Fra 19. – 31. januar 1995 med besøg de steder i Israel, hvor jeg var 25 år tidligere og med udvidet rejse til Mitzpa Ramon og Eilat i Negev Ørkenen og videre med lokale busser til Nuweiba, Moses Bjerg, St. Katharina Klosteret og Sharm El Sheikh ved Det Røde Hav i Sinai Ørken i Ægypten.
Tekst og billeder Copyright Erik K Abrahamsen 2011
All rights reserved
København, den 20. august 2011
Med kærlig hilsen
Erik
Og så slutter jeg af med et billede fra Jerusalem: Jaffa Porten set indefra i retning mod vest og ved solnedgang:
